Populært lige nu

Hvad nu, hvis Romeo og Julie ikke døde? Ny forestilling giver svaret

I den kommende uge har Københavns Shakespeare Kompagni verdenspremiere på en fortsættelse af William Shakespeares Romeo og Julie, der udspiller sig i en alternativ...
Annoncespot_imgspot_img

ISCENE sætter fokus på finsk scenekunst i 2021

På ISCENE er vi utroligt glade og stolte over at kunne præsentere et nyt mediesamarbejde med Finlands Kulturinstitut i Danmark, hvor vi sætter spot på den aktuelle, finske scenekunst i såvel indland som udland.

Finsk scenekunst er som resten af verden sat på pause af Covid-19, men er ellers et scenekunstlandskab i vildt vigør, der rykker kunstnerisk med store festivaler, nyskabende værker og skelsættende tendenser.

Annonce

Som inspiration til nye kunstneriske oplevelser og udsyn vil vi i 2021 styrke synligheden af finsk scenekunst i en lang række artikler og formidlingstiltag, som sætter spot på de nyeste, politiske, dagsordensættende, kunstnerisk nyskabende og vedkommende værker og tendenser fra Finland. 

Alsidig finsk scenekunst

Mediesamarbejdet med Finlands Kulturinstitut i Danmark vil udmønte sig i reportager, baggrundsartikler og interviews inden for en bred vifte af genrer fra dans og performance til mere klassisk teater. 

“Scenekunst i Finland er interessant og af meget høj standard. Finsk nydrama og nycirkus er allerede meget anerkendte også her i Danmark, og nyskrevet dramatik har et stort publikum rundt omkring i hele verden. Finlands kulturinstitut i Danmark er meget glade for at starte mediesamarbejdet med ISCENE, som vi håber, vil bringe finsk teater og scenekunst tættere på det danske scenekunstpublikum. Velkommen til en rejse til Finland!” udtaler Esa Alanne, institutleder for Finlands kulturinstitut i Danmark.

På ISCENE er der også stor glæde over samarbejdet, som chefredaktør Rie Hammer siger:  

”Jeg har gennem hele mit liv holdt meget af finsk film, kunst og kultur, og jeg er super nysgerrig på den aktuelle scenekunst, som jeg ikke kender så meget til. Derfor glæder jeg mig også til, at vi på ISCENE skal være med til at øge synligheden af finsk scenekunst, når vi sætter fokus på det, der rører sig, og dermed forhåbentligt inspirerer såvel branche som publikum til at se med og styrke indblikket i hinandens kulturer”. 

På ISCENE vil der også blive sat fokus på finsk scenekunst, som er aktuel for et dansk publikum. Fx tiltaget Finnish FocusBaltoppen. Ligesom vi vil dele nyheder om, hvad der rører sig i den finske scenekunst netop nu.

Læs mere om Finlands Kulturinstitut i Danmark.

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Finlands Kulturinstitut i Danmark.

Seneste

Vi skal tale håbet op gennem kunsten

SWOP festivalens seminar for professionelle blev i år afholdt...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Annonce
Annonce

Vi skal tale håbet op gennem kunsten

SWOP festivalens seminar for professionelle blev i år afholdt under overskriften The Regenerative Power of Art. Med en dyster keynote af Mikkel Krause Frantzen...