Del

Onsdag den 21. januar afholdt Statens Kunstfond to webinarer for alle, der interesserer sig for kunst, kultur og bæredygtighed. Selvom temaerne er vigtige, og antallet af deltagere var højt, så blev der kun kradset i overfladen.

“Gennem alle tider har kunsten haft en afgørende betydning for os mennesker,” sagde bestyrelsesleder for Statens Kunstfond, operachef Michael Bojesen, i sin velkomst til det første af dagens to webinarer. Webinarer, som Statens Kunstfond ifølge Bojesen håber, vil være startskuddet til en bæredygtig udvikling i branchen.

Emnerne for de to webinarer, der kunne opleves uafhængigt af hinanden, var Kunst og bæredygtighed og Ikke bare en greenwash. Begge webinarer ledsagedes af et interaktivt element via Slido, hvor der kunne stilles spørgsmål til oplægsholderne, og hvor deltagerne kunne stemme om forskellige problemstillinger eller sågar deltage i en quiz i pausen mellem de to webinarer. Deltagelsen på Slido var dog på ingen måde en forudsætning for at få noget ud af webinarerne.

Oplægsholderne ved dagens første webinar: Michael Bojesen, Søren Stochholm, Kate Fletcher, Alison Tickell, Anne Ahn Lund og Jakob Kudsk Steensen. Foto: Statens Kunstfond

Kunst og bæredygtighed

“Hvordan kan vi inddrage bæredygtighed i kunst- og kulturlivet,” spurgte Michael Bojesen de 1400 tilmeldte deltagere på dagens første webinar, som blandt andet talte kunstnere, medarbejdere på kulturinstitutioner, i kommuner og på kunstskoler. Temaet til webinaret var valgt ud fra et ønske om, at kunsten kan få en positiv indflydelse på samfundet via mere vidensdeling og flere samarbejder på tværs, forklarede Bojesen, før han gav ordet videre til dagens ordstyrer, Søren Stochholm fra Wordperfect. 

Den første af dagens i alt otte oplægsholdere var professor i bæredygtighed, mode og design på London University of Arts, Kate Fletcher. Omdrejningspunktet for dette indlæg var naturligvis i høj grad modeindustrien. Og i særdeleshed designbranchen, som længe har har måtte høre om deres negative indflydelse på miljøet. Men ifølge Kate Fletcher er det da også netop via en ændring af mindsettet hos designbranchen og en deraf følgende tidlig indflydelse på konceptudviklingen, at bæredygtigheden kan komme i højsædet. 

Bæredygtigheden skal inkorporeres i den kreative proces og ikke kun politisk, understregede Fletcher, der talte meget for, at designprocessen skulle blive en allieret frem for en modstander til hele tanken om mindre forbrug. “Disrupt the conventional design process”. Da Fletcher afslutningsvist blev spurgt, om hvorvidt der er et modsætningsforhold mellem bæredygtighedstanken og den kunstneriske frihed, fokuserede hun på paradigmeskiftet som den væsentligste faktor. Vi må omstille vores mindsets og løse eventuelle problemer undervejs. Det handler om innovation, ikke om begrænsninger at gøre kunsten bæredygtig.

Læs mere her.

Alison Tickell, Julie’s Bicycle

Højere fart og mere volumen

Dagens andet oplæg lagde sig fint i tråd med det første. Alison Tickell, CEO og grundlægger af Julie’s Bicycle – en engelsk NGO, der arbejder med kunst og bæredygtighed – talte om den globale opvarmning og den katastrofale retning, temperaturen de seneste 40 år har bevæget sig i. Men modsat Fletcher, der især fokuserede på designbranchen, sætter Tickell spot på kulturens rolle. 

“Culture should have been at the heart of climate solutions,” sagde Tickell i forlængelse af en højaktuel opsummering af verden i dag, der er præget af kulturkrig, polarisering og ikke mindst en global pandemi. Kunsten kan røre os på en særlig måde. Kunsten kan samle mennesker og opbygge fællesskaber. Og netop derfor mente Tickell, at kunstens rolle i klimakampen er essentiel. Bryder klimaet sammen er kulturen irrelevant, som Tickell meget sigende pointerede.

Kunsten kan ses som et økosystem, hvor de forskellige institutioner samarbejder på tværs. Blandt andet som man ser de mange nye samarbejder på tværs af danske teatre. Denne udvikling er et ifølge Tickell et skridt i den rigtige retning, men tilføjer “we need to scale and accelerate”. 

Udover sit fokus på klimaet og den globale opvarmning, talte Aison Tickell også en del om de publikationer om emnet, Julie’s Bicycle stiller til rådighed – hvoraf en enkelt er oversat til dansk af Bæredygtig Scenekunst NU. For kunsten skal ikke vælge mellem at være bæredygtig eller inspirere til bæredygtighed. Ifølge Tickell er det en holistisk proces og en eksistentiel forandring, som ikke kan inddeles i enten eller.

