I sidste uge offentliggjorde Årets Reumert-juryen, at der fremover kun er kønsneutrale priser. For skuespiller Lucia Vinde Dirchsen, der selv er nonbinær, er det en helt afgørende beslutning for både branchen og diversiteten.
Jeg har været forelsket i teatret, siden jeg var barn. Én af de første oplevelser, jeg havde med scenekunsten, var som helt lille på en familieferie i Indonesien. Mine forældre havde taget min søster og mig med ind for at se en forestilling. Da performerne modtog applausen, blev min mor og far ret bekymrede for, om jeg havde fået mig en omgang feber. Mine små barnekinder var knaldrøde, ansigtet glødende hedt og pulsen var høj. Da de spurgte mig, hvordan jeg havde det, kunne jeg kun sige: ”Mer’ teater. Mer’ teater!”
Jeg har brugt adskillige år af min barndom på publikumsrækkerne på landets teaterscener. Det var et safe space for mig. Et sted, hvor jeg aldrig følte mig alene. Det var en stor del af min opvækst og en af byggestenene, der gjorde, at jeg som 15-årig endelig turde fremstamme: ”Jeg tror måske godt, at jeg vil noget seriøst med det der skuespil.”
LÆS OGSÅ: Årets Reumert indfører kønsneutrale priser
Når Reumert stod for døren, så jeg glædeligt med. Iført pyjamas på sofaen med barnlig spændthed i kroppen. Prisfesten blev sendt på flow fjerner – DR1 eller DR2. En sommeraften i København og alle de voksne strømmede til Gamle Scene i deres stiveste puds. Folk strålede. Hele showet havde den vildeste wow-effekt i mit pre-teenagesind. Og hvis jeg var heldig, kunne jeg endda spotte min egen mor i mængden.
Hvad vi sætter op på teaterscenerne, og hvordan vi prissætter scenekunsten, har en utrolig betydning for dem, der kigger med. Det havde det i hvert fald for mig. De adskillige performere, der med krop og sjæl gav mig oplevelser for livet. Momenter, der er printet ind i min bevidsthed. Om det var første gang, hestene kom ridende i Ulvedalene, Silk & Knife på Gamle Scene, Lars Mikkelsen som Malvolio i H3K på Republique, Sofie Gråbøl, der sagde ”Det er synd for menneskene” på Betty Nansen, eller da jeg så Boys Don’t Cry og tårerne pressede på, mens mit nyudklækkede homohjerte slog hårdere end nogensinde før.
Jeg blev så glad, da jeg læste, at Reumert i år indfører kønsneutrale skuespilkategorier. For mig vidner det om en jury, der forstår fagets enorme betydning. Scenekunst er med til at forme virkeligheden for tilskueren, og en enkelt aften kan rykke grænserne for, hvordan vi ser os selv som mennesker her i verden. Vi kan opleve, at vi ikke er alene. Med de nye kategorier føler jeg, at Reumert-prisen anerkender dette fantastiske potentiale og vigtigheden i, at alle mennesker på tværs af kønsidentiteter skal kunne se sig spejlet i teatret. For mig er det en jury, der ikke blot går med, men går forrest i kampen for diversitet og repræsentation i branchen.
Og måske sidder der børn eller unge derude og kigger med torsdag den 20. juni, når Reumert 2024 uddeles. Måske leder I efter jeres forældre i salen eller har en skuespiller gemt inde i maven på jer. Jeg ønsker jer den bedste aften. Husk popcorn til sofastreamingen. Jeg håber, at I føler jer set. For her er plads til alle. Og der er plads til jer – lige præcis som dem, I er!
LÆS OGSÅ: De nominerede til Årets Reumert 2024 – få overblikket her
Denne kommentar er udtryk for skribentens egen holdning.
