Populært lige nu

Mindeord for Helle Fuglsang

Performancekunstner, leder af Wilma Version og medlem af bestyrelsen i Uafhængige Scenekunstnere Helle Fuglsang døde pludseligt på årets sidste dag. Det er kun få...

Der kommer tårer – synstolkning bygger bro til følelseslivet og skaber fællesskab

Laura Kamis Wrang er især kendt som stemmen i S-toget. Hun er skuespiller og indtaler og herhjemme er hun den eneste med teaterbaggrund, der...
Annonce

De Regionale Kunstfonde er åbne for ansøgninger

De Regionale Kunstfonde er klar til at modtage ansøgninger fra kunstnere og kulturelle iværksættere, der har spændende, lokale og økonomisk bæredygtige projekter på tegnebrættet.

Annonce

Hvis du eller din organisation arbejder i grænsefeltet mellem kunst og kultur og vækst og erhverv, så er det nu, I skal søge midler hos De Regionale Kunstfonde. Frem til den 2. september er De Regionale Kunstfonde åbne for ansøgninger til årets uddelingsrunde.

Bæredygtig og nyskabende udvikling

De Regionale Kunstfonde består af Den Jyske Kunstfond og Øernes Kunstfond, og de to fonde støtter initiativer inden for kunst og kultur, der kan udvikle, styrke og fremme en bæredygtig og nyskabende forretningsudvikling, hvor kunstmiljøet indgår partnerskaber med erhvervslivet.

”Efter et helt usædvanligt år har jeg set meget frem til at åbne årets ansøgningsrunde. Denne gang har vi i den samlede bestyrelse skærpet forventningerne til de gode partnerskaber, og vi ser frem til at modtage ansøgninger med kreative bud på samarbejder på tværs af kultur og erhverv. I bestyrelsen tror vi nemlig på, at der er mange kreative kræfter på Sjælland og øerne, som ønsker at udvikle og forankre deres initiativer og projekter i gode samarbejder og perspektivrige partnerskaber. Min erfaring fra de sidste tre års ansøgningsrunder er, at midlerne fra Øernes Kunstfond kan løfte iderige kunstvirksomheder og dygtige kulturiværksættere, som ønsker at komme i gang med noget helt nyt, eller som allerede er i færd med at forankre nye initiativer i krydsfeltet mellem kultur/kunst og vækst/erhverv. Jeg vil virkelig opfordre de initiativer, der bobler på Sjælland og øerne, om at søge de midler, vi har til rådighed,” udtaler formand for Øernes Kunstfond, Mette Blum Marcher, i en pressemeddelelse.

Afgørende lokal forankring

”Den lokale forankring er helt afgørende for Den Jyske Kunstfond, og jeg ser derfor meget frem til at læse årets ansøgninger fra lokale ildsjæle, erhvervsliv og kulturaktører, som vi oplever er med til at gøre en indsats i nærmiljøet. Derudover har bestyrelsen igen i år sat fokus på partnerskaber mellem kultur- og erhvervslivet, da vi ser, at tværfaglige partnerskaber er til stor gavn for den kreative udvikling. Vi glæder os rigtig meget til at læse en masse spændende bud på nye initiativer fra dygtige og ambitiøse ansøgere i Jylland og de omkringliggende øer,” siger formand for Den Jyske Kunstfond, Frank Panduro.

Annonce

De Regionale Kunstfondes formål er at støtte og styrke udviklingen af kunstmiljøer og økonomisk bæredygtige kunstvirksomheder uden for hovedstadsområdet. Fondene dækker hele landet med undtagelse af Region Hovedstaden, dog er Bornholm inkluderet.

Der er i år ansøgningsfrist onsdag den 2. september 2021.

Annonce

Læs mere om De Regionale Kunstfonde og ansøgningsprocessen her.

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Sebastian Dorset debuterer som dramatiker

Det er aldrig nemt for voksne børn at flytte hjem til deres forældre, men er det lettere, hvis det er forældrene, der flytter hjem...