Kan man i drømme gentænke samfund, økonomi og fællesskab?

Kan man <i>i drømme</i> gentænke <strong>samfund, økonomi og fællesskab?</strong>

The Night. Foto: Christoffer Brekne

Lotte Gellert:

Er redaktionssekretær på iscene.dk og uddannet i kunsthistorie med en overbygning i Digital Design og Æstetik.

Billedserie

The Night
29., 30. juni og 1. juli 2018
Metropolis Festival / forskellige lokationer

Billedserie

The Night
29., 30. juni og 1. juli 2018
Metropolis Festival / forskellige lokationer

Det tog 14 timer. Vi skulle sove undervejs og gentagende gange vækkes fra søvnen. Det hele foregik i en skov på Amager, hvor performancekompagniet hello earths ambitiøse eksperiment The Night udspillede sig over en nat på Metropolis festivalen.

Men kan man i drømme nå frem til en alternativ økonomisk samfundsmodel? Kan vi i søvnen gentænke fællesskaber, udveksling og måske finde løsninger på nogle af de store udfordringer, vi står over for i dag så som klimakrisen? Det var nogle af de store spørgsmål, vi skulle forsøge at bringe svar på i hello earths nyeste performance The Night, som jeg kastede mig ud i med et åbent sind sammen med 29 andre publikummer.

Øko-æstetik på Vestamager

Vi mødtes ved Naturcenter Amager, hvorfra vi i samlet flok vendte cyklerne mod aftenens destination. Over det flade Vestamager med Ørestaden i ryggen og ud til birkeskoven, hvor natten skulle tilbringes i et stort cirkustelt.

Cykelturen gennem skoven. Privatfoto.

Her blev vi guidet ind på olivengrønne, ovale madrasser omringet af buede træskulpturer og scenografien bar præg af en øko-æstetik, der sagde yoga-retreat eller mindfulness-kursus og der var åben ild i teltets midte i bedste spejderlejr-stil.

Aftenen bød på overgangsritualer, der skulle forberede os på det, vi i virkeligheden var kommet for – en drømmefyldt, kollektiv søvnoplevelse, der skulle være katalysator for at gentænke samfund, økonomi og fællesskab.

Øvelser for overgangen til søvnen

Vi havde nogle timer, inden vi kunne gemme os i soveposerne, og de blev brugt på en række af enkle handlinger som fx at give en fremmed en gave uden at være sikker på, om vi fik vores ejendel tilbage. En øvelse, der satte tanker igang om det at føle ejerskab over ting og handlingen i at give en gave. Min ledsager gav sin tandbørste væk, og fik et lommespejl i bytte. Ud over små poetiske øvelser skulle vi også bruge kroppen i forskellige eksperimenter. Jeg skulle lægge mig på maven på en madras med en anden madras og en makker ovenpå som en temmelig intim sandwich med en person, jeg ikke kendte.

The Night. Foto: Christoffer Brekne

Det var både lidt grænseoverskridende, men samtidig gav det en sær nærhed- og tryghedsfølelse at ligge der helt fladmast. Aftenen fortsatte med øvelser af forskellige karakter – både fysiske og mere poetiske alle præget af leg, afspænding, dans eller tanke-eksperimenter.

‘Drømme-services’ og nattens forløb

Efter at have spist en grøntsagssuppe i rundkreds omkring bålet, skulle vi vælge, hvilke drømme-service, vi ønskede at modtage i løbet af natten. Her var en lang liste af valgmuligheder med mere eller mindre spacy navne som ‘being dead’, ‘cracking the head open’, ‘crushing the past’ eller ‘meeting with a intergalactic being’.

Min ledsager, der havde valgt ‘being dead’ fik i løbet af natten renset ansigtet med rosenduftende klude og lagt et tungt, duftende klæde hen over ansigt og krop. Hun blev med andre ord salvet, som når præster salver de syge eller døde med indviede olier. Der var en klar forbindelse mellem søvnen og døden, og en vejleder kunne også fortælle, hvordan søvnen, ifølge buddhistisk tro, er en lille øvelse i at dø. I søvnen kan man se klarere og egoet træder i baggrunden – det gør sig tilsyneladende også gældende, når man nyser, har sex, når man besvimer, og ja, når man dør, ifølge den tibetanske buddhisme.

The Night på Vestamager. Privatfoto

Bekymret for min nattesøvn spurgte jeg en vejleder, hvor lang tid, de havde tænkt sig at holde os vågne i løbet af natten. Jeg fik svaret: “Om natten er tid en abstrakt størrelse”. Og netop søvnens rum stod i eksperimentet tydeligt defineret som en modpol til vores effektive kapitalistiske samfund. Selv valgte jeg drømme-servicen ‘cracking the head open’ – en meget mere behagelig oplevelse, end navnet antyder.

Nattens højdepunkt

Nattens højdepunkt skulle vise sig at komme ud af en af de mest simple opgaver, vi blev stillet. Mens alle sov skulle vi skiftes til at være The Sheppard og vogte over vores nyetablerede mikro-samfund. En hyrdestav fulgte med jobbet og skiftevis blev vi alle vækket for at udføre opgaven, hvor vi selv kunne bestemme varigheden – ville vi sidde der 2 minutter eller en time, det var op til os. For mig var dette nattens mest specielle øjeblik. Måske fordi jeg blev sat tilbage til en anden tid, hvor frygten var konkret og opgaven simpel – beskyt din flok mod farer, eller måske fordi vi sjældent lader tankerne vandre i den bløde tilstand mellem søvnen og den vågne tilstand. Måske var det følelsen af formål, tilhørsforhold eller fællesskab?

The Night. Foto: Christoffer Brekne

Morgenen

Efter en lidt skuffende opvågnen fra min fuldkommen drømmeløse søvn (ganske vist med spændende vågne momenter!), blev morgen brugt på i plenum at vende, hvad natten havde bragt med sig af tanker, drømme og indsigter.

Èn nævnte begejstringen for eksperimentets legende tilgang og det at være fjollet sammen med andre. Det at danse eller bevæge sig mærkeligt uden alkohol i blodet og uden ironisk distance og lege sig frem til en anden måde at være sammen på.

En anden var også begejstret for hyrde-rollen og følte trang til at gå ud i verden og være hyrde for andre mennesker. Den følelse havde jeg indtryk af, at flere sad tilbage med – en følelse af en nyfunden empati og et ego, der gerne ville træde i baggrunden. Men morgenens samtale bar også præg af en diskussion af måden, hvorpå vi vil ændre tingenes tilstand. Skal vi stå klar med en alternativ økonomi eller kan vi kritisere uden? Er der brug for aktivisme eller poetiske legende eksperimenter som The Night? Måske begge dele, og selvom vi ikke fandt nogen konkret alternativ økonomisk model, forlod jeg teltet opfyldt med en følelse af at have taget det første skridt på vejen til at forestille mig et post-kapitalistisk samfund.

Læs også interviewet med de kunstneriske ledere bag hello!earth, Vera Mader og Jacob Langaa-Sennek her

Læs mere om hello earth her

Del artiklen

'Kan man i drømme gentænke samfund, økonomi og fællesskab?'

Facebook