Populært lige nu

Sex på scenen med hjælp fra intimcoach

Interview med skuespiller Anne Plauborg

Årets ultimative højdepunkt i TeaterVejle

Det er tid for præsentation af sæsonprogrammer og i Vejle har teaterforeningen TeaterVejle i et par år satset stort på at sende deres trykte...
Annoncespot_imgspot_img

Teaterleder på Team Teatret: “Hvis ikke Mombie kan opføres for et levende publikum i salen, forbereder vi en streaming-løsning”

Ifølge planen har Team Teatret i Herning premiere på deres forestilling Mombie den 23. januar 2021. Men hvordan arbejder man hen mod en premiere under en nedlukning af landet? Det har ISCENE spurgt teaterleder Dorthe Bebe om.

Hvordan forholder I jer til den nuværende, meget usikre situation, hvor I ikke ved, hvornår I kan åbne igen?

Afventende, er vist det korte svar. Vi følger naturligvis udmeldingerne fra myndigheder, regering og fra de møder sektorpartnerskabet har med ministeren. Vi havde et godt efterår, situationen taget i betragtning, hvor rigtig mange ønskede at gå i teatret. Derfor er vi ganske overbeviste om, at publikum står klar i døren (med afstand og mundbind), så snart vi må lukke dem ind igen. Derfor gør vi samtidig alt, hvad vi kan inde bag dørene, for at være klar til start. 

Gennemfører I prøver som planlagt eller er der helt lukket hos jer?

Vi har planlagt premiere på vores nye forestilling Mombie lørdag den 23. januar, og vi er i gang med prøverne. Netop denne forestilling blev lagt ned en uge før premieren i marts 2020, så scenografi, kostumer, rekvisitter og lignende er stort set på plads, så det handler om at få arrangementerne indøvet og forestillingen spillet sammen.

Holdet på og omkring scenen holder sig så vidt muligt for sig selv, og det meste af administrationen arbejder hjemmefra, så vi adskiller boblerne. Instruktøren er meget opmærksom på at minimere den fysiske kontakt, også på scenen, dog samtidig med skyldigt hensyn til det kunstneriske udtryk, der skal skabes.

mombie team teatret herning
Plakatfoto til Mombie. Foto: Mingo Photo

Kan man overhovedet gennemføre prøver med de nuværende afstandskrav på to meter?

Kulturministeriet har tidligere udsendt særlige retningslinjer for scenekunstnere, hvor der blandt andet står, at: ”I situationer hvor det er vanskeligt eller umuligt at overholde afstandsanbefalinger eller regulere afstand til andre, er det vigtigt at reducere antallet og varigheden af kontakter særligt ift. ansigt-til-ansigt kontakter.”

De retningslinjer forholder vi os til, da der ikke hele tiden kan være to meter mellem skuespillerne på scenen. Som nævnt er instruktøren meget bevidst om balancen mellem kontakten og det kunstneriske udtryk. Når skuespillerne ikke er på scenen, holdes afstanden, også tll de andre medarbejdere omkring scenen.

Er det muligt at lave teater nu uden at alle restriktionerne påvirker kunsten for drastisk?

Ja, det vil vi insistere på, men med et øget fokus på sikkerhed og at kunstnerne føler sig trygge i processen.

Hvordan forbereder I jer til en sæson, som er så usikker?

Vi tillader os indtil videre at tro på, at vaccinen og foråret hjælper på vej, så næste sæson bliver, om ikke normal, så med restriktioner, der ligner dem, vi arbejdede med i efteråret.

Ser I på alternative muligheder til de planlagte forestillinger som fx digitale løsninger?

Ja, det gør vi. Hvis ikke Mombie kan opføres for et levende publikum i salen, forbereder vi lige nu en streaming-løsning, hvor vi med forskellige ekstra tiltag kan give publikum en oplevelse af at være sammen på afstand.

Læs mere om Team Teatrets Mombie her.

Seneste

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

★★★★☆☆ Dæmningen – klimateater fra Lammefjordens muld

Mei Oulunds magisk-realistiske Dæmningen snor sig gennem tid og...

Er kulturjournalistikken blevet for doven?

På Fyn er de store kulturinstitutioner gået sammen med...

Årets Reumert indfører kønsneutrale priser

Fra og med i år vil der ikke længere...
Annonce
Trine Wøldiche
Trine Wøldiche
Redaktionssekretær, journalist og kritiker på ISCENE. Arbejder som freelance kulturjournalist, er medlem af Reumert-juryen og har Kulturmor.dk. Tidligere teaterkritiker for Jyllands-Posten og Dagbladet Information. Uddannet cand.mag i Moderne Kultur ved Københavns Universitet og bachelor i Dramaturgi ved Aarhus Universitet.
Annonce

★★★★☆☆ Dæmningen – klimateater fra Lammefjordens muld

Mei Oulunds magisk-realistiske Dæmningen snor sig gennem tid og rum i en verden af mudder, vand, urjordiske norner, fallerede fiskere og entreprenante politikertyper. Den...