Jakob Kudsk Steensen, billedkunstner

Mindet om en uddød fugl

De to sidste oplægsholdere på det første webinar fremviste konkrete eksempler på, hvordan bæredygtighed kan inkorporeres i arbejdet. Først var det billedkunstner Jakob Kudsk Steensen, der fremviste eksempler på, hvordan han i sin kunst ikke skabte fysiske aftryk i verden.

Vi fik vist fotos fra udstillinger, som alle indeholdt videokunstværker, som har de fællestræk, at de bygger på virtuelle verdener, der sætter fokus på lokale økosystemer. Et af eksemplerne var et værk, der tog udgangspunkt i mindet om en afdød fugl blandt andet med lydoptagelser af fuglens sang.

Selvom det kan lyde lidt abstrakt, var Kudsk Steensens pointe, at hans værker viser, at “verden kan være meget magisk og værd at passe på”. Og at det positive ved hans form for kunst er, at den ikke skaber og bruger noget i den fysiske verden og derfor er bæredygtig. Derfor gled han også let hen over det faktum, at servere, Internettet og streaming også er kilder til stor forurening i verden, hvorfor hans kunst måske ikke er helt så 100% bæredygtig, som den først synes.

Læs mere om Jakob Kudsk Steensens værker her.

Anne Ahn Lund, Jordnær Creative

Eco managing og rapportering

Også Anne Ahn Lund, Eco Manager og co-founder af Jordnær Creative, fortalte om konkrete eksempler på øget fokus på bæredygtighed i kulturbranchen. Og først med hendes fortælling kom der konkrete tal og forslag til forandring på bordet.

I sit arbejde som Eco Manager i filmindustrien hjælper Anne Ahn Lund til bæredygtige løsninger og bæredygtig omstilling. Fx gennem mange små tiltag som genanvendelige drikkedunke frem for plastikflasker og plastikkrus på et filmset. Via aftaler om afhentning af overskydende mad på settet for at mindske madspild. Eller ved bedre planlægning, så kostumerne i højere grad kan købes i genbrug frem for nyproduceret tøj. En lang række tiltag, der umiddelbart synes at kunne overføres direkte til teaterbranchen.

“Det bæredygtige valg er super komplekst,” forklarede Ahn Lund og understregede, at rapportering derfor er et af de væsentligste aspekter af den bæredygtge omstilling lige nu. For rapporteringen og de mange beregninger viser problemerne, så vi bedre kan gøre noget ved dem.

Oplægsholderne ved dagens andet webinar: Michael Bojesen, Søren Stochholm, Thomas Binder, Ben Todd, Sanne Stephansen og Ditte Lysgaard Vind. Foto: Statens Kunstfond

Ikke bare en greenwash

Dagens andet webinar lokkede med titlen Ikke bare en greenwash en tur rundt til kunstneriske og kulturelle aktører, der har integreret væsentlige elementer af bæredygtighed i deres virksomhed – og altså ikke blot kalder sig grønne med flot sprog i årsrapporten. 

Michael Bojesen satte scenen med de velvalgte ord, at kunsten ikke blot spejler verden, men også dagsordener for den. Derfor skal kunst og kultur selvfølgelig også engagere sig i tidens temaer, hvor bæredygtighed som del af bl.a. klimatemaet må siges at være højt placeret. Der var således også et ret massivt virtuelt fremmøde til eftermiddagsprogrammet. 1000 så med og var aktive i quizzer og chat, om end der kun var kort tid til at viderebringe de mange spørgsmål til de fire oplægsholdere. Mange deltagere var fra scenekunsten, og meget synlig i chatten var foreningen Bæredygtig Scenekunst NU, der i denne og næste uge afvikler deres festival digitalt.  

Thomas Binder, Designskolen Kolding

Om bæredygtighed i kunsten 

Thomas Binder, professor ved Laboratoriet for Bæredygtighed og Design, Designskolen Kolding, lagde for med en præsentation af laboratoriets arbejde og særligt en række afgangsprojekter fra de tilknyttede studerende. Hans studerende synes generelt, at ”der er produkter nok i verden”, og ”laboratoriet er da også et forum for at tænke de store forandringer” under uddannelsens ramme Design for play – people – planet.

Bæredygtighed er ikke nyt inden for design, og skolen samarbejder således også med en række virksomheder, fx Ecco, hvor de studerende kan tænke og teste vilde projekter ind i firmaets avancerede teknologiske muligheder. Åbenhed er ikke bare vigtigt i designprocessen, men netop også i forhold til omverden, og derfor vægter skolen ifølge Binder meget på at lukke verden ind og lære af og med den.

De studerendes projekter er meget præget af genbrug, hvilket er helt i tråd med deres overbevisning om, at verden har produkter nok. Blandt de viste afgangsprojekter var der en tøjkollektion skabt af gamle museumsbannere, flere projekter tog udgangspunkt i byen, fx et, der tager udgangspunkt i Kolding Stadsarkiv og dets eksisterende fællesskaber i et forsøg på at tænke fremad med afsæt i byens natur og historie. Et ambitiøst projekt er genanvendelse af tekstiler som lydtætte paneler. 

Læs mere om metoderne på Designskolen Kolding bl.a. her.

