Skuespiller Mathilde Eusebius er aktuel med ungdomsforestillingen Boldbanen, en teater [døgdi]-produktion for de 13-18-årige. Her fortæller hun om forestillingens fokus på de hårde teenageår, om at sætte grænser og om at vokse op i en ”Snapchat-kultur”.
Hvad vil du have de unge tager med sig?
Jeg håber, at de oplever en forestilling, som tager dem alvorligt. Helt konkret håber jeg, vi får sat fokus på de grænseoverskridende seksuelle oplevelser, som sker blandt unge, på en nuanceret måde – i disse tider taler vi utroligt meget om overgreb og samtykke, men hvordan får man selv som ung et sprog for sine grænser, og hvordan taler vi om det på en måde, som kan rumme al den tvivl og modstridende følelser, som man kan opleve, hvis man har fået sine grænser overtrådt?
Hvilke problematikker fra unges liv giver I fokus?
Vi sætter fokus på grænser, både seksuelle og relationelle. Men det er også en forestilling, som handler om at vokse op i et provinsmiljø, hvor alle ved alt om alle. Det er måske ikke alle, der konkret kan relatere til det, men på mange måder tror jeg, at det kan føles sådan at være ung i dag – de sociale medier og “Snapchat-kulturen” gør, at man hele tiden er under overvågning, og det kan let føles som om, at alle ved alt om dig, og at du ved alt om alle. Det gør noget ved den måde, man opfører sig på, hvis alt, man gør, kan gemmes i et arkiv af billeder og videoer, som altid vil ligge på internettet. Og det gør noget ved den måde man er på, hvis man er bange for, at de fejl og eksperimenter, man laver, bliver brugt mod én. Teenagetiden er jo netop en tid, som er præget af usikkerhed og af at prøve ting af, og jeg tror, det er vigtigt, at man kan få lov til det, uden at skulle føle skam eller uden at føle, at det kommer til at definere én for resten af livet.
Undertitlen til stykket er ”En ungdomsforestilling om grænser og identitet”. Hvilke grænser handler det om?
Det er en fortælling om grænser, der bliver overtrådt i forskellige situationer: For det første i et seksuelt møde til en fest, hvor hovedkarakteren Silja oplever at få overskredet sine grænser. Hun oplever, at hun både siger ja – men at hun også siger nej. Og bagefter er hun påvirket af oplevelsen, fordi hun er i tvivl om, hvorvidt det var hendes eget ansvar, om hun overhovedet sagde nej eller om hun kan tillade sig at opleve ubehag over det, der skete. Netop alle disse følelser, synes vi, er vigtige at tale om. Særligt når der som i Siljas tilfælde er tale om en seksuel debut og en seksuel oplevelse, som er præget af meget alkohol, kan det være svært at vide, om det man oplever, er “normalt” eller hvordan man skal reagere på sine følelser. Vi vil gerne starte en samtale om, hvordan man i det hele taget italesætter sin seksualitet, lyst og grænser.
Det er også en forestilling om andre grænser, der bliver overtrådt, nemlig i efterspillet, hvor Silja bliver genstand for en gruppechat, hvor hendes seksuelle oplevelser bliver brugt som et våben mod hende. Det digitale liv er et arnested for utrolig meget grænseoverskridende adfærd – vi vil gerne italesætte, at man har et ansvar for at passe på hinanden – også på de sociale medier.
Læs også: Fremtidens stemmer – søstre i scenekunsten
Din karakter Laura starter en gruppechat om en anden pige. Hvad er hendes motivation for at gøre det?
Laura opretter gruppechatten om Silja, fordi hun bliver provokeret af Siljas adfærd. Jeg tror, at Lauras handlinger udspringer af en stor usikkerhed og et behov for at få kontrol over sine følelser. Og så tror jeg også, at Laura egentlig er ret jaloux på Silja – både fordi Silja er bedste venner med Lauras kæreste, men måske også fordi hun tør være sårbar på en måde, som Laura slet ikke kan rumme.
Hvad kan man lære af en karakter som Laura?
Jeg synes, Laura er en vigtig karakter, for der er mange Laura’er derude. Mange af os har nok haft en “Laura-oplevelse”: De fleste mennesker har gjort ting, som de ikke er stolte af, og som de nok godt inderst inde ved ikke er okay. I forestillingen vil vi vise, hvorfor Laura handler, som hun gør – ikke for at forsvare hendes handlinger, men for at forklare, hvad der kan være baggrunden for dem. Det er vigtigt at tale om de svære og ubehagelige handlinger – både fra “offerets” og “angriberens” side – det tror jeg, er den eneste måde, man kan ændre noget på. Og at få italesat hvordan kan mennesker som Laura kan reagere på de ubehagelige følelser – uden at overtræde andres grænser?
