Vil du forstå Grønland, bør du også forstå landets teaterhistorie

<strong>Vil du forstå Grønland,</strong> bør du også forstå landets teaterhistorie

Den Grønlandske Mand på Teatret Svalegangen. Pressefoto

Lene Grønborg Poulsen:

er kulturjournalist og bachelor i Dramaturgi samt Cand.Public i analytisk journalistik. Medlem af Reumert-Juryen.

Billedserie

Den Grønlandske Mand
8. - 16. maj 2018
Teatret Svalegangen

Billedserie

Den Grønlandske Mand
8. - 16. maj 2018
Teatret Svalegangen

Teater freezeProductions er netop nu aktuelle med forestillingen Den Grønlandske Mand på Teatret Svalegangen, hvor det stereotype portræt, der normalt tegnes i den offentlige debat, tages under behandling. Men hvordan adskiller den grønlandske performative tradition sig fra den danske, og hvorfor er den grønlandsk teaterhistorie egentlig så dårligt dokumenteret? ISCENE har talt med den norske kunstner, teaterskribent og ekspert i grønlandsk teater Tormod Carlsen.

Hvor meget kender du egentlig til den grønlandske teatertradition? ”Ingenting eller meget lidt”, vil de fleste nok alligevel svare på det spørgsmål. Og faktisk er den grønlandske teaterhistorie ikke dokumenteret særlig godt, hvilket har ført til, at en række forskere og forfattere har sat et arbejde i gang for at få den skrevet ned, så den bliver bevaret for eftertiden.

Èn af dem er norske Tormod Carlsen, der er uddannet fra teatervidenskab og samtidig har arbejdet på adskillige grønlandske produktioner. I forbindelse med forestillingen Den Grønlandske Mand af Teater freezeProductions på Teatret Svalegangen, har ISCENE sat ham i stævne for at blive klogere på, om der egentlig er en forskel på, hvordan man tænker teater i Grønland og i Danmark. Og det er der! Men du skal også kende de historiske træk for at forstå forskellen.

”Det mærkelige er, at man i Rigsfællesskabet stadig er så langt væk fra hinanden. I Danmark og Grønland er der forskellige opfattelser af kultur og identitet, og man har måske aldrig rigtig forstået hinandens perspektiv. Forestillingen Den Grønlandske Mand kan måske, med sit mere komplekse budskab, være med til at nuancere en fortælling om Grønland, som ellers ofte bliver diskuteret ret sort/hvidt i det danske samfund,” vurderer Tormod Carlson.

Folkets teater

Ser man på grønlandsk teater i et historisk rids, så har man haft performative traditioner siden inuit-kulturen. Her er den såkaldte traditionelle maskedans central. Den veksler typisk mellem tre elementer, som er frygt, humor og seksualitet, og her kan unge mennesker lære, hvordan de skal håndtere de følelser, når de møder dem i deres eget liv. Maskedansen blev i 70’erne revitaliseret af Tuukkaq Teatret, hvilket skabte fornyet interesse for udøvelsen af traditionen.
I forestillingen Den Grønlandske Mand vil du også opleve, at der bliver gjort let grin med netop denne dans, fordi mange i dag har et mere kompliceret forhold til den, forklarer Tormod Carlsen.

”I dag ser vi, at mange i Grønland gerne vil forstå, hvad en inuit er. Eller formuleret anderledes, vil de gerne undersøge, hvad det er for misforståelser om inuitter, de til en vis grad også er blevet defineret ud fra. På den ene side har vi i dag en ældre generation, der vil tage deres identitet tilbage, mens du også har en yngre generation, som er trætte af at høre om det samme emne og kritisk spørger: ’hvorfor skal vi hele tiden problematisere os selv og vores egen historie?’. De vil lave noget andet end inuit-teater. Den Grønlandske Mand kommer omkring begge perspektiver,” påpeger Tormod Carlsen.

Den Grønlandske Mand
Den Grønlandske Mand på Teatret Svalegangen. Pressefoto

I forhold til lidt mere moderne teaterhistorie så rammer den dramatiske bølge og kunstteatret også Grønland i slutningen af 1800-tallet, hvor blandt andet Hans Lynge, en stor grønlandsk billedkunstner, digter og forfatter, skrev adskillige skuespil, der også er dukket op på biblioteket i Nuuk. Herudover er teater også defineret anderledes i Grønland, hvor der bliver spillet adskillige jule-cabareter, mens amatørteaterbevægelsen opstår og vokser sig stærk. Den tradition er meget vigtig i Grønland på end helt anden måde end i Danmark, så det har også en betydningsfuld plads i den grønlandske teaterhistorie,” påpeger Tormod Carlsen.

