Blev scenekunsten gentænkt?

<strong>Blev scenekunsten</strong> gentænkt?

Røde Orm © David Bering og Morten Fauerby / Montgomery.dk

Lene Grønborg Poulsen:

er kulturjournalist og bachelor i Dramaturgi samt Cand.Public i analytisk journalistik. Medlem af Reumert-Juryen.

Vis billedserie

I 2017 var Aarhus sammen med Region Midtjyllands 18 andre kommuner Europæisk Kulturhovedstad.

Vis billedserie

I 2017 var Aarhus sammen med Region Midtjyllands 18 andre kommuner Europæisk Kulturhovedstad.

Aarhus 2017 bød på både nytænkende scenekunst af høj kunstnerisk kvalitet og enkelte bundskrabere. ISCENE ser tilbage på et år i Aarhus med titlen som Europæisk Kulturhovedstad under temaet ”rethink”.

Manglende økonomiske midler, udskiftning i ledelsen af organisationen, og 4000 specialdesignede fliser med titlen Aarhus 2017. Der var egentlig nok at pege fingre af og fortælle ”Aarhus-historier” om, allerede inden Kulturåret gik i gang i Smilets By.

Men 21. januar 2017, da vikingeskibende sejlede gennem byen og lysshow, fyrværkeri og musik fordrev vintermørket i et storstilet åbningsshow, forstummede de kritiske røster pludselig. 70.000 mennesker i gaderne var ikke i tvivl om kvaliteten, og åbningen af Kulturbyåret blev netop den samlende begivenhed, som arrangørerne havde drømt om. Og selvom der ikke var tale om en reel scenekunstnerisk oplevelse, var det en æstetisk og performativ brug af byens rum, som varslede, at Aarhus havde noget godt i vente.

Ser man tilbage på et år med scenekunst i Aarhus, så står den Reumert-vindende publikumssucces Erasmus Montanus på Aarhus Teater meget stærkt i bevidstheden hos de fleste. Den var instrueret af Christian Lollike, der godt nok har til huse på Sort/Hvid i København i dag, men som blandt andet har en fortid i byen som dramatiker og instruktør på Aarhus Teater.

Erasmus Montanus
(Aarhus Teater 2017) Foto: Emilia Therese

I Erasmus Montanus præsenterede holdet en særligt vellykket, gentænkt og aktuel vinkel på Holberg, hvor Erasmus, eminent spillet af Andreas Jebro, ikke kun satte spørgsmålstegn ved, om jorden var flad. Han tillod sig også at betvivle, at Danmark er bygget på kristne værdier. Og med en medfortællende papkulisse-scenografi og et skønt ensemble fik forestillingen i den grad børstet støvet af Holberg med både latter og eftertanke.

Efter brylluppet i Musikhuset i Aarhus. Foto: Natascha Thiara Rydvald

En anden af kulturårets store satsninger var Bier Trilogien i Musikhuset, hvor tre af Susanne Biers film blev nyfortolket (undskyld gentænkt!) som henholdsvis opera, musical og dans. Som opera lagde Brødre i hænderne på Kasper Holten ekstremt stærkt og virkningsfuldt fra land, og man kan kun ærgre sig over den korte spilleperiode for så stort et projekt. Inden rygterne om succesen var nået hele byen rundt, var opsætning pillet af plakaten igen. Også Marie Brolin-Tanis danseforestilling Elsker dig for Evigt bød på smukke billeder og poetisk bevægelse, mens musicalen Efter brylluppet på mange måder var skuffende. For flad, klichéfyldt og umusikalsk lød den fair dom de fleste steder, hvilket også smittede en smule af på billetsalget i Musikhuset.

Og ude ved Moesgaard Museum kæmpede Røde Orm, det bedste han havde lært i et stor anlagt friluftsspil. Selvom forestillingen ikke kom helt kunstnerisk i mål, dukkede publikum op fra hele regionen for at få en stemningsmættet helhedsoplevelse. Langt mere interessant, og langt mindre hypet, var projektet Orms Rejse, som man kunne besøge lidt længere oppe af skråningen. Her præsenterede aarhusianske Wunderland i et samarbejde med museet en sensorisk og performativ vandreforestilling i naturen ved Moesgaard.

Røde Orm © David Bering og Morten Fauerby / Montgomery.dk

Også udenlandske bud på scenekunst nåede byen i løbet af året. Særligt fremhæves må danseforestillingen Complexity of Belonging af Falk Richter og Anouk van Dijk, der tilbød et fantasifuldt, flot og aktuelt billede af det moderne, fortravlede og urbane 2017-menneske. Den britiske kunstgruppe Blast Theory var også aktuelle med forestillingen 2097: We made ourselves over. Det var et interessant værk, der sendte publikum af sted på en overraskende og effektfuld tur rundt i byen med høretelefoner, hvor man fik et indblik i, hvordan livet måske ser ud om 80 år.

Endelig var der de små overraskelser, som vi måske ikke havde forventet, men som ikke desto mindre blev skønne oplevelser.
Hans Rønne og Teateriet Apropos skabte med den charmerende musikforestilling Slagballe Banke, opsat på Godsbanen, et brag af en fest og fejring af helt almindelige mennesker – hvilket desuden var én af grundene til, at Hans Rønne senest har modtaget Teaterpokalen 2017, der hvert år bliver uddelt af Foreningen af Danske Teaterjournalister.

I Filmby Aarhus bød Fish a Deli Circus, anført af kok og madentreprenør Jacob Vinkler fra madhuset Smag i Ebeltoft, indenfor til en sansemættet performance. Med maden som hovedrolle blev publikum forført gennem serveringer med alt godt fra havet som veltilberedt fjæsing, tang, brisling og fjordkrabber. Det hele skete under cirkusdugen i et fortryllet og langsomt univers, der formåede at få publikum til at glemme, at de samtidig indtog 10 serveringer, der normalt ville gå under betegnelsen ’skidtfisk’. Madvaner er til for at brydes, var et af de bæredygtige budskaber i denne vanvittig interessante og smagfulde madforestilling.

Tilbage er kun at sige ”tak for oplevelserne”. Må den scenekunstneriske udvikling fortsætte i Aarhus – også efter 2017.

Del artiklen

'Blev scenekunsten gentænkt?'

Facebook