Populært lige nu

Kirsten Dehlholm er død

Instruktør og kunstnerisk leder Kirsten Dehlholm er gået bort, 79 år gammel. Det skriver Hotel Pro Forma i dag i en pressemeddelelse. Kirsten Dehlholm...

Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg møder kritik efter uddeling af ny scenekunstpakke

Da Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune for nylig udmøntede en ny scenekunstpakke, lød der kritik fra branchen om, at kommunen løb fra sine...

Roskilde 2024 Art & Activism – minianmeldelser af danseperformances

Roskildes Art & Activism-program bød blandt meget andet på en række danseperformances, som vi løbende giver minianmeldelser under festivalen. Under programmets tematiske overligger Utopia...
Annoncespot_imgspot_img

Amira Jasmina om Frida Kahlo monolog: “Vigtigt at vise en nuanceret kvindeskikkelse”

Skuespiller Amira Jasmina har selv researchet til og skrevet monologen Viva la Frida, som hun turnerede landet rundt med i 2020. Men hvorfor er det interessant at høre om Frida Kahlo i dag?

Hvorfor skal vi se et portræt af Frida Kahlo i dag? 

Frida er nok historiens mest fantastiske eksempel på, hvordan man kan blive udsat for selv de værste ulykker, og alligevel leve et meningsfuldt liv. Det tror jeg er vigtigt at blive mindet om i disse år, hvor mennesket oplever stor modgang – både personligt og globalt. 

Derudover er det også en historie om Cristina Kahlo, lillesøsteren, som har stået i skyggen af Frida. Forestillingen fortæller os om to meget forskellige kvinder. Frida, som er modig og som tør stå i sit lys og skinne med både sit talent og med alle sine dæmoner, og Cristina Kahlo, den altopofrende lillesøster, som gør alt “det rigtige”, men alligevel har svært ved at leve sit eget liv fuldt ud og finde sig selv. Måske hun beundrer Frida lidt for meget?

Vi kan sagtens kan beundre og påskønne andres talenter, men vi bør også huske, at vi skal finde vores egen plads i verden, og det er ikke altid en gode idé at sammenligne os med andre, så kan vi miste os selv. Vi skal på hver vores rejse gennem livet. 

Hvad er det for et portræt af Frida Kahlo, du gerne vil præsentere? 

For mig har det været vigtigt at vise en nuanceret kvindeskikkelse. En, der ikke var ufejlbarlig, og som godt kunne flippe ud, være egoistisk og såre andre. Det virker så vigtigt for mennesker i dag at fremstå perfekte, men det er der ingen, der kan være. Det betyder ikke, at vi ikke fortjener at blive elsket. Tænk på hvor mange, der stadig elsker og finder inspiration i Frida Kahlo.

Samtidig har jeg været fascineret af Fridas enorme styrke og vilje til at fortsætte livet, trods hendes ulykker. Jeg håber, at monologen viser den livskraft, hun besad. Og ved at lade hendes søster Cristina Kahlo få fortællerrollen, håber jeg, at publikum vil føle, at de kommer tættere på Frida Kahlo som menneske. For hun bliver hurtigt et kommercielt produkt eller et idol sat op på en piedestal, og der tror jeg på ingen måde, Frida Kahlo selv ønskede at være. 

viva la frida anmeldelse
Viva la Frida, Scene42. Foto: Daniel Buchwald

Hvad kan hun fortælle os i dag? 

Jeg tror, at Frida Kahlo har haft mange budskaber i sig. Budskaber, som hun har udtrykt gennem sin kunst. Så det er egentlig op til beskueren at se det, man måske har behov for at se. Man må betragte hendes kunst og derfra finde ud af, hvad der taler til lige præcis én selv. I monologen går jeg op i at lade Frida fortælle åbent om sin smerte, og den vilje til at leve og skabe, som ligger bag den. 

Hvilke greb har du brugt og hvorfor disse? hvordan underbygger de din fortælling? 

Jeg har brugt sang og flamencodans for at skabe dynamik i monologen, og understrege Fridas, samt søsteren Cristinas, følelsesmæssige passion. Det blå lys på scenen er Fridas farve og symboliserer La Casa Azul, det blå hus, hvor hun boede og arbejdede. 

