Performancekompagniet hello earth undersøger i deres kommende værk, The Night, nattens potentialer til at skabe nye fælleskaber og forandringer i samfundet.
hello earth har gennem mange år i deres stedsspecifikke performances nænsomt udforsket relationen til publikum og deres deltagelse særligt gennem enkle handlinger og forsigtige sansninger. Flere af deres værker har fundet sted udendørs fx den meditative og poetiske performance om bæredygtighed Life In The Universe (2015). Her vandrede man bl.a. sammen i flotte, koreografiske formationer i en skovlysning og på en græseng. Performancens indrammende fiktion og æstetik gav muligheder for andre måder at være sammen på – i og med naturen.
På den kommende CPH Stage festival kan man meget snart opleve kompagniets seneste performanceværk The Night – visioning a post-capitalist society while we sleep. Værket er en kollektiv undersøgelse af søvnen og drømmens kraft til at gentænke fællesskaber, udveksling og samfundsøkonomi – kort sagt et forsøg på at overveje andre samfundsmodeller end den kapitalistiske. På udvalgte offentlige steder overnatter man som publikum til The Night sammen med 30 andre personer.
ISCENE har talt med de to kunstneriske ledere af hello earth, Vera Mader og Jacob Langaa-Sennek, om intentionerne bag den postkapitalistiske visionsrejse The Night. Da en stor del af Mader og Langaa-Senneks arbejde med værket har været på internationale residencies, er interviewet blevet til over Skype. Men på trods af det blev samtalen meget hurtigt nær, langstrakt og alvorlig, men afbrudt af flere grin, hvilket måske ikke er så mærkeligt med netop disse kunstnere, der skaber long durationel performances med udgangspunkt i relationer mellem mennesker i samfundet.
Hvor kom ideerne til konceptet til The Night fra? Hvorfor skal man sove sammen med 30 andre publikummer?
Vera Mader [VM]: Vi har været meget tiltrukket af natterummet, hvor vi ikke gør så meget i forhold til dagtimerne, hvor vi hele tiden skal gøre alt muligt. Om natten sover vi bare. Vi har været interesserede i, hvilket potentiale der er i det. Hvad sker der med vores bevidsthed, mens vi sover? Det ville vi udforske. Om dagen er vi meget produktionsorienterede, mens vi i nattens rum ikke skal agere, og derfor koblede vi det til emnet postkapitalisme.
Jakob Langaa-Sennek [JLS]: Det, at natten er en produktiv ting med det formål, at vi skal være udhvilede for at kunne producere næste dag, har distanceret os helt fra drømmerummet, det magiske natterum, det ukendte og uvisse, hvor alt kan ske. Begrebet ’tenderness of the night’ dækker over, at der helt automatisk opstår en ømhed i løbet af natten. Linket op med vores effektive kapitalistiske samfund er det rum en iøjnefaldende modpol.
VM: Vi blev optaget af, at man i andre kulturer fx asiatiske anser det at drømme for at være noget kollektivt. Det man får at vide i drømme er ikke specifikt til gavn for én selv, men hører til kollektivet og skal tilbage til kollektivet. Drømme har her en anden aktiv funktion for, hvordan socialitet organiseres. Men det eksisterer ikke i vores kultur at drømme sammen.
Så vi ville gerne skabe et kulturelt rum, hvor folk kan få muligheden for at relatere sig til natten på en anden måde. Vi spurgte os selv, hvordan vi som teatermagere kunne skabe et rum, som kan stimulere den tilgang.
JLS: Vi kender det måske fra en spejderlejr eller en togrejse i en kupé. Der er bare sket et eller andet næste morgen. Man er nødt til at give slip for at kunne sove. Man er nødt til at have tillid for at kunne sove i fælleskab. Så man kommer faktisk hinanden nærmere ved bare at lægge sig til at sove i samme rum. Det er en ret speciel grundpræmis, der allerede har så meget potentiale.
VM: Og i forhold til kapitalismen, så er det at give slip det første skridt på vejen til at kunne skabe noget nyt eller noget anderledes. Derfor er The Night også et forsøg på bevidst at give slip sammen med andre.
JLS: Det at give slip kan være en aktiv, bevidst handling fremfor en passiv handling. En anden form for aktivistisk handling end, hvordan vi ellers traditionelt har samlet os og er gået i kamp. Den meget store overordnede tanke med The Night er, at vi skal starte et helt nyt sted, hvis vi skal komme videre. Det er ikke gået så godt på denne planet. Søvnen og natten kan måske hjælpe os til at finde eller være et afsæt til, at vi kan finde et nyt sted.
Drømme-services
Vil I løfte sløret for, hvad der kommer til at ske, når man kommer som publikum til The Night? Sker der andet end, at man sover sammen?
JLS: Vi har lavet en ’forestilling’, som kan flytte sig. Indholdet og processen er den samme, men vi har lyst til at gøre det forskellige steder, der har en officiel eller civil funktion i samfundet, fx på et rådhus eller i den lokale forening.
VM: The Night er om aftenen en poetisk og kropslig måde at gå til natten på; en forberedelsesproces til den bevidste handling at overgive sig til det ukendte sammen med andre. Det bliver legende. Vi foreslår og sætter nogle situationer op, som man selv kan administrere, hvor meget man vil deltage i. Vi kommer til at lave mad og spise sammen.
JLS: og man kommer til at sove, så man kan være med til eventen også selvom, man ikke har fri. Man kan sagtens stå op og gå på arbejde den næste morgen.
