CPH Stage 2018 gik i luften i høj sol med et flot og velbesøgt åbningsprogram, der gav intens festivalstemning fra start og lover godt for et ambitiøst forestillings- og aktivitetsprogram over de næste 10 dage.
CPH Stage blev grundlagt på Husets Teater for 6 år siden og det klæder festivalen at være tilbage i Kødbyen. ”I år får I betonklodser, anarkistisk skilteskov og hotdogs”, proklamerede festivalleder Morten Krogh fra toppen af den interimistiske scene midt i festivalcentrum på Kvægtorvet. Sidste år lå centrum i Skuespilhuset og sådan viser ikke bare festivalen, men også dens centrums placering bredden i dansk voksenteater.
Det samme gjorde dagens tilskuerskare, hvor de fleste grene af dansk teater, teaterorganisationer og teaterjournalister var repræsenteret under den bragende sol. Nytiltrådte Kultur- og Fritidsborgmester Niko Grünfeld åbnede festivalen og hans ligeledes nytiltrådte, frederiksbergske kollega Formand for kultur- og fritidsudvalget på Frederiksberg, Simon Aggesen, bød også festivalen velkommen. De glædede sig begge til teaterfesten, men mangler nok lige et par år på den politiske bag og tilskuerrækkerne, før de kan give taler med så stor kærlighed til kunstarten, som deres forgængere præsterede sidste år.
Der blev klappet behørigt og så gik turen rundt til de tre internationale forestillinger kurateret af festivalens Miriam Frandsen i samarbejde med Kødbyens tre værtsscener. De tre forestillinger stak fint i hver sin retning som en forlængelse af de tre teatres forskellige profiler.
På Warehouse9 kombinerer den Glasgowbaserede performancekunstner FK Alexander støjrock og øjenkontakt med Judy Garland i (I Could Go On Singing) Over The Rainbow. I tre timer gentager hun sangen iført Judys små røde sko, mens tilskuerne på skift står ansigt til ansigt med hende. Det er intenst og blidt på samme tid og viser i al sin enkelhed styrken i repetition og 1:1 publikumsinddragelse. De rå rammer i Warehouse9’s staldbygning passer kontrapunktisk perfekt til intimiteten i oplevelsen og de to stoiske musikere fra Okishima Island Tourist Association, der akkompagnerer FK Alexander.
Wir Wollen Plankton Sein fra Schauspiel Köln spiller på Husets Teater. Det er en fortælling om kedsomhed, meningsløshed og weltschmerz i den særligt moderne, tyske Verfremdungsvariant, hvor man ikke blot er fanget i eget liv, men er determineret af replikkerne. Den aldrende mor, hendes søn og hendes elsker kredser om hinanden i en stime af begyndelser, påhit, ideer, følelser og konfrontationer uden at rykke sig et skridt ud af den scene, det hele udspiller sig på.
Forholdet mellem liv og scene – eller mere præcist repræsentation – er også centralt i libanesiske Rabih Mroués I RIDING ON A CLOUD, Rabih iscenesætter sin bror Yassers liv i et krydsfelt mellem virkelighed, minder, fakta og fiktion.
Yasser, der har mistet evnen til at bruge ord efter at være blevet ramt af en snigskytte i den libanesiske borgerkrig, står – eller rettere sidder selv på scenen, hvor han sindrigt, ja næsten pedantisk fletter en rørende fortælling med kassettebånd, DVD’er, verdenslitteratur, vidnesbyrd fra børnehaven, familiefotos og blandt mange andre Ella Fitzgerald på lydsiden.
Håndholdt og måske, som Yasser hævdede, ordinært. Ikke desto mindre en tyst snigende, gribende afslutning på åbningsprogrammet.
Solen var varm, hotdogsene gode, åbningsprogrammet smalt, men alligevel bredt. CPH Stage er på banen. Tjek programmet, der er teater til alle smagsløg.