Fysisk teater i 70’erne

Et af de mest berømte grønlandske teaterkompagnier er det før omtalte Tuukkaq, som blev dannet i 1975 med økonomisk støtte fra Grønlands hjemmestyre og med inspiration fra Odin Teateret i Holstebro, hvor de første skuespillere kortvarigt var forbi. Tuukkaq blev således skabt efter Odinteatrets model med aspirantordning, skole samt fokus på teaterfornyelse. Og her dukkede maskedansen og trommedansen igen op i en art reetablering af den grønlandske identitet. Vægten var på det fysiske udtryk, på det musikalske i sproget i en meget symbolsk teaterform med sceniske tableauer, fortæller Tormod Carlsen. Her var desuden en kobling mellem det spirituelle og det folkelige, som rækker tilbage til det rituelle.

I starten var Tuukkaq etableret i Holstebro, men senere flyttede de til Fjaltring ved vestkysten, hvor det stadig eksisterer som kulturcenter i dag. Teatret havde gennem tiden massiv international turnévirksomhed, ligesom tanken var, at de ville udvikle en ny teaterkultur i Grønland baseret på den nye fysiske spillestil, der ofte arbejdede med mytisk materiale. På den måde fik Tuukkaqs fysiske tilgang til skuespilkunsten en stor betydning for teatret i Grønland.

”I den teatertradition finder vi også tråde til det symbolske teater, som også gør sig gældende i dansk kontekst – og som for eksempel Billedstoftteateret ved Kirsten Delholm samt netop Teater freezeProductions ved Hanne Trap Friis repræsenterer. I Danmark er der ofte fokus på en slags visuel dramaturgi, mens jeg vil mene, at man i Grønland generelt også har en mere indlevende og kropslig tilgang til skuespilkunsten,” vurderer Tormod Carlsen.

Arven og skyld

I dag kan man i grønlandsk teater se en tydelig arv fra netop 70’ernes teater, og her er meget fokus på den visuelle dramaturgi samt ikke-tekstbårne dramatiske strukturer, mens der selvfølgelig også er er kommet nye teaterfolk til, som fokuserer på andre tendenser og i den forbindelse også har taget tekstteatret til sig.

Den Grønlandske Mand er for mig at se også inspireret af en grønlandsk æstetik, og den diskuterer selvfølgelig, hvad det vil sige at være mand i Grønland i dag. Man kan sige, at der ligger en nedarvet skyldfølelse i den danske bosættelsespolitik, som har været medvirkende årsag til at den grønlandske mand mistede sin aktivitet i hverdagen fordi fangstkulturen forsvandt,” forklarer Tormod Carlsen.
Men, understreger han, det er et komplekst billede at tegne. Der er høje selvmordsrater i Grønland, men det samme gør sig gældende i mange nordlige områder i Nordnorge og Canada. Og det negative billede af grønlandsk drukkultur og sociale problemer holder i et vist omfang, men der er også mange for hvem, det slet ikke er et problem, understreger han.

I pressematerialet til Den Grønlandske Mand bliver der blandt andet skrevet:
”Angutivik betyder “rigtig mand” på grønlandsk. Men hvem er han, den rigtige grønlandske mand? Hvorfor hører vi kun om jægeren på indlandsisen eller den fortabte mand på gaden? Er vi helt med, eller er vi frosset fast i stereotype billeder?”
Det er et interessant spørgsmål, og forhåbentligt lykkes forestillingen med at give en ny stemme og tilføje relevante nuancer til de yderligheder, der præger den stereotype fortælling i både Danmark og Grønland.

Den Grønlandske Mand
- Den Grønlandske Mand beskrives som et performanceportræt af og om den grønlandske mand skabt i et samarbejde mellem Teater freezeProductions og Grønlands Nationalteater
- Foruden Grønlands Nationalteater og Teater freezeProductions, som har indsamlet livshistorier, beretninger, digte og sange fra grønlandske mænd, har De Grønlandske Huse i Danmark også været involveret i researchprocessen.
- Forestillingen havde premiere i Nuuk i september 2017, efterfulgt af turné i fem grønlandske byer. Den spiller på Teatret Svalegangen fra 8. – 16. maj 2018.

Del artiklen

'Vil du forstå Grønland, bør du også forstå landets teaterhistorie'

Facebook