Udflytningspolitik gik helt galt. Det fik det lille københavnske teater Teater Hund & Co. at mærke da de blev lagt sammen med et bibliotek, som egentlig ikke havde plads til dem – nu skal de flytte igen. Men hvad gik galt i processen og hvilke konsekvenser har det haft for teatret? Læs her, hvad teatrets leder Methe Bendix kan berette.
Teater Hund & Co. kunne glæde sig over at være blevet en fast del af det Københavnske teaterlandskab, da de i 2016 blev udnævnt til Lille Storbyteater. Men glæden var kort for med udnævnelsen fulgte en ny beliggenhed – på BIBLIOTEKET på Rentemestervej i Nordvest. I området lå der i forvejen et teater, som med støtte fra kommunen udbød gratis teater til børn, og det betød nærmest ingen publikum i det nye betalingsteater. Beliggenheden ødelagde kort sagt den gode scenekunsts muligheder – men hvordan kunne det ende så galt, og hvad har de gjort for at få teatret på fode igen? ISCENE spurgte teatrets kreative leder Methe Bendix om hendes oplevelse af processen.
Methe Bendix: ”Da vi fik beskeden om, at vi skulle placeres på BIBLIOTEKET – der også er et kulturhus – blev både vi, BIBLIOTEKET og Kultur Nord ret overraskede. Efter en del frem og tilbage blev det tolket som, at vi ikke nødvendigvis skulle være på BIBLIOTEKET, men i Nordvest. Vi brugte efteråret ’16 til sammen med Kultur Nord at researche på, om der var andre og bedre egnede steder til os i Nordvest. I lang tid var det en mærkelig venteposition, fordi ingen mere velegnede muligheder kunne findes, og da fristen for fakta til sæsonkataloget for 17/18 nærmede sig, besluttede vi – også for at få noget arbejdsro til at lave det, vi er sat i verden for: godt og vigtigt teater – sammen med Forvaltningen, at: ”Nu sætter vi alle kræfter ind på at få det til at lykkes på BIBLIOTEKET – og så evaluerer vi i november 2017”.
Vi skulle spille i BIBLIOTEKETs store og flotte sal, som er en ‘Multisal’ der også skal benyttes til mange andre ting end teater. Dvs. vi kunne kun bruge den i 14 uger om året, hvilket svarer til ca. 8 spilleuger med scenografiopbygning og indryk. Så det helårsprogram med gæstespil og andre aktiviteter, som vi havde ønsket, måtte vi droppe.
Derudover er det en præsentationssal, og hovedsageligt skabt til koncerter, events og konferencer. Den er gennemisoleret med akustikmateriale – så den alt i alt slet ikke egner sig godt til teaterproduktion i forhold til lyd, lys, gulv og vægge.”
Hvilke udfordringer var der konkret ved at flytte til Nordvest?
”Vores gode kolleger Batida havde allerede Teater Nordvest, som fik støtte af kommunen til at tilbyde 100 gratis forestillinger for børn i området. Dvs. behovet for børneteater i Nordvest var nogenlunde dækket af det gratis udbud – og det er en stor udfordring at skulle sælge billetter i et bibliotek, hvor teater traditionelt tilbydes gratis (biblioteket køber forestillingerne og tilbyder dem til borgerne).
En anden udfordring er, at salen har en dyr dagsleje, hvilket gjorde, at vi ville bruge mere end de tilladte 15% af støtten på husleje ved at spille i salen.
Udover de praktiske besværligheder, har vi haft et godt samarbejde med BIBLIOTEKET, og rent kunstnerisk har vi haft en god og spændende sæson dér, men det giver altså mere mening, når der også er publikum til det.”
“Dette meldte vi tilbage til politikerne.”
Hvilken respons fik I fra politikerne?
”Responsens fra politisk side var først og fremmest, at vi kunne indgå en aftale for det første halvandet år, da vores skæbne mht. egnet beliggenhed var så uvis. Med evalueringen i slutningen af 2017, og vores udtalte ønske om en bedre løsning, kom udslaget. De tørre tal er jo altid et rigtig godt argument, og både publikumsgrundlag og antal solgte billetter og det, at vi kun kunne råde over salen i ret få uger, talte deres tydelige sprog.
Det tidligere Kultur- og Fritidsudvalg, der vedtog scenekunstpakken, var optaget af en udflytningspolitik, og derfor havnede vi i Nordvest. Og vi er egentlig åbne over for udflytningsidéen, men det skal være et sted, hvor der er behov for os, og hvor der er – eller kan skabes – de basale teatermæssige faciliteter. Det er jo en spændende tanke at blande forskellige kulturinstitutioner på samme adresse (som det blev forsøgt på BIBLIOTEKET), og jeg tror godt, det kan lade sig gøre, hvis man udvikler stedet til det. Det kræver omtanke og planlægning. Ellers er der en risiko for, at originalitet og det personlige præg – og publikums ejerskab til institutionen – drukner i diffus upersonlig ”storcentermentalitet”.
Så fra og med næste sæson deler Teater Hund & Co. scene og administration med Teater FÅR302.”
Hvad er det for en samarbejdsform i har med Teater Får302?
”Vi deler simpelthen kontor, scene og prøvefaciliteter ca. 50/50. Helt konkret, så sidder Hund i den ene ende af kontoret, og Får i den anden. Og så deler vi mødelokale og frokoststue.
Der er ikke tale om en egentlig fusion – vi er to teatre med hver vores profil, der er venner og spiller samme sted.
Scenen deles også cirka 50/50. Og derfor vil facaden også være med både Teater Hund & Co. og Teater FÅR302. Og så vil vi selvfølgelig samarbejde om en del opgaver, som bl.a. billet- og barpersonale. Og fx viceværtsfunktion mv.”
Hvad bliver de spændende udfordringer ved fusionen og den nye placering?
”Der er mange fordele ved det nye sted. Først og fremmest åndsfællesskabet og det kunstneriske fællesskab. Hjerte, hjerne, nysgerrighed og alvorlig humor. Nyhavn metrostation ligger tæt på teatret, og Nyhavn er en gågade, så det er nemt for skoleklasser og institutioner at komme til teatret. Det bliver godt at kunne være mere originale og synlige som teater, fremfor at være ét af mange andre arrangementer, der ikke nødvendigvis understøtter vores profil. Og så er det en stor fordel at kunne dele kontorfaciliteter og diverse personale (billetsalg, bar, vicevært). Det som også bliver spændende at arbejde med, er at få teatrets profil slået fast hos publikum. Der er ikke stor tradition for teater for børn på FÅR302, så igen skal der bankes et publikum op. (Der har dog været gæstespil for børn de sidste par år, der gik fint mht. publikumstilstrømning, så vi er fortrøstningsfulde.) Stedet er heller ikke så stort – det kan ses som en ulempe, eller som en charmerende udfordring med mulighed for et helt andet nærvær og en nærhed med publikum. Og pga. færre publikumspladser kan vi selvfølgelig ikke sælge lige så mange billetter, som vi kunne de år, vi spillede på Anemone Teatret, men til gengæld er huslejen lav.”
Hvad byder fremtiden i de nye omgivelser?
”Vi nyder at være på Teater FÅR302 og få lidt ro til at lave vores kunst. Men udflytnings-idéen er stadig levende, og vi er sammen med Kultur- og Fritidsforvaltningen i gang med at undersøge, om der på sigt kan findes et sted, der kan opfylde både vores behov for et scenerum og lysten til at skabe nye steder for scenekunst. Et sted hvor der mangler sådan nogen som os. Lige nu snuser vores nysgerrige snuder til ydre Østerbro.”