LÆS OGSÅ: Viva la Frida er et fint teaterportræt, der ikke forfalder til glansbillede-fremstillinger

Hvad betyder det for fortællingen, at hun er en biografisk person? 

Det er spændende at arbejde med en person, som har levet, og som allerede betyder noget for mange andre mennesker –  i modsætning til en figur, man selv har skabt.

Det kræver meget research, men den proces kan jeg godt lide. Man er på detektivarbejde. Samtidig er fortællingen jo stadig mit personlige, fiktive portræt af Frida Kahlo, og at insistere på dette lader mig beholde min kunstneriske frihed. 

Hvad er det for en kritik af det eksisterende samfund, køn etc. du gerne vil åbne op for med dit portræt?  

Det er ikke så meget en kritik, men mere en diskussion af vores tendens til at skamme os over den smerte, vi føler. At se smerte som svaghed og skjule den for hinanden.

Frida skjulte ikke sin smerte, hun malede den. Monologen er en opfordring til, at vi alle sammen må prøve at male vores smerte for hinanden, så vi kan komme til at forstå hinanden bedre. 

Hvorfor er det vigtig at få på scenen netop nu, hvad er det for en snak vi mangler, der kan åbnes op for? 

Jeg tror som sagt, monologen er vigtig netop nu, fordi der er så stor enighed om, at vi som mennesker befinder os i en krise. Menneskeheden er truet af mange ting – først og fremmest os selv og vores egne handlinger. Men det kan vi heldigvis ændre på, og det vil jeg gerne fokusere på i min monolog. At der er håb. 

Hvorfor er teatret godt til at være rum for denne debat? 

Teateret er en intim oplevelse, hvor publikum og skuespiller i et stykke tid deler et rum. Denne intimitet er meget kraftfuld, og kan påvirke begge veje. Når det handler om store følelser som smerte og kærlighed, tror jeg også, at teatrets intimitet er ideel til at skabe de rigtige rammer for at bearbejde disse følelser.

Hvis det bliver muligt spiller Viva la Frida på Teatret ved Sorte Hest i april. Læs mere her.

Seneste

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening...

Kirsten Dehlholm er død

Instruktør og kunstnerisk leder Kirsten Dehlholm er gået bort,...

Her er de nominerede til Revyernes Revy 2024

I dag kan Skuespillerforeningen af 1879 og Revyernes Revys...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening...

Kirsten Dehlholm er død

Instruktør og kunstnerisk leder Kirsten Dehlholm er gået bort,...

Her er de nominerede til Revyernes Revy 2024

I dag kan Skuespillerforeningen af 1879 og Revyernes Revys...

★★★★★☆ Genesis – komplekse samtidsproblematikker i et forrygende og originalt artistisk sprog

Det spritnye danskbaserede, internationale cirkuskompagni Copenhagen Collective debuterede forleden...

Roskilde 2024 Art & Activism – minianmeldelser af danseperformances

Roskildes Art & Activism-program bød blandt meget andet på...
Annonce
Rie Hammer
Rie Hammer
Rie Hammer, chefredaktør ISCENE. Tidligere ansvarshavende redaktør på teatermagasinet Teater1. Fra 2001-2006 anmelder og skribent på gratisavisen Urban og har sideløbende skrevet stykker for børn og unge. Rie Hammer er formand for Foreningen Danske Teaterjournalister, formand for Forenede Kritikere samt juryformand for Årets Reumert.
Annonce

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening i et kunstnerisk kredsløb? Og hvad gemmer kunstnerne selv? Den digitale bevægelse i samfundet har...

Kirsten Dehlholm er død

Instruktør og kunstnerisk leder Kirsten Dehlholm er gået bort, 79 år gammel. Det skriver Hotel Pro Forma i dag i en pressemeddelelse. Kirsten Dehlholm...

Her er de nominerede til Revyernes Revy 2024

I dag kan Skuespillerforeningen af 1879 og Revyernes Revys jury løfte sløret for, hvem der er nomineret til den 46. udgave af Revyernes Revy...