Del

Minna Johannesson overtog rollen som teaterleder på Teater Nordkraft i Aalborg i foråret 2020, mens coronapandemien holdt publikum væk fra landets teatersale. Nu er hun klar med en ny vision og sin første fulde sæson på teatret. En sæson, hvor teatret vil producere dobbelt så mange stykker som normalt for at give tilbage til det publikum, der har ventet på igen at kunne tage plads i teatersalen.

”Vi præsenterer en ny vision og profil for Nordkraft,” siger Minna Johannesson, der i sommer kunne fejre 1-års jubilæum som teaterleder på det aalborgensiske teater. Hendes første år på posten har været domineret af coronanedlukning og dermed god tid til at reflektere over Teater Nordkrafts rolle i det danske teaterlandskab. 

Kaotisk og grimt med charme

”Vores nye vision handler om samhørighed og superkraft. Vi vil give publikum et teater, hvor man er sammen før, under og efter forestillingen. Hvor man går hjem rørt og inspireret, og hvor man har fået nye superkræfter at møde verden med. Vi vil fokusere på hele oplevelsen omkring teatret fra man kommer til man går. Vi vil skabe hyggelige rum og en afslappende atmosfære. Det skal være en fest at gå i teatret. Ikke noget, der er besværligt eller fint. Vi vil lave forestillinger med det menneskelige som udgangspunkt. Alt det, der ikke går helt op. Det, som er kaotisk og grimt, men som har charme. Det skal være nærværende og genkendeligt det ene øjeblik, og ekstremt og overvældende i det næste. Nøgleordene er hjerteligt, uforstilt og maksimalistisk.”

Woyzeck Teater Nordkraft.
Woyzeck, Teater Nordkraft. Foto: Martin Høyer

Netop de vilde kontraster og det menneskelige optager Minna Johannesson, hvilket et blik på noget af hendes tidligere arbejde tydeligt viser. For eksempel har hun som instruktør på Teater Nordkraft iscenesat både den intime ungdomsforestilling Dig og mig ved daggry og den sansebombarderende hyldest til Aalborgs Jomfru Ane Gade, 150 meter til i morgen. Og tidligere i år svøbte hun klassikeren Woyzeck i vanvittige karnevalsklæder komplet med pailletter, balloner og Thomas Helmig-sange.

”Jeg kan godt lide at bevæge mig i yderkanten. Jeg vil lave teater, der skruer op for alle parametre. Som kan blæse publikum omkuld. Nordkraft har altid været et meget eksperimenterende teater og har haft et ret smalt publikum. Jeg elsker det eksperimenterende, men også det folkelige – så min opskrift er at forene de to ting,” fortæller hun. 

Mennesket er den røde tråd

I løbet af det kommende år præsenterer Teater Nordkraft seks egenproduktioner, hvilket er dobbelt så mange som normalt. Som Minna Johannesson selv siger: ”Vi står et godt sted efter coronanedlukningen. Jeg er virkelig havnet i et hus, der har taget imod mig med åbne arme og har en kæmpe ja-hat på. I løbet af det seneste år har vi har skabt nogle nye, gode strukturer og er blevet enige om, hvad for et projekt Nordkraft er. Så nu skal vi fokusere på publikum. Vi har planlagt en max-sæson – payback til publikum.”

jomfru ane gade
150 meter til i morgen, Teater Nordkraft. Foto: Karoline Lieberkind

Fra september spiller Hans Kirks klassiker Fiskerne dramatiseret af Hassan Preisler. I oktober har den improviserede børneforestilling Der var engang… premiere, og til næste år kan publikum opleve både det mørke erotiske drama Betty Blue som musikforestilling, en selvhjælpskomedie for mænd i form af Ridley Scott metoden, det store nordiske samarbejde Bloom af Kristján Ingimarsson og det ambitiøse værk Dekalog, der koger Kieslowskis ikoniske TV-serie ned fra næsten 10 timers spilletid til en enkelt aften i teatret. En forestilling, der blev udskudt sidste år på grund af corona.

På papiret en ret blandet buket af forestillinger, men spørger man Minna Johannesson er det netop teatrets vision om at have det menneskelige i fokus og skabe kontrasten mellem det genkendelige og det eksperimenterende, der skaber den røde tråd gennem sæsonen. Den kommende forestilling Fiskerne er et fint eksempel på netop det.

”I opsætningen af Fiskerne arbejder vi sammen med instruktøren Anne Zacho og scenografen David Gehrt om at sætte et genkendeligt klassisk drama i nye rammer, inspireret af Lars von Triers Dogville. Det er på mange måder en moderne fortælling om en gruppe mennesker, der alle har stærke meninger om, hvad det vil sige at være god og ordentlig. Selvfølgelig er der ingen der kan leve op til de krav. Når natten falder på er de alle sammen bare nogle forbandede mennesker. Uperfekte, i sine følelsers vold og totalt elskelige”.

dekalog thomas Hwan teater nordkraft
Dekalog, Teater Nordkraft. Foto: Martin Høyer Poulsen.

Teater skal forstås instinktivt

Minna Johannesson håber, at Teater Nordkraft med sin tilgang til både forestillingerne og til hele teateroplevelsen kan få publikum til at føle sig hjemme og sænke paraderne.  

”Lige der, i øjeblikket ønsker jeg, at folk skal kunne give sig hen,” fortæller hun. De skal turde give sig hen til oplevelsen og ikke være så fokuserede på at forstå alt og på, hvad ting betyder. Det handler jo om den personlige oplevelse. Man skal se scenekunst subjektivt, der findes ikke altid nødvendigvis et svar. Hvis man tror, man skal forstå alt, så glemmer man at opleve det. Det er sundt at kunne koble sin hjerne fra en gang imellem. Jeg tror, vi skal øve os i at give slip og i at forstå tingene instinktivt. I sidste ende vil man jo gerne rykke ved folks syn på sig selv og verden. Og det tror jeg man kun gør ved at få publikum til at føle det – ikke kun tænke det.”

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Teater Nordkraft med fuld redaktionel frihed for ISCENE.