★★★★★☆ I dit korte liv – fornem ensemblepræstation i 100 års sangkatalog

Ensemblet på Odense Teater fanger i teaterkoncerten I dit korte liv livet og det almenmenneskelige med viser og sange, der monteres på kryds og tværs af de sidste 100 år til et festfyrværkeri af ord, toner og kropslige udtryk.  

“Hold dig vågen ven
Hvorfor sove nu
i den lyse sommernat…”

Ja, hvorfor skulle vi dog det, når vi kan gribe natten og det flygtige liv i Anna Balslevs og Viktor Dahls tour de force gennem danske viser, sange, hits fra de seneste lidt over 100 år.

Teaterkoncerten I dit korte liv er bygget op om budskabet i Poul Henningsens vise af samme navn, og indfanger med et enkelt univers og et bredt cast dens budskab om at leve nu – i dette liv, som er det eneste, vi har.

Kan den ateistiske undertone virke bedaget i dag, er visens tilblivelse i skyggen af 2. Verdenskrig desto mere aktuel i en tid, hvor kriser rusker Europa. Laura Skjoldborg leverer titelsangen med dirrende nerve som den allersidste i forestillingen – en eftertanke at gå på.

Man bliver bare glad

Inden da har vi været godt og grundigt rundt i stemninger og følelser, der i Victor Dahls altid interessante arrangementer rækker gennem tid og rum. I et univers med ensomhed, monotoni, melankoli eller modsat vårspringende forelskelse eller behovet for en hjælpende hånd, som det fint formuleres i åbningssangen, Sebastians Her er en sang. Den folder Natalí Vallespir Sand flot ud, inden tempoet og humøret stiger med stoledans i Søren Kragh-Jacobsens Jeg er bare glad og vægakrobatik i Benny Andersens Barndommens Land.

Sangene kommer ikke i kronologisk orden, men bevæger sig på tværs af både tilblivelsestidspunkt og livsaldre, så vi kan hoppe fra Mikkel Bay Mortensens fine, blide vuggevise Nu er jord og himmel stille til Niels Skovgaard Andersens trompetswingende udgave af Når jeg bliver gammel.

Sensuelle hofter og nøgen skrøbelighed

Claus Riis Østergaard og Nicolai Jandorf giver Dansevise sensuelle hofter, mens Cecilie Gerberg får skabt en fest både med guldglimtende, soulede Jeg tager imod og med sin udgave af Mind of 99’s Hurtige hænder. De øvrige knokler nonchalant bag hende i et karakteristisk Anne Balslev-bevægemønster, der returnerer som henslængt samlebåndskoreografi i Nicolaj Jandorfs skælmsk-cool version af Bikstok Røgsystems Fabrik. Hanne Hedelund har et lidt svært arrangement i den ellers så tindrende længselsfulde Duerne flyver af og til op, men hun slår bragende til i front for Katinkas ætsende banger Vi er ikke kønne nok.

Kærligheden fylder. Sødt kurtiserende i Freja Klint Sandbergs hudløse duet med kapelmester Rumle Sieling Langdal i Mouritz/Hørslev-projektets geniale Jo mere jeg bliver din. Hjertesønderrivende svigtet med linjerne ”Hvor går du hen, når du går herfra? / For du går jo ikk’ hjem, når du går herfra” fra Pils nattely. Selvhadende desperat i Guldimunds tabselegi Dem vi plejede at være, som får flot kant af en uhyre velsyngende Niels Skovgaard Andersen. Natalí Vallespir Sand får skrøbeligheden frem i Benny Andersens Go nu nat, mens Anders Gjellerup Koch nøgent gjalder ensomhedens smerte ud i en rasende udgave af Sebastians Du er ikke alene.

Fornem ensemblepræstation

Det hele foregår i et svalt, rosa rum, som Jonas Bøghs fremragende lyssætning forvandler fra det techno-dunkle og det fabriksblå til det forårsagtige og det Las Vegas-glimtende. Karin Gilles brun/beige kostumer fremhæver det almenmenneskelige i en forestilling, der hylder netop det i et sangligt møde mellem generationer.

Sangvalget kan jo altid disputeres, når der vælges fra et så omfattende katalog, men Anna Balslev og Victor Dahl rammer et godt mix af dur og mol, af fortællende og fabulerende tekster. Af og til ligger arrangementerne meget tæt på originalen, men heldigvis slipper Victor Dahl ofte gækken løs med overraskende instrumentering fra det virkeligt velspillende band, der formår at integrere sig fuldstændig med resten af castet.

I dit korte liv er først og fremmest en fornem ensemblepræstation. Anna Balslevs underfundige og legesyge iscenesættelse fokuserer på fællesskab og glæde, men levner også flot plads til de mørke og grimme sider.