Populært lige nu

Kirsten Dehlholm er død

Instruktør og kunstnerisk leder Kirsten Dehlholm er gået bort, 79 år gammel. Det skriver Hotel Pro Forma i dag i en pressemeddelelse. Kirsten Dehlholm...

Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg møder kritik efter uddeling af ny scenekunstpakke

Da Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune for nylig udmøntede en ny scenekunstpakke, lød der kritik fra branchen om, at kommunen løb fra sine...

Roskilde 2024 Art & Activism – minianmeldelser af danseperformances

Roskildes Art & Activism-program bød blandt meget andet på en række danseperformances, som vi løbende giver minianmeldelser under festivalen. Under programmets tematiske overligger Utopia...
Annoncespot_imgspot_img

Overtro på teatret

Man må ikke fløjte på scenen. Eller gå med hat og overtøj. Med mindre fløjtet eller overtøjet er en del af forestillingen, selvfølgelig. Men ellers bringer det uheld. Overtro trives i bedste velgående på teatrene. Her har ISCENE samlet en række anekdoter fra teaterhistorien.

Årsagen til overtøjet kendes vist ikke rigtig. Formentlig er en skuespiller engang kommet for sent til en prøve og er derfor stormet direkte ind på scenen iført sit overtøj, hvorpå der er sket et eller andet uheld med den pågældende.

Baggrunden for fløjteriet er derimod både kendt og logisk. I 1700-tallet var det søfolk, der arbejdede på snorelofterne med at skifte bagtæpper. De blev skiftet med reb, som søfolkene jo var vant til fra skibene. Og signalet til skift var også magen til det på skibene. Scenemesteren brugte en bådsmandsfløjte – et bestemt signal betød, at en bestemt dekoration hejses ned.

Derfor risikerer man, hvis man fløjter på scenen, at en uopmærksom sømand oppe på snoreloftet hører det som et bådsmandsfløjte-signal og sender et tungt bagtæppe ned i hovedet på en. På Pantomimeteatret i Tivoli, hvor man stadig skifter kulisser på gammeldags vis med reb og håndkraft, koster det stadig i dag en omgang til alle, der har været på scenen, hvis man fløjter.

Holger Juul Hansen og madpakken

Skuespilleren Holger Juul Hansen (1924-2013) fortæller i erindringsbogen Bag rampelyset følgende om sin entre som ung elev på Det Ny Teater, hvor han mødte en af tidens helt store skuespillere: ”Angelo Bruun kom hen til mig. Naivt troede jeg, at han havde set, at jeg trængte til opmuntring. Han sagde ikke noget, men han tog mig om skulderen og førte mig ud fra scenen, hen ad den lange gang med skuespil­lernes garderober og videre de to etager ned ad de slidte stentrapper til portnerlogen. Han åbnede døren ud til Teaterkolonnaden: ”Har De mad med?” Jo, min mor havde været så forudseende at smøre mig en madpakke. ”Pak den ikke ud. Løb bort så hurtigt De kan og kom aldrig mere tilbage – De vil takke mig resten af Deres liv.”

Kontant afregning fra anmelderne

Skuespillere har til alle tider ømmet sig over anmelderne, når de uddelte knubbede ord. Dagens anmeldere er dog ingenting imod tidligere tiders. Tag blot følgende eksempler, hentet fra danske og udenlandske anmeldelser gennem tiden:

Ældre britisk anmelder:
”Tæppet gik kl. 20.00. Jeg gik kl. 20.30!”

Ældre dansk anmelder:
”Anmelde denne forestilling? Det skulle da være til politiet!”

Om et stykke ny dansk dramatik:
”Dette stykke foregår på Grønland. Kunne ikke foregå andre steder. Burde ikke foregå på Det Kgl. Teater!”

Om et andet stykke ny dansk dramatik:
”Dette stykke bærer præg af at være blevet til ved et skrivebord og burde, som dødfødt, være stedt til hvile i skuffen nedenunder.”

Om en operasangerinde:
”Hun havde et vibrato, så et pigekor kunne sjippe i det!”

Ældre britisk anmelder:
”Jeg så stykket under uheldige omstændigheder: Tæppet var oppe!”

Seneste

★★★★★☆ Et skærsommernats drøn – dekonstrueret woke-schwung galore

Et skærsommernats drøn på Teatret Slotsgaarden er et intelligent,...

Hand to hand – europæisk samtidscirkus-projekt på PASSAGE Festival 2024

Hvordan kan samtidscirkus i offentlige rum bidrage til en...

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

★★★★★☆ Et skærsommernats drøn – dekonstrueret woke-schwung galore

Et skærsommernats drøn på Teatret Slotsgaarden er et intelligent,...

Hand to hand – europæisk samtidscirkus-projekt på PASSAGE Festival 2024

Hvordan kan samtidscirkus i offentlige rum bidrage til en...

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening...

Kirsten Dehlholm er død

Instruktør og kunstnerisk leder Kirsten Dehlholm er gået bort,...

Her er de nominerede til Revyernes Revy 2024

I dag kan Skuespillerforeningen af 1879 og Revyernes Revys...
Annonce
Annonce

★★★★★☆ Et skærsommernats drøn – dekonstrueret woke-schwung galore

Et skærsommernats drøn på Teatret Slotsgaarden er et intelligent, stringent mashup af blankvers, shakespearesk seriøsitet, rablende farcetempo, balstyriske karakterer og samtidssatire, der svider, forløst...

Hand to hand – europæisk samtidscirkus-projekt på PASSAGE Festival 2024

Hvordan kan samtidscirkus i offentlige rum bidrage til en bæredygtig udvikling af cirkusdisciplinerne – og samtidig skabe lokalt forankrede forbindelser på tværs af erhverv...

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening i et kunstnerisk kredsløb? Og hvad gemmer kunstnerne selv? Den digitale bevægelse i samfundet har...