Populært lige nu

Hvad nu, hvis Romeo og Julie ikke døde? Ny forestilling giver svaret

I den kommende uge har Københavns Shakespeare Kompagni verdenspremiere på en fortsættelse af William Shakespeares Romeo og Julie, der udspiller sig i en alternativ...
Annoncespot_imgspot_img

Opera Hedeland streamer ‘Figaros Bryllup’ i en smittefri særudgave

Fredag d. 6. november streamer Opera Hedeland Mozarts romantiske opera, Figaros Bryllup, i en særudgave produceret til skoleelever. Romantiske sjæle i alle aldre kan kvit og frit følge med i løjerne.

Figaros Bryllup streames i en særudgave produceret til skoleelever på 4.-9. klassetrin, skriver Opera Hedeland i dag i en pressemeddelelse. Forestillingen instrueres af Freja Friberg Lyme, som har haft både saks og fantasi fremme for at tilpasse operaen til det unge publikum.

Annonce

”Stykket er kortet markant ned. I den oprindelige version følger vi en masse problemer og forviklinger op til brylluppet, men i denne opsætning er vi til selve bryllupsfesten og følger højbordet”, fortæller Freja Friberg Lyme i pressemeddelelsen.

Freja Friberg Lyme har i flere år har været en del af holdet bag Opera Hedeland. Sidste år lavede hun også opera for børn som instruktør på friluftsscenens skoleudgave af Carmen. Mens Carmen blev opført live for 3.000 elever i det store amfiteater, bliver det anderledes denne gang, hvor scenen er sat i Roskilde Klosters riddersal.

”Vi kommer til at filme det hele og derefter streame det ud til publikum. Det giver os mulighed for flere kameravinkler og en scenografi, man aldrig ville kunne få på en livescene hvis man f.eks. tog rundt og opførte det på skolerne”, siger Freja Friberg Lyme.

Susanna og Figaros Bryllup

Forestillingen er omdøbt til Susanna og Figaros Bryllup, fordi den bliver sat op som en nutidig bryllupsfest. For at gøre det lettere at følge med for flere aldersgrupper er stykket kortet ned. I den oprindelige version følger vi en masse problemer og forviklinger op til brylluppet, men i denne er vi til selve bryllupsfesten og følger højbordet.

Susanna og Figaros Bryllup har tidligere været opført i Folkehuset Absalon. Denne opførelse er lidt anderledes af flere årsager. Fx opleves festen fra et barns vinkel. Desuden er det specielt, at det fremfor at være live på scenen bliver filmet forud i Roskilde Kloster. Det giver mulighed for at have en scenografi man ikke kunne få med, hvis man tog rundt til skolerne. Samtidig kan der zoomes helt ind, og vi kan bevæge os mere frit og skabe andre stemninger for både orkester og sangere.

Smittefri opera

Det er direktør og operachef Claus Lynges beslutning at supplere Opera Hedelands forestillinger med det streamede format til skoleelever. Sommerens forestilling, Verdi´s Rigoletto, er udskudt til 2021, hvilket har givet plads til at tænke nyt, og det er han ikke utilfreds med.

”Vi mister en del af live-følelsen, men vinder en masse andet. Både i forhold til det kunstneriske, hvor sangere og musikere bliver præsenteret på nye måder, men også i forhold til publikum, som vi kan udvide kraftigt”, siger Claus Lynge.

Selvom forestillingen er rettet mod skoleelever, opfordrer Claus Lynge alle musikinteresserede til at følge med, når den streames.

”Det bliver en Mozart-opera ud over det sædvanlige, og for folk der har set Figaros bryllup før, kan det være sjovt at se denne helt alternative og meget underholdende fortolkning”, siger Claus Lynge.

Kilde: Pressemeddelelse

Denne nyhed er en del af ISCENEs fokus på Opera med unge stemmer, der er støttet af Augustinusfonden.

Seneste

Vi skal tale håbet op gennem kunsten

SWOP festivalens seminar for professionelle blev i år afholdt...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Annonce
Annonce

Vi skal tale håbet op gennem kunsten

SWOP festivalens seminar for professionelle blev i år afholdt under overskriften The Regenerative Power of Art. Med en dyster keynote af Mikkel Krause Frantzen...