Populært lige nu

Annonce

★★★★☆☆ Sød revy som vor mor plejede at lave den

Er man til en portion god gammeldags, veloplagt og hyggelig revy, som vor mor plejede at lave den – her tilsat få, små og forsigtige ny tiltag – så er den helgarderede Ganløse Revyen 2019 lige sagen.

Annonce

Ganløse Revyen 2019 er træfsikker og forsøger ikke at sprænge grænserne eller gå nye veje, dette efter devisen “Man ved, hvad man har og hvorfor så prøve noget nyt, når det gamle fungerer”.

Her er det altafgørende, at man tydeligt mærker, at revyholdet i Liselotte Kroagers iscenesættelse i den grad føler sig til rette med konceptet, så entusiasmen smitter af, helt ned i salen.

Ganløse Revyen 2019
Ganløse Revyen 2019. Foto: Niels-Steen Andersen

Spilleglæden nærmest strømmer ud over kanterne på den ny-ombyggede scene på Ganløse Kro, selvom det er interessant at opleve, at alle gammelkendte tekstleverandører som f.eks. Vase og Fuglsang, Carl-Erik Sørensen og Leif Maibom alle er røget på porten. Ind er kommet et langt yngre tekstforfatterhold, hvoraf ikke alle navne er lige kendte.

Det interessante er bare, at selvom forfatterne er flere årtier yngre end mange af de hidtidige, er måden og vinklingen, de skriver deres tekster på, forbavsende gammeldags. Vi får gentagende indslag om gamle mennesker, ord-forvekslingskomik, hvor den ene part taler om én ting, mens den anden tror, det handler om noget andet, og mange andre af de faste klichéer. Der er absolut ikke noget at udsætte på denne hyggelige old-school-stil, for alt gøres med så meget charme, glæde og humør, at man ikke kan andet end knus-elske det.

Annonce

LÆS OGSÅ: Fik du læst alle revy-anmeldelser?

Martin Knudsen er revygenrens store upcoming, for hans smittende engagement og store scene-nærvær er eminent og han suger nærmest publikum til sig, både når han giver den som svigermors drøm eller som provokatør, fx i Lukas Birch nummeret Ytringspligt, hvor Martin Knudsen i den grad folder sig ud, her med udgangspunkt i ytringskulturen på de digitale medier, hvor der plæderes for brugerens dobbeltliv. Ét er, hvem man glatslikket er i hverdagen og udadtil, noget andet er, hvem man så er bag pseudonymet på de digitale medier. Et sted hvor brugen kan terrorisere andre med et frygteligt og nedgørende sprogbrug. En nedbrydning af de demokratiske processer, der her i dobbeltmoralens navn ender med at blive fejet ind under gulvtæppet. Spændvidden i Martin Knudsens talent kommer også til udtryk i hans nedtonede fremførelse af den eftertænksomme cabaret-sang Tiden, der bliver fremført så fint og stille, at en knappenål ville larme, hvis den lige efter fremførelsen, var faldet på gulvet.

Ganløse Revyen 2019
Ganløse Revyen 2019. Foto: Niels-Steen Andersen

Samme høje standard går igen hos Kim Hammelsvang, der, trods tendens til lidt overspil, er forrygende i rollen som Ghita Nørby. Læg dertil at Rasmus Søndergaard og Kasper Le Fevres tekster om divaen er direkte ondskabsfuld, hvad der tager lidt af finessen, men morsomt er det, selvom morskaben sker på Ghita Nørbys bekostning.

Kim Hammelsvang forsvarer om nogen altid sine revykarakterer ofte med en syrlig brod af humor, som i nummeret En rigtig Dansker, hvor han er anden-generationsindvandreren, der er bange for IS – ikke terrorgruppen IS, men Inger Støjberg. En ord ekvilibristisk tekst, som Hammelsvang i den grad forstår at filtre sig ind og ud af.

Ganløse Revyen 2019
Ganløse Revyen 2019. Foto: Niels-Steen Andersen

Som noget helt nyt, også sammenlignet med alle de andre revyer i år, har revyens kapelmester, Christian Berg en sangsolo, hvor han i en morsom tekst af Rasmus Krogsgaard crooner sig gennem ulykken over, aldrig at blive bedt om at have en revy-mening, men bare er henvist til at levere musikindpakningen til det hele. Et dejligt og selvironisk indslag, der nærmest får taget til at lette på den gamle kro.

Sidst men ikke mindst er Liselotte Kroager skøn, mens hun lunt fortolker rollerne som diverse gamle damer, hvor hun ikke mindst tager fusen på publikum med Bjarne Lisby teksten Pensionsopsparing, en dejlig fræk tekst, der tager en helt uventet drejning. Mere skal ikke afsløres her.

Nogle af revyens tekster er for tyndbenede, men generelt holder niveauet og er man til en revy, der ikke har tænkt sig at skulle opfinde den dybe tallerken en gang til, men solidt genbruger den revy-form, som er gennemtygget og godkendt på forhånd, så er denne hyggesprederrevy et godt og sikkert bud.

Læs mere her

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Niels Erling: ”Hvis vi havde løst kampen mellem fornuft og følelse, så var der ikke mere suppe at koge på den pind”

Dramatiker Marie Bjørns Lov mig aldrig at glemme handler om en...

Tre scenekunstnere udvalgt til Den Unge Kunstneriske Elite

Statens Kunstfond har netop udvalgt 13 kunstnere til det...

Borgen bliver til musical på Slagelse Teater 

I samarbejde med Lion Musicals forvandler Sjællands Teater DR’s prisbelønnede...
Lars C. W. Wredström
Lars C. W. Wredström
er teateranmelder og kulturskribent ved Dagbladet Børsen
Annonce

Niels Erling: ”Hvis vi havde løst kampen mellem fornuft og følelse, så var der ikke mere suppe at koge på den pind”

Dramatiker Marie Bjørns Lov mig aldrig at glemme handler om en umage kærlighedshistorie, om længslen efter at kunne leve autentisk sammen med den, man elsker, samtidig...