Populært lige nu

Sex på scenen med hjælp fra intimcoach

Interview med skuespiller Anne Plauborg

Årets ultimative højdepunkt i TeaterVejle

Det er tid for præsentation af sæsonprogrammer og i Vejle har teaterforeningen TeaterVejle i et par år satset stort på at sende deres trykte...
Annoncespot_imgspot_img

Hvordan skriver man en sjov revytekst?

Vase & Fuglsang, hedder dansk revys nok mest berømte tekstforfatter-duo – men hvordan forfatter man en god revy-tekst? Her fortæller de om, hvordan man skriver komik, hvad der er et godt emne, og hvad de gør, hvis publikum ikke griner.

Hvordan får man folk til at grine, når man arbejder med en revytekst?

Jannik Fuglsang: ”Indenfor revy er man som forfatter jo meget bundet op på, at det skal handle om noget aktuelt, og derudover skal emnet være SÅ stærkt, at det kan holde hele revysæsonen, som jo nogen steder strækker sig fra maj til september. Derfor starter vi også først med at skrive tre måneder før, den første revy har premiere.

Når man først har fundet sit emne, så handler det om at gå fra emne til idé. Og når vi taler om en idé, så er det altså det greb, som gør, at det bliver underholdende på en scene. Det kan være, at vi spørger: hvad nu hvis man tager den her situation og drejer den lidt. Eller hvad ville der ske, hvis man smed den her sag ind i et tv-program, lavede den til et operanummer eller noget helt tredje?

Når vi har emnet og idéen, så handler det jo om, som med meget andet teater, at vi skal finde en dramaturgi i det. Selvom et nummer kun tager fire-fem minutter, skal det alligevel have en indledning, midte og slutning, og her tager vi selvfølgelig også hensyn til de forskellige revyer, som vi tænker nummeret til. Som revyforfattere får vi enkelte bestillingsopgaver, men ellers er det specielle ved arbejdet, at man typisk sender numre ind til revyerne, som så udvælger dem, de vil have med. Så det er en slags ’send ind og vind koncept’, hvor de numre, der ender på scenen, er valgt af instruktøren fra den pågældende revy. Kan man lide ordnede forhold, så er det ikke den branche, man skal gå ind i, for det er ren kagemand, og jeg tror, at det er meget godt, at i kun arbejder sådan her i tre måneder om året. Men vi gik jo ind i det, og skriver stadig til revyerne, fordi vi synes, at det er rigtig sjovt at være med.”

Hvordan arbejder I med balancen mellem det humoristiske og det alvorlige i de numre, I skriver?

Jannik Fuglsang: ”Vi arbejder med forskellige kategorier. Og vi laver da numre, hvor det hele bare er skæg og ballade. En gang i mellem sker det også, at vi skriver enkelte numre, som ikke er sjove, men som er seriøse tekster – men de bedste numre rummer både humor og alvor.

På den anden side, så kan man jo kigge på én af de mest populære revyskikkelser overhovedet, Dirch Passer. Det er typisk for hans numre, at de faktisk ikke handler om noget særligt og mest er klovnerier. Men det viser måske bare meget godt, at revy skal kunne begge dele – fra ren falden på halen til at dreje de nyeste samfundstendenser. På den måde handler det også om, at det samlede program skal kunne rumme det hele.”

Hvordan tænker I skuespillere og publikum med ind, når I skriver teksterne?

Jannik Fuglsang: ”Det var ikke noget, vi tænkte så meget over i starten, da vi begyndte at skrive. Men det er noget, vi prøver at gøre mere og mere for, at det skal fungere i praksis. Når vi arbejder med skuespillere, så er det tydeligt for mig, at de typisk – og forståeligt nok – ser det hele oppe fra scenen. De er gode til at tænke hele arrangementet igennem, skabe dynamik og få ind- og udgange til at fungere. Vi er gode til at se nummeret nedefra publikumsrækkerne, og vi tænker altid os selv som publikum, så godt vi kan. Vi overvejer, om det nu er for kaotisk, om man forstår pointerne, og om det bliver for kedeligt.

Publikum skal selvfølgelig overraskes, men de skal også tages i hånden, så det er tydeligt, hvor vi er henne, og hvad vi vil med scenen. Og du kan mærke indenfor 30 sekunder, om de er med. Hvis de ikke er med der, så kan du sidde i salen og se dit eget nummer snegle sig af sted de næste tre til fire minutter, for så får du dem altså ikke med igen.

I løbet af årerne har vi fundet ud af, at de numre, som alle er gladest for, er dem, hvor publikum skal tænke med selv. Det kan være numre, hvor de gennemskuer noget, aflæser en ironisk bemærkning eller på den ene eller anden måde bliver aktiverede og skal være opmærksomme. Du kan være sikker på, at hvis du messer en pointe ud, så sætter du dem af, for så kan de jo lige så godt gå i kirke. Men det bedste er, når alting går op i en højere enhed, og det sker heldigvis også engang imellem.”

Om Vase & Fuglsang

René Vase er oprindelig reklametegner og Jannik Fuglsang er uddannet skolelærer. De begyndte et tekstsamarbejde i forbindelse med Århusrevyen i 1995, hvor de begge skrev tekster på hobbyplan. Siden greb det voldsomt om sig, og siden 2005 har de arbejdet som forfattere på fuld tid.

De har skrevet omkring 500 numre i diverse danske, svenske og norske
revyer gennem tiden.

Sideløbende har de lavet musik, TV, en masse turnerende comedy-shows samt skrevet 15 stykker dramatik til diverse teatre rundt om i landet.

Eksempler på revynumre, der er forfattet af duoen, er blandt andet Ulf Pilgaard som ”Perlemor” og Med på en 4ér med Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard, Ditte Hansen og Niels Olsen.

Seneste

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Er kulturjournalistikken blevet for doven?

På Fyn er de store kulturinstitutioner gået sammen med...

Årets Reumert indfører kønsneutrale priser

Fra og med i år vil der ikke længere...

KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg

Den første udgave af teaterfestivalen under navnet KLAP er...
Annonce
Lene Grønborg Poulsen
Lene Grønborg Poulsen
anmelder og skribent.
Annonce

Er kulturjournalistikken blevet for doven?

På Fyn er de store kulturinstitutioner gået sammen med en generel bekymring over, at kulturen ikke får mere plads i medierne. Der bringes ikke...