Ben Todd, Arcola

Socialt ansvar

Fra fremtidens designere, de studerende i Kolding, gik turen til England, hvor CEO Ben Todd, Arcola Theatre og Arcola Energy, gav et hands on-indblik i et allerede eksisterende bæredygtigt initiativ. Teater og energiselskab er måske ikke det første makkerskab, man kommer i tanke om, men teatret var ifølge Ben Todd fra start baseret på socialt ansvar, og derfor lå det lige for. ”Bæredygtighed + kunst = skiftet til en humanistisk fremtid, der er værd at leve og mulig for alle, for evigt”, som der stod på en af hans mange instruktive slides om at komme i gang, tage det første skridt, tage ansvar.

Arcola valgte energi, fordi det taler ind i klimaagendaen, fordi de konkret kan arbejde med, fx med biomasse i form af genbrugsmaterialer, og fordi de kan påvirke og inspirere kollegaer, publikum og lokalsamfund med projektet. Omstillingen til bæredygtig energi løb i fire faser, men suppleres ud over det tekniske også i helt lavpraktiske opfordringer til publikum om at tage offentlig transport frem for egen bil.

Ben Todds oplæg var livligt og ”to the point” med det gentagne mantra ”Think people (social justice), not polar bears” – med andre ord: skab en forandring nær dig, hvor du kan påvirke andre til at gøre det samme. 

Festival med økologisk fokus

Så var der pause med afstemning om, hvilke danske kunst- og kulturaktører, der gør mest for bæredygtighed. Roskilde Festival placerede sig ret forudsigeligt i toppen, og festivalens programleder for bæredygtighed, Sanne Stephansen, var da også indbudt som næste taler.

Hun tog os gennem festivalens omstilling til at være økologisk, der ligesom Arcolas proces tog udgangspunkt i det konkrete – bæredygtige madoplevelser – og forløb over en årrække med delmål undervejs i en trappemodel, som dagens facilitator Søren Stochholm også advokerede voldsomt for et par gange undervejs. De nåede målet om 90 % økologisk madudbud i 2017, og deres nye mål er at blive en cirkulær festival. Det handler bl.a. om affaldshåndtering, og Stephansen foregreb dermed de mange deltagerspørgsmål om det emne.

Hun blev ikke konfronteret med de lige så mange spørgsmål om økonomisk bæredygtighed for de kunstnere, der bidrager på festivalen. Det havde været interessant at få foldet det emne ud, men måske i en anden setting. Stephansen fortalte, at de i forhold til campingaffaldet bruger design som greb til at udvikle bæredygtige, genanvendelige løsninger, der kan supplere de allerede velfungerende tiltag med områder, hvor soveplads kan lejes og deltagerinvolvering – et andet af festivalens greb – sikrer, at det er fællesskabet, der tager ansvar. 

Læs mere om Roskilde Festivals bæredygtige temaer her.

Ditte Lysgaard Vind, Lendager Group

Æstetik og genbrug

Dagens sidste indslag var Ditte Lysgaard Vind, partner i Lendager Group, der udbreder cirkulær økonomi i fremtidens byggeri, både som tegnestue, leverandør af byggematerialer og ved at udvikle strategier. Deres udgangspunkt er at skabe en verden uden ressourceknaphed, og det gør de ved at kombinere æstetik og genbrug med en vinkel, der minder meget om Roskilde Festivals og de studerende i Koldings.

Ditte Lysgaard Vind skitserede deres metode i tre punkter: Kig på naturen – Tag tid til at drage omsorg (take care) og design til cirkularitet. Hendes overskrift var ”Does Art Matter”, og det mener hun, den gør, fordi kunst er åben og empatisk – den har ikke entydige svar og der er plads til mange løsninger. Det skal vi ifølge Lysgaard Vind blive bedre til at arbejde med, ”for der er ikke kun ét svar”.

Her kan vi bruge kunstens nysgerrighed og stille flere spørgsmålstegn ved normer, opfordrede Lysgaard Vind, inden hun rundede af med to råd, der kan stå som indsigter, der gælder alle webinarets indslag. Dels skal vi finde ud af, hvordan vi konkret kan reducere vores eget forbrug – hvad er første skridt? Dels skal vi ikke opfatte reduktioner negativt, men gøre dem til en del af oplevelsen, hvad enten det er genbrugstræ i Lendager Groups byggerier, genanvendelig telte på festivalpladsen, energikilden i teatret eller de lydtætte paneler skabt af brugte tekstiler.  

Positivt og lidt for ukritisk

Alt i alt bød dagens to webinarer fra Statens Kunstfond hver især på et par inspirerende timer i selskab med engagerede aktører. Der var indimellem enkle, nyttige råd til at komme i gang med de komplekse opgaver, men mest tale om det overordnede aspekt.

Vægten lå på det positive, og der blev ikke stillet (eller i hvert fald ikke udvalgt) kritiske spørgsmål, så en fare for at være i et meget bæredygtigt ekkokammer var til stede. Interessen for webinarerne var stor, så Statens Kunstfond kunne jo arbejde lidt med formatet til de næste i rækken, som fint kunne bygge videre på koblingen kunst-bæredygtighed. 

Se eller gense webinarerne her.

Slides fra begge webinarer findes her