Her kan du læse og se de fem nominerede i begge kategorier i TeaterAnmelderiet Aarhus 2025 som opvarmning til næste runde, der foregår på Odense Teater. TeaterAnmelderiet arrangeres af DMJX, ISCENE og Aarhus Teater, og kommer i år også til blandt andet Aalborg Teater.
TeaterAnmelderiet introducerede i 2025 Publikumsprisen som supplement til fagjuryenes pris, da mere end 650 ungdomsuddannelseselever fordelt på 23 klasser så og anmeldte Aarhus Teaters forestilling Jeppe på Bjerget med Thure Lindhardt i titelrollen i foråret 2025.
Her kan du se de fem nominerede i de to kategorier: Klassisk og Nyt format. Den klassiske anmeldelse er en skreven tekst, som man kan læse dem i et dagblad eller magasin, men de nye formater kan være fx en sang, en sketch eller et Tinder-opslag.

Publikumsprisen i det klassiske format
Publikumsprisen for Bedste Klassiske Anmeldelse gik til Hvorfor drikker Jeppe stadig? af Anne Sofie Schousboe Kimose Agen (2v Risskov Gymnasium), der straks griber læseren om struben:
“Jeppe står henslængt med armen om datteren Kirstine og ryger en smøg på altanen i en betonblok, alt imens konen Nille er i fuld gang med at give et blowjob til en af sine kunder, underspillet af en melankolsk underlægningsmusik.“
LÆS hele vinderanmeldelsen her
Fagjuryens vinder i Det Klassiske Format
Fagjuryen valgte det mere essayistiske bud Et spejl og et spørgsmål: Hvad synes vi egentlig om folk som Jeppe? af Thomas Fjeldsoe Beck (3.v på Vid Gymnasier HTX på Djursland), der anmelder forestillingen som:
“… en vidunderlig orkan af satire, tragedie og samfundskritik, der genopfinder Jeppe, og smider ham gennem tid, rum og teater, indtil han går helt i stykker.“
LÆS hele vinderanmeldelsen her
De øvrige tre nominerede var:
- Læs Jeppe på Bjerget: En nytænkende, provokerende genialitet, hvor smerten skjules bag latteren her
- Læs Lollikkes Jeppe falder igen og igen her
- Læs Fra fulderik til forsøgsdyr her

Publikumsprisen Nyt format – Gymnasie-rap løb med prisen
Publikumsprisen for Bedste Nye Format gik efter tæt konkurrence til Bro er baron på et sekund, hvor Rasmus, Sofia og Alberte (3a, Egaa Gymnasium) tydeligvis har haft en fest.
SE deres vinderanmeldelse her
Juryen valgte en drama-tekst i kategorien Nyt Format
Fagjuryen foretrak i den hårde konkurrence at præmiere den velgennemtænkte, opdigtede dialog mellem instruktør Christian Lollike og selveste Ludvig Holberg om det rimelige i en helt ny version til det danske folk.
Mødet – en dramatekst af Klara, Kaya og Helena (2n, Aarhus Katedralskole) ramte med dialogen centralt ind i forestillingens dilemmaer.

Vinder af Den Bedste Detalje i nyt format
Uden for publikums rækkevide diskede juryen op med en ekstra pris for bedste detalje. Den pris vandt Ida-Sofine, Rebekka og Josephine (1V, Aarhus HF og VUC), der var lavet i kategorien Nyt format.
I Nille på Tinder har de simpelthen ladet Jeppes skrappe og frustrerede hustru date adskillige skikkelser fra selve forestillingen. Prisen gik for den ubetinget sjoveste idé.
SE vinderopslaget her
De øvrige to finalister var




