“Kun ved at stå sammen og holde fokus kan vi skabe den forandring, der er nødvendig for at vende denne uheldige udvikling”. Sådan skriver teaterchef på Teatret Møllen, Nikolaj Mineka, blandt andet i denne kommentar om mediernes nedprioritering af scenekunsten.
Fra 1. august til 31. december nævnte JydskeVestkysten ”scenekunst” 16 gange, mens ord som “ost” og “knallert” fik henholdsvis 134 og 93 omtaler. Samtidig flyttede Berlingske kulturstoffet til bagenden af avisen, og Jyllands-Posten skar ned på anmelderstaben. Radio4 valgte endda at droppe ‘Kulturmagasinet’. Disse handlinger er ikke blot isolerede hændelser, men tegn på en bredere tendens: De danske mediers nedprioritering af scenekunsten.
I lyset af denne udfordring har vidensinstitutionen Applaus annonceret et nyt kursus, omtalt i Kulturmonitor, designet til at give branchens aktører de nødvendige værktøjer til at sikre mere opmærksomhed omkring scenekunsten i medierne.
Lad mig være den første til at anerkende Applaus for deres betydelige indsats. Deres arbejde med vidensdeling og efteruddannelse er yderst værdifuldt, og deres evne til at adressere aktuelle problemstillinger viser en dyb forståelse for branchens udfordringer samt en god forretningssans.
Ved første øjekast fremstår dette nye tiltag da også som en velkommen hjælp i kampen for mere mediemæssig anerkendelse af scenekunsten. Dog mener jeg, at både signalværdien og timingen ved lanceringen af dette kursus kan være problematisk. Efter min mening bidrager Applaus til at skifte fokus væk fra mediernes ansvar. I stedet lægger de, indirekte, ansvaret for at omvende den negative trend over på scenekunstbranchen med den underliggende uudtalte begrundelse, at der mangler kompetencer.
Naturligvis bør scenekunstbranchen selv tage styringen, når det kommer til at fortælle vores historie til publikum. I dag ser vi, at næsten alle inden for scenekunsten – fra kompagnier til institutioner – er aktive på sociale medier, udgiver podcasts, sender nyhedsbreve ud og producerer promo-film mere end nogensinde før. Men vi skal være yderst forsigtige med at købe ind på en præmis, der reducerer problematikken om den manglende mediedækning til at være en sag mellem det enkelte teater eller et kompagni og en journalist eller redaktør. Skal udviklingen vendes, kræver det derimod et større perspektiv og et bredt pres på medierne på øverste ledelsesniveau og som helhed.
Vi skal insistere på debatten om scenekunstens plads i mediedækningen og sikre, at både vi og vores publikum er engagerede i denne dialog. Det er vigtigt med en vedvarende indsats for politisk lobbyarbejde og dialog mellem teatre, scenekunstnere og medieredaktører. Her har Applaus en unik mulighed for at gøre en forskel ved at tilbyde uddannelsesprogrammer for både branchefolk og medier, som fokuserer på kunstkritikkens betydning og en ordentlig dækning af vores felt.
Kun ved at stå sammen og holde fokus kan vi skabe den forandring, der er nødvendig for at vende denne uheldige udvikling. En udvikling, der svækker vores fælles kulturelle identitet og begrænser muligheden for en bred og nuanceret samtale om kunst og kultur.
Denne kommentar er udtryk for skribentens egen holdning.
