Aaben Dans har i år to store premierer med kvinder i fokus. Begge er kvartetter, aldersspecifikke, og begge handler om kvindefællesskaber og kvindekroppe i afgrænsede stadier i livet.
”Det er jo et tilfælde, at vi har sådan et ’kvinde-år’. Eller det er noget, vi selv har opdaget, efter det er sket,” lyder det fra Thomas Eisenhardt, der er kunstnerisk leder, koreograf og danser på Aaben Dans i Roskilde.
I efteråret havde teatret premiere på Damekrop – On Tour, som snart drager på turné nu. Thomas Eisenhardt var koreograf og skabte forestillingen sammen med instruktør Kamilla Wargo Brekling. Nu er Aaben Dans aktuelle med forestillingen Sisterhood, hvor Julie Rasmussen har skabt koreografien til de fire unge, kvindelige dansere, som “hylder søsterskabets mange følelser”, i en “upoleret hyldest til søsterlige fællesskaber”.
Begge forestillinger kredser om søsterskab, kvindekroppe og fællesskaber i to af livets afgørende faser og Thomas Eisenhardt er med inde over begge forestillinger.
En fortælling om at være menneske
”Damekrop – On Tour handler ikke kun om at være kvinde, men også om at være til stede i en overgangstid, både kropsligt og mentalt,” siger Eisenhardt og pointerer: ”Vi fortæller historien om at være menneske og viser det fra et tidspunkt i livet, hvor kroppen konkret forandres. Der er så mange forventninger til kroppen, hvordan den skal være, hvad den skal kunne og hvordan, den skal se ud. Men vi er ikke interesseret i den idealiserede krop, som man ser i alle mulige medier. Det handler om retten til at have den krop, man har, og om at acceptere kroppen, som den ser ud. Ikke bare sin egen, men også andre menneskers kroppe”.
Noget af det særlige ved Damekrop – On Tour er forestillingens direkte formidling af den midaldrende kvinde og hendes krop med alt hvad det indebærer af mentale, hormonelle og kropslige forandringer. Der hvor ”tabu efter tabu blotlægges, indtil alle aspekter af kvinders overgangsalder er vibreret, skreget, grædt, grinet og krammet væk,” som ISCENEs anmelder skrev.
Hvem fanden har den perfekte krop?
Her er kvinderne og deres kroppe i fokus for en hudløs ærlig fortælling, hvor deres egen krop og personlige livsførelse griber ind i koreografien og fortællingen.
”Vi lever i en tid med aldersfascisme, og stempler hinanden på alder og krop. Men hvem fanden har den perfekte krop? Vi har jo en forestilling om krop, som slet ikke matcher virkeligheden. Og her er dansen måske heller ikke altid den bedste kunstart til at understøtte den fortælling, for det er jo ofte unge, veltrænede mennesker, som står på scenen og danser. Men hvis vi alle holder op med at danse, når vi er 38 år, kan vi jo ikke fortælle om at være menneske efter de 38 år. Der ligger et i vigtigt arbejde fremadrettet for dansen her, og det var noget af det, vi forsøgte at tage fat i, med Damekrop – On Tour,” forklarer Eisenhardt.
Netop alderen og kroppen er en afgørende faktor i forestillingen. ”Det spændende med ældre kroppe er, at du kan aflæse hele livet i dem. Vores følelser, sind, sociale relationer, geografiske placering i verden, sociale position. Det hele afspejles i kroppen. Det er et utroligt inspirerende tidspunkt i menneskelivet at dykke ned i, og vi kunne i den grad mærke, at publikum følte sig set,” siger Eisenhardt.
At sige alt det, vi tænker, men ikke siger højt
Forestillingen var et samarbejde mellem instruktør Kamilla Wargo Brekling og Thomas Eisenhardts koreografier, mens de fire performere inddrog deres erfaringer og tanker i forestillingen.
”De fire performere er meget forskellige kvinder. De har forskellige kroppe og personligheder, og deres måde at angribe dem selv i overgangsalderen er meget forskellig. Det inddrog vi i forestillingen. Kamilla siger selv, at hun lever af at sige det, alle tænker, men ingen siger, mens jeg har en mere kropslig-filosofisk måde at udtrykke mig på. Vi aftalte på forhånd, at vi ikke ville tilnærme os hinandens udtryk, men lade dem støde sammen formmæssigt,” forklarer Eisenhardt og giver et eksempel på arbejdsmetoden med danser Tomomi Yamauchi, der fortalte om, hvordan hun endnu ikke var parat til at lade sit grå hår træde frem og derfor farver det.
”Jeg lavede en koreografi, hvor Tomomi står i mørket, og vi ser kun hendes hår og hænder. Jeg var inspireret af blæksprutter, og lod ligesom kroppen bevæge sig som et svævende dyr. Efter jeg lavede koreografi, lagde Kamilla næste lag på. Helene Kvint, der er med på scenen, lægger stemme til, og siger: ‘Hun er ikke parat endnu, måske næste år, ja næste år, så er hun nok parat – så vil hun lade det vokse ud, så bliver hun hvid som sne’. Jeg synes, eksemplet viser meget konkret, hvordan vi lod de forskellige lag lægge sig ovenpå hinanden og kaste en ny betydning af sig, når de blev sat sammen,” siger Eisenhardt.
Fællesskab og relationer
Sisterhood, som har premiere på lørdag, kan ses som en pendant til Damekrop – On Tour. Her står fire unge, kvindelige dansere i en verden af blomster, fuglefløjt, fodboldtøj og stomp, mens de lader stemmerne flette sammen og bevægelser skabe fællesskaber. Koreografen Julie Rasmussen har netop født, så derfor er det Thomas Eisenhardt og scenograf og komponist Kaja Haven, der fortæller om forestillingen i et kort kvarter mellem prøverne.
”Vi har skabt et univers, hvor vi undersøger fællesskaber og relationer, og gør det ved at arbejde med karikerede kroppe og kontraster både i koreografi og kostumer. Danserne har fx store blomster på overkroppen og fodboldshorts og strømper på underkroppen, hvor der konnoteres til den feminine og maskuline energi i samme kostume,” fortæller Kaja Haven.
En upoleret hyldest til fællesskaber
Holdet er i fuld gang med prøverne til forestillingen, som de selv beskriver som en ”upoleret hyldest til søsterlige fællesskaber fuld af heppe-blomstrende energier.” Det er en tematisk undersøgelse af fællesskaber på et bredt plan, som Kaja Haven forklarer:
”Vi arbejder med fællesskaber, venskab og relationer i en bred forstand, både mellem personerne, men også mellem de ikke-menneskelige genstande og publikum”.
”De fællesskaber, der undersøges, er mellem unge kvinder. Der bliver set på fællesskaber ud fra et feministisk synspunkt, som er cirkulært og ikke har nogen hierarkisk struktur indbygget,” lyder det som afrunding fra Thomas Eisenhardt, før de begge skal ind til prøverne igen.
Sisterhood spiller hos Aaben Dans 4. – 18. februar 2023. Læs mere her.
Denne artikel er udgivet i et mediesamarbejde med Aaben Dans med fuld redaktionel frihed for ISCENE.
