★★★★☆☆ Et stykke for de levende i en tid med uddøen – højaktuelt teaterforedrag

Kolding Egnsteater har i Et stykke for de levende i en tid med uddøen grebet fat i det nok mest aktuelle tema overhovedet, når Marie Mondrup i foredragsform sætter fokus på vores Jord og den altoverskyggende risiko for, at vi er på vej mod endnu en masseuddøen.

På Kolding Egnsteater, der går målrettet efter at brande sig selv som et bæredygtigt teater, får Miranda Rose Halls one-woman økodrama Et stykke for de levende i en tid for uddøen liv og kraft af skuespiller Marie Mondrup.

Annonce

I Madeleine Røn Juuls nærværende instruktion fremstår Mondrup som et virkeligt og særdeles bekymret menneske, når hun i rollen som dramaturgen Nanna står alene på scenen. I denne rammefortælling er hun dramaturg på en forestilling, der skulle have spillet for os med to skuespillere. Disse er udeblevet, og hun står nu selv på scenen.

Uddøen er kollektivt

I stedet for en egentlig teaterforestilling tager Nanna publikum med på en sproglig rejse gennem Jordens udvikling og den vekslen mellem nyopståede livsformer og masseuddøen, som har formet verden frem til i dag. For, som hun forklarer os, så er det individuelt at dø, mens uddøen er kollektivt og berører os alle.

Vi hører om forskellige spæde bakterier, der transformeres og skaber den ilt, som siden er blevet grundlaget for alt liv på Jorden. Vi hører om kontinenternes bevægelse, der medførte en overophedning og en masseuddøen. Vi hører om den lille, brune flagermus, der er kritisk truet. Vi ser slideshows med billeder af såvel truede som uddøde arter af både planter og dyr. Og vi lærer, at mennesket er den mest invasive art, der nogensinde har truet økosystemet.

“Vi er alle på planeten Jorden. Vi er aldrig uden for naturen, og vi er alle delagtige,” understreger Marie Mondrups Nanna i sin talestrøm, der mest af alt har form som et højaktuelt teaterforedrag.

Helt lokal strøm

Et stykke for de levende i en tid for uddøen er interessant på flere niveauer. Der er fortællelaget, som indiskutabelt må være det mest væsentlige emne at fokusere på overhovedet. Og så er der selve formen på opsætningen af forestillingen, som er en hel fortælling i sig selv.

Helt lavpraktisk sættes der fokus på en normal teaterforestillings strømforbrug. Ifølge Mondrup svarer det til det samme strømforbrug, som anvendes, hvis du streamer alle Ringenes Herre-filmene og alle Hobbitten-filmene. To gange! Derfor iscenesættes Et stykke for de levende i en tid for uddøen uden brug af udefrakommende strømkilder. I stedet er der placeret to cykler på scenen, som skal generere strøm nok til henholdsvis lys og lyd til forestillingen. Her cykler Mark Dam og forestillingens tekniker Morten Dorvin godt til i en times tid, mens publikum løbende, på små skærme bag dem, kan følge med i deres respektive strømproduktion.

Mellem de to cyklister er musiker og forestillingens komponist Claus Carlsen placeret. Herfra leverer han lange, rolige toner og blide lyde, der skaber en fin ro i den ellers panikfremkaldende fortælling, som præsenteres. Marie Mondrups Nanna taler direkte til publikum og inddrager også disses erfaringer og historier på naturlig vis. Ligesom enkelte blandt publikum bliver bedt om at hjælpe med at skabe lidt mere lys ved at dreje på et håndsving. En helt enkel og virkningsfuld måde at sætte fokus på alternative strømkilder.