Populært lige nu

DANISH+ – kurateret showcase er en del af dansk scenekunsts eksportsucces

Den internationale, kuraterede showcase DANISH+ løber af stablen 6. - 8. maj. Her stimler indkøbere fra 16 forskellige nationer sammen i Aarhus for at...

De nominerede til Årets Reumert 2024 – få overblikket her

De nominerede til Årets Reumert 2024 er i dag blevet offentliggjort med et bredt felt af genrer og produktioner fra hele landet repræsenteret. Som...

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for, at sæson 25/26 bliver en sæson med fairness i højsædet med denne venlige påmindelse om...
Annoncespot_imgspot_img

C!CAF: Lad Eva spise æblet! Feministisk aktivisme udsat for performance og luftakrobatik

Laura Murphy kommer strålende af selvtillid og kampgejst ind på scenen. Hun er splitterravende nøgen og går hen til et cirkusreb, der hænger ned fra loftet. Straks bliver rebenden til en slange, og vi er midt i skabelsesberetningen.

Eva og slangen får en snak. Skal hun tage en bid af æblet? Gud siger, at de vil dø, hvis de gør det. Eva gør det. Hun spiser demonstrativt hele æblet – smaskende og nydende foran mikrofonen. Hun er nøgen, hun dør ikke, og hun nægter at skamme sig.

Annonce

At elske sin krop

De kristne forskrifter og myter har, ifølge performeren, sat sine spor som undertrykkelse af kvinders krop og sexliv. Men Laura er imod, contra, som forestillingens titel anslår.

Laura Murphy holder foredrag om kroppens funktioner, mens hun rører ublu og anerkendende ved sig selv. Insisterer på at kunne lide sin krop og sin seksualitet.

Her er mine to hænder, som jeg bruger til at skrive, lave mad med etc. Her er mine to ben, som jeg bruger til at gå, klatre, danse – og sparke med, hvis der er nogen, der generer mig eller min veninde. Her er mine læber, som jeg kysser med. Her er min kusse…

Kvindebilleder i nyfortolkning

Forestillingen kombinerer forskellige kunstarter: performance, stand-up, dans og cirkus-artisteri i et komplekst formsprog. Det talte sprog forlænges af fysiske udtryk – og omvendt på en ny og kunstnerisk fornyende måde.

Laura Murphy benytter traditionelle cirkus-færdigheder som luftartist i reb, men omfortolker samtidig og hermed den stereotype cirkusprinsesse til en feministisk aktivist (sig selv). Hun samler og spreder benene omkring rebet og snor sig på en selvbevidst, til tider erotisk, til tider trodsig måde. Rebet (som fallossymbol) kan illustrere det patriarkalske menneskesyn, som kvinder konstant er tvunget til at kæmpe med og mod.

I bedste stand-up stil fortæller Laura anekdoter om kvindeundertrykkelse – i sit eget liv og alment. Så skifter hun attitude og agerer mandlig stand-up’er med en mandsstemme, der fortæller mandschauvinistiske jokes. En skøn og flot mimisk og kropsudtrykt forvandling, der fungerer med det tvist, at Laura Murphy stadig er i Eva-kostume. Rebenden/slangen/fallossymbolet er nu en mikrofon, hvilket kan signalere mandssamfundets dominans i medier og kulturen i det hele taget.

Laura illustrerer gennem dans og populære sange, at det herskende kvindesyn gennemsyrer alle lag af vores kultur. Hun danser linedance, hvor kun nederste del af kroppen bevæges. Dette eksemplificerer normen om kontrolleret og tilbageholdt kvindelig seksualitet. Populære sange lyder over højtalerne, mens Laura Murphy agerer dertil. Her kan bl.a. nævnes ”When you are smiling” og ”Be happy”. Begge numre peger på kvindeidealet om den ”søde pige”, der bare smiler og tilpasser sig. Et funklende lys og skiftende spot i diverse farver medvirker til at skabe associationer til musikvideoer, Hollywoodfilm og anden underholdning, der oversvømmer vores sanser og påvirker vores seksualitet og bevidsthed.

Hva´ nu?

Og så forsvinder Laura Murphy ud af scenen. Hun kommer trist tilbage med en bunke tøj. Tager tøjet på. Dækker sin krop til. Binder sit viltre hår op. Retter ind. Hun tager en mandejakke på. Er det symbol på mandssamfundet, der presser en kvinde til at blive maskulin eller androgyn, hvis hun vil være frigjort? Eller er løsningen at blive lesbisk som performeren selv? Svaret er ikke tydeligt for mig.

På et tidspunkt vendes lysspot mod publikum. Performeren vil have os til at sætte spot på os selv – og vores syn på køn og seksualitet. Forestillingen er aktuel som et indlæg i #Me Too-debatten. Laura Murphy viser vejen: Eva er feminist og spiser æblet.

Læs alle anmeldelserne af C!CAF’s forestillinger, når anmeldere fra ISCENEs skriveværksted “Skriv kroppen frem” går i kødet på forestillingerne. Se oversigten her og læs mere om festivalen her

Seneste

Projekt undersøger krydsfeltet mellem kunst, forskning og mental trivsel

Torsdag i den kommende uge kan interessede få en...

Tre musikalske performances, du kan opleve på SPOR festival 2024

SPOR festival i Aarhus starter om to uger. Festivalen...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Annonce
Lise Zeuthen
Lise Zeuthen
Anmelder på netavisen Holbaekonline.dk. Tidl. seminarielektor i socialfag og interkulturel pædagogik. Uddannelse i teater samt dramapædagogik. Har spillet og instrueret amatørteater.
Annonce

Projekt undersøger krydsfeltet mellem kunst, forskning og mental trivsel

Torsdag i den kommende uge kan interessede få en smagsprøve på et helt nyt teaterunivers på Refshaleøen, når projektet med titlen Embracing the Root...

Tre musikalske performances, du kan opleve på SPOR festival 2024

SPOR festival i Aarhus starter om to uger. Festivalen byder på oplevelser fra lyd- og tonekunstens verden, men der er faktisk også scenekunstneriske oplevelser på...