Da kulturministeren kom med sit udspil til nye støtteordninger forleden var den koreografiske scenekunst ikke nævnt – bestyrelsesformand for Dansehallerne Mikkel Harder Munck-Hansen er bekymret, og kommer her med en kommentar til udspillet.
Glem ikke den koreografiske scenekunst igen! Der er gode takter i kulturministerens nye udspil om støtte til scenekunsten i Danmark, og man kan håbe, at det vil lykkes at skabe et bredt politisk forlig, så området sikres stabilitet mange år frem i tiden. Desværre står der ikke et ord om dans, koreografi eller dansens rolle i det samlede scenekunstudbud til den danske befolkning. Den Danske Scenekunstskole uddanner dansere og koreografer på højt niveau, og Danmark bidrager i stigende omfang med store kunstnere og værker på den internationale scene. Dansen er populær og en vigtig del af udbuddet til skoler, ældre, udsatte unge, kulturelite og alle andre – i hele landet. Dansen har i Danmark altid levet i skyggen af teatret.
Det behøver ikke at blive ved med at være sådan. Små sejre har gennem årene sikret, at f.eks. Dansehallerne og Dansk Danseteater kom på finansloven. Men da man for en del år siden fratog støtten fra Peter Schaufuss Balletten, blev størstedelen af deres penge kanaliseret over til andre kunstformer på trods af Kunstrådets anbefalinger om at sikre, at pengene forblev øremærket til dansen. Jeg vil derfor indtrængende opfordre ministeren og folketingets politiske partier til at benytte den kommende tids debat til at styrke dansen og den koreografiske scenekunst i Danmark ved at øge bevillingerne til området. Som formand for Dansehallernes bestyrelse vil jeg tillade mig at pege på Dansehallerne som en oplagt modtager af en øget bevilling. Dansehallerne er hele Danmarks institution for dans og koreografi og skaber flere jobs for dansere og når flere mennesker i hele landet end enkeltkompagnier. Ligeledes er vi eksperter i at tiltrække midler fra danske og internationale fonde til glæde for hele kunstarten. For os er vejen frem samproduktion, så en øget støtte til Dansehallerne vil være en øget støtte til hele miljøet og til glæde for publikum i hele landet.
Dansehallerne gør alt for at sikre nærvær af den engagerende koreografiske scenekunst i samfundet. I dag interagerer ny koreografisk scenekunst på en arena, hvor kunstnere er involveret som borgere, som medmennesker og som specialiserede eksperter. De møder en nysgerrig befolkning, hvor mange deltager i dialoger, er publikum til kunstneriske værker, begivenheder og aktioner eller er aktive i deltagerbaserede, kreative processer. Dansehallerne gør det muligt at gøre kunsten til en social mødeplads.
FAKTA:
Dansehallernes rolle er at være producent, facilitator og fremviser og virker som et internationalt forum for eksperimenter, kurser, forskning og residency inden for ny koreografisk scenekunst.
Dansehallerne har base i København og et mindre kontor i Aarhus, hvorfra de skaber miljøer, hvor kunstneriske projekter realiseres, og kommunikerer nye perspektiver på samfund, politik og menneskelig erfaring til et mangefacetteret publikum i alle aldre.
I årsrapporten fra 2018 fremgår det, at Dansehallerne inddrog 41.869 mennesker som publikum og deltagere i 627 forestillinger i hele landet.
Dansehallerne har siden 2017 været uden egne lokaler. Det betyder, at alle forestillinger og aktiviteter arrangeres i samarbejde med en række partnere.
I 2018 var der 98 partnere, heraf 61 i Danmark og 37 i 14 forskellige lande.
Dansehallerne er også en ud af ni partnere i det tværkunstneriske EU-projekt Centriphery, der skal udvikle borgerinddragende arbejdsformater, og mødte i 2018 32.244 børn og unge i 367 events i hele landet.
Læs hele årsrapporten fra Dansehallernes virke her
Kilde: Pressemeddelelse
