Populært lige nu

Annonce

Teater Grob skifter navn til Blaagaard Teater

Teater Grob bliver til Blaagaard Teater og skifter i den forbindelse sin tidligere hyperrealistiske profil ud med en mere eksperimenterende og mangfoldig profil. Blaagaard Teater ønsker at stille skarpt på den farverige, nuancerede og sammensatte verden, vi lever i, og være et transformativt teater, der med fiktionens virkemidler, præsenterer autentiske fortællinger.

Annonce

Siden år 2009 har Teater Grob haft adresse på Nørrebrogade 37, og sidst i august skifter teatret navn til Blaagaard Teater.

Udforske nye måder at lave teater på

”Vi er inspireret af den verden, vi ser, når vi kigger ud ad vinduet. Det, vi ser, er en bydel, hvor det lokale og globale blander sig med hinanden – og forskellige mennesker og kulturer mødes. Den energi og mangfoldighed vil vi indfange på Blaagaard Teater. Derfor er tiden inde til et nyt kapitel på Nørrebrogade, der afspejler det teater, vi er i dag og gerne vil være i fremtiden. Et teater, der præsenterer historier fra de mange forskellige og fascinerende stemmer, der findes i Danmark, og som repræsenterer alle de ansigter og kroppe, vi ser i samfundet. Det transformative teater giver publikum mulighed for at opdage nye, ukendte perspektiver på vores fælles virkelighed,” siger teaterdirektør Sargun Oshana.

Med sit nye navn vil Blaagaard Teater udforske nye måder at lave teater på, invitere nye kunstnere på scenen og nye publikumsgrupper ind i salen. I den kommende sæson kan publikum blandt andet opleve et oneman-show om at blive verdens bedste far i Dobbelt V, en bagedyst om at ælte berøringsangsten væk i Baking Race og en ny generationsstemme i Den Anden Arabiske Kvinde, der løsner sig fra det fængslende fordomsfyldte blik og træder ind i en ny frihed. Derudover vælter naturens og katastrofens poesi frem i Tilbage til for evigt, to brødres kamp og kærlighed til deres ophav skildres i Som Brødre, Kannibalen viser os et altomsluttende mørke og en makaber kærlighed, og kultgyseren Imperiets Tropper forvrænger vores fjendebilleder. Sæsonen byder også på livepodcast, teaterfestival og afro-dansk dramatik.

Hvorfor Blaagaard Teater? 

Teatrets nye navn trækker tråde tilbage til 1700-tallet, hvor Blågård Slot blev opført på Nørrebro med blåglaserede tegl på taget, deraf navnet. I løbet af de næste over 300 år har slottet blandt andet været et fristed for landets kongelige, klædefabrik, lærerseminar og senest teater, indtil bygningen brændte i 1833. Omridset af det gamle teater er stadig tydeligt i baggården til Blaagaard Teater. 

Annonce

Nørrebrogade 37 har gennem tiden huset forskellige teatre. I 1912 blev Nørrebro Biograftheater opført, i 1980 overtog Københavneren bygningen, i 1995 var det Kaleidoskop, der gav bygningen videre til Teater Grob i 2009. 

Blaagaard Teater står altså på både et historisk og scenekunstnerisk fundament og sætter fra 2022 scenen for den historie, vi skriver lige nu.  

Annonce

Navneskiftet fra Teater Grob til Blaagaard Teater træder i kraft den 24. august 2022 med en lanceringsfest på teatret, Nørrebrogade 37.

Seneste

★★★★★☆ All The Feels er visuelt betagende og rammer noget i tiden

VOMP - et dansekompagni af Gunilla Lind

Fem, du kan glæde dig til i oktober

Redaktionen på ISCENE har igen stukket hovederne sammen og...

Michael Schøt: “UP Comedy Festival skal være et trygt sted at slå sig”

UP Comedy Festival er gået fra 0 til finanslov...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

★★★★★☆ All The Feels er visuelt betagende og rammer noget i tiden

VOMP - et dansekompagni af Gunilla Lind

Fem, du kan glæde dig til i oktober

Redaktionen på ISCENE har igen stukket hovederne sammen og...

Michael Schøt: “UP Comedy Festival skal være et trygt sted at slå sig”

UP Comedy Festival er gået fra 0 til finanslov...

SCENEN SAT: Barndom til genforhandling 

SCENEN SAT er ISCENE’s månedlige klumme, hvor skiftende stemmer fra scenekunstens...

Aaben Dans – nu med mere plads at bevæge sig på

Den 24. september slog Aaben Dans dørene op for...

Fem, du kan glæde dig til i oktober

Redaktionen på ISCENE har igen stukket hovederne sammen og gennemtrevlet teaterprogrammerne for den kommende måned. Der er masser af spændende forestillinger at vælge imellem,...

Michael Schøt: “UP Comedy Festival skal være et trygt sted at slå sig”

UP Comedy Festival er gået fra 0 til finanslov på to år, og da jeg ringer til Michael Schøt, er de langt foran med...