Populært lige nu

Sex på scenen med hjælp fra intimcoach

Interview med skuespiller Anne Plauborg

Årets ultimative højdepunkt i TeaterVejle

Det er tid for præsentation af sæsonprogrammer og i Vejle har teaterforeningen TeaterVejle i et par år satset stort på at sende deres trykte...
Annoncespot_imgspot_img

Skuespiller Berrit Kvorning er død

Skuespiller Berrit Sidse Kvorning er død efter lang tids sygdom. Hun blev født 14. september 1949 og ville til september være fyldt 70 år.

Det er med stor sorg, at vi må fortælle, at vores mor og kæreste, Berrit Sidse Kvorning er død efter lang tids sygdom. Hun blev født 14. september 1949 og ville til september være fyldt 70 år. Hun sov ind i sit hjem i København omgivet af sine nærmeste.

Berrit Kvorning hed hun i folkemunde, mens familie og venner altid har kendt hende som Sidse. Hun uddannede sig på Statens Teaterskole fra 1971 til 1974. Tidligere har hun tilbragt otte år som balletelev hos Edite Frandsen 1957-65, været på kostskole i udlandet, arbejdet som fotomodel bl.a. i Paris og taget første del af en handelsskoleuddannelse.

Efter skuespilleruddannelsen debuterede hun som Checca i Pigerne fra Chiozza i 1974, og kort efter fik hun roller som Abigail i Heksejagt, Roxanne i Cyrano de Bergerac, Musen Polyhymia i Mød mig på Cassiopeia og mange flere. I 1976 spillede hun overfor Dirch Passer i filmen Piger i Trøjen 2, hvor hun var premierløjtnant Merethe Clausen.

Berrit Kvorning udviklede sig til at være en af sin generations store komedienner og har medvirket i flere revyer og lystspil, heriblandt Kys og Kaos og Skønne Skår, som hun også var initiativtager til, forfatter af samt projektleder på. I det moderne teater har hun også bidraget med personkarakteristikker i blandt andet Noréns Autumn and Winter og Marquise de Sade samt i ny dansk dramatik – for eksempel Forstanderinden og med sit anlæg for og glæde ved det absurde i Erling Jepsens Kuren. Hendes personlige gennemslagskraft, vidunderlige mimik og timing var perfekt, hvilket også sås i titelrollen som Frøken Julie i 1992, som Staffan Valdemar Holm satte radikalt op, og som var med til at skabe en helt ny interesse for Strindberg og det klassiske teater. Hendes sidste forestilling var med samme instruktør i rollen som Dronning Elizabeth i Richard III på Det kongelige Teater i 2010.

Teaterscenen var en af Berrit Kvornings foretrukne arenaer, fordi hun havde direkte kontakt til publikum, men hun udfoldede sig ligeledes i tv-serier som Huset på Christianshavn, Ugeavisen, Taxa, Rejseholdet og Krøniken, foruden en række roller på film bl.a. Den eneste ene og Vinterbørn. Derudover satte hun stor pris på formidling både gennem oplæsning eller som konferencier ved koncerter, og hun har derfor igennem hele sin karriere indlæst en lang række lydbøger, til glæde for blinde og andre, der nyder at høre en skolet stemme formidle forfatternes ord.

I 2007 foretog Berrit Kvorning et karriereskift, da hun besluttede sig for at videreuddanne sig i voksenpædagogik og derefter etablere Kvorning Kommunikation. Her har hun undervist, rådgivet og coachet i personlig branding og gennemslagskraft samt præsentations-, service- og mødeteknikker. Hendes kundebase har dækket en bred vifte af aktører fra privatpersoner til offentlige institutioner, som Copenhagen Business School og det Etiske Råd til store virksomheder som Mærsk og Novo Nordisk. Hun udgav for få år siden bogen Bliv set – hørt – husket!, hvor hun slår et slag for og giver praktiske værktøjer til hvordan man kan vende sin præstationsangst til en præstationsglæde.

Glæde og en smittende latter er det, der bedst har karakteriseret Berrit Kvorning. Uanset om hun skulle optræde i radioen, på tv eller på en stor scene – eller blot give en ven et godt råd, var det altid med et smittende overskud og en stor omsorg for sine medmennesker.

De seneste mange år har Berrit Kvorning været kærester med nordmanden Helge Qvigstad, der er tidligere kommunikationsdirektør i Telenor Norge, og nu har sit eget kommunikationsfirma. Fra ægteskabet med Per Erik Veng fik Berrit Kvorning døtrene Laura på 37 og Marie på 35, som udtaler:

”Som mor var hun kærlig, omsorgsfuld, nærværende, sjov og ubetinget i sin kærlighed. Hun har altid opfordret os til at drømme stort, se mulighederne i livet, tage handling der rykker os i den retning vi vil, og gøre det med glæde og aldrig give op – og så selvfølgelig have det sjovt på vejen, for vi har kun et liv. Læring om verden og udvikling af os selv som mennesker har altid været en integreret del af vores liv med vores mor. Vores mor havde høj integritet og hun har altid lagt vægt på, at gode relationer til andre mennesker er en gave, et privilegie og noget man vedligeholder. Når hun ikke arbejdede kunne vi finde hende i sin have, hvor hun elskede at have besøg og lave havevandring blandt hendes mange blomster. På de senere år viste hun sig også som en kærlig, omsorgsfuld, fantasifuld og opfindsom mormor, der altid var klar til at finde på lege og fortælle sjove og fængende historier med masser af rekvisitter. Hun gik altid op i at lege legen færdig før hun skulle videre. Selv til det sidste sørgede hun for at ‘lege legen færdig’ med de nærmeste – hendes partner Helge samt os to døtre. Omend hun ikke er her længere i fysisk form, vil hendes ånd altid være med os i livet og hverdagen” skriver døtrene i en pressemeddelelse.

Seneste

Aalborg Teater får ny ledelse

Aalborg Teater meddeler i dag, at to nye direktører...

★★★★★☆ Amager Revyen 2024 – smittende spilleglæde i stærkt tekstunivers

Amager Revyen 2024 bobler af gode tekster, der med...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Aalborg Teater får ny ledelse

Aalborg Teater meddeler i dag, at to nye direktører...

★★★★★☆ Amager Revyen 2024 – smittende spilleglæde i stærkt tekstunivers

Amager Revyen 2024 bobler af gode tekster, der med...

★★★★☆☆ Dæmningen – klimateater fra Lammefjordens muld

Mei Oulunds magisk-realistiske Dæmningen snor sig gennem tid og...
Annonce
Annonce

Aalborg Teater får ny ledelse

Aalborg Teater meddeler i dag, at to nye direktører er fundet og fastansat. Claus Nørgaard Poulsen, der har været midlertidig direktør siden februar, bliver...

★★★★★☆ Amager Revyen 2024 – smittende spilleglæde i stærkt tekstunivers

Amager Revyen 2024 bobler af gode tekster, der med afsæt i det lokale satiriserer svært underholdende over samtiden. Den lille storbyrevy i det mikroskopiske...