Mattias Tesfaye kom ikke til kaffe på Roskilde, men Julie Nymann kæmper videre

Julie Nymanns to værker om dysleksi, der var en del af Roskilde Festivals Art & Activism-program, kan i denne uge atter opleves i Roskilde. Denne gang på vidensfestivalen GRASP. Vi talte tilbage i juli med kunstneren om at skabe værker og politisk aktion, der ændrer sproget og samtalen om dysleksi.

”Mattias Tesfaye – dialog-kaffe med mig?”

Invitationen kunne læses på de grønne t-shirts, som alle i og omkring performancescenen Platform havde på, mens de overværede Julie Nymanns lydinstallation Fordelene ved at være ordblind. Nærved, ved scenen Gloria, kunne man opleve hendes installation Vores stæmmer er framtidsdrømme.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye dukkede ikke op på Roskilde Festival, men har nu atter chancen. Julie Nymanns to værker præsenteres i denne uge på vidensfestivalen GRASP, hvor Roskilde Festival bringer sin viden om bæredygtig forandring i samspil med kunsten og andre fagligheder.

Scenekunst, vi har sammen

Julie Nymann er træt og glad, da vi snakker sammen på telefonen dagen efter, hun har vist Fordelene ved at være ordblind på Roskilde Festival, hvor hun blev så rørt, at hun var tæt på at græde.

”Det der skete på Platform er for mig scenekunst, som deltagerne har sammen, og som man ikke vil opleve på et traditionelt teater. Det unikke ved værket er, at vi står der i fællesskab. Det er ikke så tit, man hører folk tale sammen om, hvad det vil sige at være dyslektiker, så mange ved slet ikke, at der er andre, der har det som dem selv.

Det rørende for mig er, at ingen af de 80 medvirkende i installationen har fået spørgsmålet om, hvad fordelen er ved at være ordblind. Det siger mig, at vi skal skabe et nyt sprog. I Danmark stopper samtalen, når man siger, man er ordblind,” fortæller hun og peger samtidig på, at ordblindhed intet har med synet at gøre, men handler om sproglige processer i hjernen.

Testen giver skam og skyld

”Værket stammer fra min egen undren over, hvorfor jeg følte, jeg ikke var god nok og ikke turde sætte ord på ting. Jeg har en lang kunstnerisk praksis bag mig, hvor jeg har arbejdet ordløst med visuel kunst, og jeg undrede mig over, hvor min skam og skyld kom fra og havde lyst til at undersøge det gennem et historisk perspektiv,” forklarer hun og fortsætter:  

”Jeg startede med mig selv, men måtte også finde ud af, hvordan det ser ud lige nu. Så jeg har besøgt mange skoler for både børn og voksne og haft en lang proces med workshops. Jeg fandt ret hurtigt ud af, at min skam og skyld stammer fra farvekoden på de ordblindetests, man stadig bruger i dag. Jeg blev egentlig glad for at opdage det, for nu kan jeg let kommunikere den usikkerhed, jeg hele tiden har haft.”

Den Nationale Ordblindetest bruger farvekoderne rød for ordblind, gul for usikker læser og grøn for normal læser. ”Det lyder måske uskyldigt, men alle børn ved, at rød betyder noget farligt, og testen bliver dermed ekskluderende. Elever kan have nok så gode lærere og forældre, men testen har en bias ladet med negativ betydning, der bliver hængende i vores sprog,” slår Julie Nymann fast. Hun har som reaktion på testen valgt altid at gå klædt i grønt.

At blive set gennem kunsten

Julie Nymann lægger ikke skjul på, at det har været hårdt at vokse op med prædikatet ordblind på sig, og at det er en stor befrielse, at værket endelig er færdigt. ”Det har taget lang tid at komme til værket, men det er vokset fra ingenting til et vandfald. Nu står jeg frem og tager ordet,” smiler hun.

Fordelene ved at være ordblind blev oprindeligt skabt som et 8-kanalers lydværk, hvor Julie Nymann ville skabe oplevelsen af at stå mellem mennesker, der taler om noget meget privat. ”Det bliver mere følsomt, når man ikke ved, hvordan de ser ud. Det handler ikke om dem, men om historien,” fortæller hun om stemmerne i værket, der fortæller om deres egne oplevelser med dysleksi fra forskellige perspektiver.

På festivalen integrerede hun et kor i installationen. ”Det er første gang, jeg arbejder live, så det er vildt at gøre det på Roskilde, men jeg er vant til at kaste mig ud i ting og lære dem selv. Jeg havde en vision om, at sangen skulle vokse og blive til rigtige mennesker, og det lykkedes med koret fra RUC,” fortæller hun og nævner igen glæden over at samarbejde med mennesker, der bliver set gennem kunsten.

”Min dysleksi har skærpet min fornemmelse for at afkode et rum, og det har jeg kunnet bruge i de mange samtaler med de medvirkende. Jeg skriver ikke ned, men skal huske det hele, så jeg har klippet værket på min mavefornemmelse med min kunstneriske evne til at sanse følelser og stemninger,” forklarer hun.

LÆS ISCENEs minianmeldelse af Fordelene ved at være ordblind her

Jeg vil ændre sproget

Fordelene ved at være ordblind udspringer af hendes ønske om at ændre noget i verden. ”Jeg vil ændre samtalen om dysleksi fra at handle om test og om at være dum og doven til at handle om de kompetencer, man har som dyslektiker. Jeg vil ændre sproget, og jeg har inviteret Mattias Tesfaye for at tale med ham om den test, som faciliteres fra en styrelse i hans ministerium,” forklarer hun.

Hun er rimelig sikker på, at hun nok skal få ministeren i tale, for interessen i skoleverdenen er stor. ”Jeg laver illustrationer til fagblade, jeg skal lave en masse workshops til efteråret, og jeg er i dialog med flere om undervisningsmaterialer om noget af det, lærerne kan have svært ved at sætte ord på. Så jeg er meget bevidst om at lave larm om emnet politisk også, og det er fedt, at folk hjælper mig ved at gå rundt med min t-shirt,” siger Julie Nymann, der nok skal holde kaffen varm til ministeren og også gerne møder op på hans kontor.

I øjeblikket glæder hun sig dog over modtagelsen af værkerne på festivalen. ”Det særlige ved at være her er, at værket vil i dialog med hele Danmark, ikke kun kunstverdenen. Jeg vil gerne lave kunst, der omfavner folk. Mit mål er, at folk skal glemme sig selv for en stund og give sig hen, og her kommer folk fra alle hjørner og sætter sig midt i mine værker, selvom de slet ikke vidste, at de skulle opleve kunst.”

Fordelene ved at være ordblind

Julie Nymann har under arbejdet samlet denne liste, der også indgår visuelt i Vores stæmmer er framtidsdrømme.

1. Vi er viljestærke, vi prøver igen og igen og giver ikke op.
2. Vi er trænet i at snyde eller rettere finde kreative løsninger.
3. Vi har en god hukommelse, fordi vi bærer teksterne i hovedet.
4. Vi er gode til at finde rundt, fordi vi bruger omgivelserne til at læse verdenen med.
5. Vi ser ting i det større billede og kan have mange bolde i luften.
6. Vi er gode til mennesker og mærke stemninger i rummet.
7. Vi tør lave fejl, og vi ved, at vi ikke er perfekte, og så er vi gode til at grine af os selv.
8. Vi tør spørge om hjælp, vi samler faktisk på hjælpere.
9. Vi har lært at uddelegere opgaver og er gode ledere.

LÆS mere om Julie Nymann og værkerne her