VM: Om natten vil der også være ’dream services’. Man kan vælge, på hvilken måde man vi deltage: fx undersøge, hvad der sker med ens drøm, hvis man bliver afbrudt på bestemte tidspunkter. Der er forskellige eksperimenter, man kan være med til. Nogen har måske lyst til at gå ind i natten med et bestemt spørgsmål.
Om morgenen spiser vi morgenmad, og så er der mulighed for dialog, hvor man kan tale om, hvordan det har påvirket os, at vi har gjort dette sammen, og tale om postkapitalisme eller snarere post now, det, der kommer efter nu.
JLS: Vi har inviteret tre mennesker til hver event, som har en eller anden … hvad skal man kalde det…
VM: vi spurgte dem om, hvad postkapitalisme betyder for dem. Det kan være lige fra en leder af et sted for hjemløse til en top-erhvervsleder, en økonom eller én med en speciel drømmepraksis. Så spørger vi dem om, hvordan de relaterer denne nat til det, de foretager sig om dagen. Det kan lede til en videre samtale.
JLS: Vi prøver at invitere meget forskellige folk, så vi også kommer i kontakt med folk i andre netværk, end dem der normalt køber en teaterbillet. Vi vil også gerne have, at folk ikke opsøger The Night som et kunstværk, men fordi de er interesserede i temaet. Vi vil som kunstnere gerne i kontakt med andre uden for kunstverdenen…
VM: ja, vi vil gerne skabe et samlings- og dialogsted.
Alternative økonomier
The Night har som sagt med et postkapitalistisk tema drømme og at gentænke økonomien at gøre. Har I allerede nu nogle konkrete eksempler på alternative økonomier?
VM: Vores arbejde er at igangsætte en dialog. Vi har ikke tænkt os at foreslå specifikke alternative økonomier, men vi har været meget inspireret af Charles Eisenstein, som har skrevet bogen Sacred Economics, der giver en analyse af det kapitalistiske samfund og dets historie. Til sidst i bogen er der bud på nye veje fx begrebet ’negativ interest rate’; at det skal koste penge at have penge i banken.
JLS: Det er meget simpelt egentligt, at det skulle koste penge at have passive penge i banken. Det ville ændre systemet fundamentalt i det kapitalistiske system, som vi allerede har.
VM: Der er allerede alle mulige gode ideer derude, som praktiseres. Der er alternative pengesystemer fx i Catalonien, hvor man gentænker værdi, som ikke bygger på, at man ophober ting; pengesystemer, der ikke bygger på en mangel. Eisentein knytter eksempelvis også det kapitalistiske samfund til en bevidsthedstilstand, hvor folk er bange for at give og skal kæmpe sig til tingene. Disse alternative tanker vil vi forsøge at knytte til natten, til et åndeligt rum…
JLS: og til det, vi ikke ved…
VM: vi ved ikke, hvordan vi vågner op næste morgen.
JLS: En af de store bevidsthedsændringer som Occupy-bevælgelsen skabte var bredt at legitimere en kritik af det kapitalistiske system uden at have et alternativ. Vi som skabere har heller ikke nogen løsninger, når vi vågner op om morgenen (griner).
Performancekunstens potentiale
Hvordan er jeres værkbegreb? Det virker, som om det er meget løst, åbent og samtidig politisk…
VM: Vi prøver som sagt at sætte nogle situationer, en præmis og invitationer op, som har potentialer og skabe ændringer ud fra det sted. For hvis der skal ske ændringer, skal det ske med os selv. Vi ser ikke vores værker, som debatter, men derimod som at sætte en proces i gang.
JLS: Vi ser det som en ikke-dualistisk aktivisme, for aktivisme er som regel relateret til kamp. Jeg synes helt klart, der er et aktivistisk element i de her performances…
VM: men vi stiller spørgsmål uden at give svarene. Vi prøver at bebo spørgsmålene, og så kommer der en væren ud af det.
Har I nogen konkrete planer om, hvad der skal ske med de ideer og drømme, der kommer ud af The Night-møderne?
JLS: De skal være tilgængelige, og man skal kunne vende tilbage til dem. Det hele skal ikke være forsvundet, når man kommer hjem om formiddagen efter The Night. Vi kender ikke formen præcist endnu, men vi har overvejet, at selve settet kan være en form for installation i løbet af dagen fx på rådhuset som et vidnesbyrd om, hvad der er sket i løbet af natten. Det er virkelig vigtigt for os, at det ikke bare bliver en event.
Hvad kan performancekunsten i forhold til samfundet og transformation?
VM: Jeg håber, at kunsten kan give nogle rum, som kan iscenesættes på en anden måde. Vi er som kunstnere vant til at arbejde med sådanne rum og med kroppen i deltagerbaserede performances. Æstetikken spiller en stor rolle, vi mener og håber, at æstetikken kan facilitere noget særligt…
JLS: ja, et håb, men helt banalt har æstetikken en funktion i samfundet. Den er et redskab, som kan sætte en ramme og udvide vores bevidsthed. Det er ikke guddommelig inspiration, men et værktøj kunstnere bruger til at facilitere en proces, der kan åbne noget nyt. Det er en meget vigtigt kompetence, hvis vi skal udvikle samfundet. Derfor er kunststøtte det sidste, man burde skære ned på, når nu vi taler så meget om, at vi skal være gode til innovation og udvikling.
VM: Vi håber at ryste folk lidt. Der er et paradoks i titlen The Night – visioning a post-capitalist society while we sleep, som allerede har givet reaktioner.