Folketeatrets Peter Pan er et moderne eventyr, der tør tage livtag med livets store spørgsmål og i børnehøjde vende vrangen ud af glæden ved at træde ind i voksenlivet.
Fortællingen om Peter Pan, Klokkeblomst og Wendy er noget nær allemandseje og er siden premieren i 1904 blevet fortalt i et hav af versionen i hele verden, hvor Disneys film fra 1953 nærmest har taget patent på fortællingen – så hvad gør man?
På Folketeatret har man taget livtag med store eksistentielle spørgsmål i børnehøjde, og skabt et fanden-i-voldsk, vildt univers med musik, artisteri, kloge ord og fed underholdning.
Scenen er forvandlet til et rum af ren magi, med lysende urskov i cypres-høje søjler, hvinende havfruer med fræsende hårspray i rullende akvarier og en eksploderet kæmpebamse som landskab.
Mille Gori spiller Wendy, som med koreografisk perfektion kick-sparker i kampscener mens hun hænger i liner fra loftet, og charmerer Peter Pan og publikum med sin uimodståelige sødme. Sammen med et par forrygende ny-cirkusartister, som på skift er Klokkeblomst i vildt vigør, samt et hold fanden-i-voldske fede skuespillere, som kan flintre afsted, synge og spille skuespil så følelserne smelter, hamrer fortællingen afsted med en dialog, hvis eksistentielle dybde vækker genklang hos både barn og voksen.
”Hvis man er voksen, så dør man snart, så hvem vil være voksen?” er spørgsmålet hos de fortabte børn på drømmeøen. De voksne i ”virkelighedens verden” har ikke tid til børnene, og beder dem om ”ikke at blive større”, men Wendy vokser og drømmer om Peter – så hun løber afsted efter voksenlivet, også selvom det inkluderer døden.
Og døden er allestedsnærværende i Folketeatrets benhårde fortolkning. Både Wendy og Klokkeblomst bukker under et par gange – eller gør de? Overgangen fra barn til voksen er barsk. Kaptajn Klo er et drag-bæst i pang-rød lak og læder, som gerne kaster en håndgranat for at dræbe alle – både skyldige og uskyldige. ”Jeg er ikke ond, jeg er ked af det” råber han i Lars Boms overbevisende fortolkning af ondskaben udsprunget af rendyrket sorg. Her er medfølelsen intakt, trods de onde gerninger.
Peter Pan charmer i Michael Slebsagers koreografisk adrætte og karakterstærke portræt som viser knasterne hos Peter, der i sin iver efter at forblive et barn ikke tør leve livet, som det også er. De tre små forældreløse ”grønspætte-spejder-børn” løser op for stykkets komik, med deres oprigtigt morsomme fysiske fagterier og elskelige børnefigurer. Mens scenografen Julian Toldam Juhlins univers er en fryd for øjet og sjælen, når han favner dramaets varme, kitch, kant og komik i et mageløst medrivende miks af 80’er retro med flamingoer bøjet i pink neonrør, sammen med en moder-jord- stor og hjertevarm rød cirkel som samler universet mens den breder sig ud over bagvæggen.
Det er en fryd at opleve når teatret tør tage børnelivet alvorligt i det univers, som taler til målgruppen, og det, må man sige, forløses til fulde på Folketeatret – her får publikum det bedste fra teatrets verden af hæsblæsende underholdning med eksistentiel dybde i et flot, overbevisende, billedstærkt og velspillet univers.
10 facts om Peter Pan
- Forfatteren bag Peter Pan, J. M. Barrie, fortalte historier til sønnerne af veninden, Sylvia Llewelyn Davies. Hun døde af kræft i 1910, hvorefter Barrie uofficielt adopterede drengene. Det var i de historier, at figuren Peter Pan opstod.
- Navnet Peter Pan er sammensat af fornavnet på en af Davies’ sønner og den græske gud, Pan
- Forestillingen havde første gang premiere i London den 27. december 1904
- Den første Broadway-opførelse fandt sted i 1905
- Barrie blev ved med at revidere manuskriptet i over tyve år efter den oprindelige premiere
- Fortællingen udkom i bogform i 1911 – og i forkortet udgave i 1915 under titlen Peter and Wendy
- Den fulde, officielle, engelske titel er Peter Pan; or, the Boy Who Wouldn’t Grow Up – men blandt Barries arbejdstitler finder man både The Boy Who Couldn’t Grow Up og den mere dramatiske The Boy Who Hated Mothers
- Disneys velkendte animerede version af fortællingen udkom i 1953
- I 2003 havde en mere dyster spillefilmsversion premiere – med Jeremy Sumpter som Peter Pan, Rachel Hurd-Wood som Wendy og Jason Isaacs som både Kaptajn Klo og Wendys far
- Rettighederne til Peter Pan blev i 1929 doneret af Barrie til Great Ormond Street Hospital, et børnehospital i London, og indtægterne via de mange royalties har bidraget betragteligt til hospitalets økonomiske grundlag
