Del

Hver tredje dansker rammes i løbet af livet af kræft og ca. 15.000 dør årligt af sygdommen. Skuespiller Christina Selden er en af de mange, som blev ramt, men overlevede. Nu står hun på scenen på Teater V med monologen Hvorfor mig? Skrevet og iscenesat af Kamilla Wargo Brekling. Forestillingen sætter spot på mødet med kræften og de erfaringer, sygdommen fører med sig. Her fortæller begge kunstnere om arbejdet med forestillingen. 

Hvorfor mig? er det store spørgsmål, som mange kræftpatienter stiller sig selv. For sygdommen er ikke fair. Den rammer bredt, også blandt dem, som har levet et liv med sundhed og motion. Så, hvorfor mig? Det måtte Christina Selden som så mange andre spørge sig selv, da hun mærkede en knude i brystet. 

Vi skal tale om det 

Christina Selden fik ideen til forestillingen, og det er også primært hendes kræftforløb, med alt hvad det indebar af operation, kemobehandling og varige mén, som foldes ud i forestillingen. Det har ligget hende på sinde i flere år at få en forestilling om netop kræft sat på scenen, fortæller hun: 

”Vi er så mange, som får kræft, og hvis vi ikke selv får det, er der en i familien eller omgangskredsen, som rammes. Så vi kan lige så godt forholde os til, at det er et faktum. Det er så vigtigt, at folk ikke har berøringsangst.”

”Ja, vi bliver jo nødt til at kunne tale om det. Tale om, hvordan vi favner hinanden, når det ikke går godt – når vi bliver bliver syge fx! Denne her monolog handler simpelthen om, hvad der sker, når man bliver ramt. Alle aspekter af det… Jeg forsøger at folde temaet og alle stadier ud her,” siger forestillingens instruktør og dramatiker, Kamilla Wargo Brekling, da vi sidder i hendes stue og ser ud på efterårsregnen.

Svær af få fondsstøtte til

Uagtet hvor vedkommende forestillingens tema kan synes, var det dog tæt på, at monologen aldrig var blevet en realitet. ”Det var svært at få midler, og vi fik mange afslag. Måske vil fondene ikke forbindes med sygdom?” siger Christina Selden retorisk.

Til sidst lykkedes det dog at få lidt støtte. Så kunne de gå i gang. Og på baggrund af interviews og 1000 spørgsmål fra Kamilla til Christina skrev Kamilla nogle scener, som de arbejdede med. Kamilla sammensatte scenerne, der blev præsenteret til en reading, som teaterdirektør på Teater V, Pelle Koppel, oplevede og straks bød ind på som producent. I dag findes monologen i tre versioner. En time lang teaterversion og to mindre på henholdsvis en halv time og et kvarter, som kan spilles alle steder på fx virksomheder, biblioteker og hospitaler. 

Kunstnerisk transformation af personlig kræftfortælling

Monologen er bygget op som en række nedslag i kræftforløbet. Christina Selden gestalter på scenen et sygt menneske med rod i sig selv. Hun spiller iscenesatte nedslag fra sit eget forløb, men også fra andres kræftforløb. Og så er hun alle de personer, man møder og skal forholde sig til undervejs: børn, læger, veninder, familie, og dem man møder i Netto. Hun gennemlever og inviterer publikum ind i de forskellige stadier af sygdommen. 

”Mit job er at transformere det private til det personlige og almene, så man som publikum også kan se sig selv i det. Med denne her forestilling forsøger jeg at gøre det ufordøjelige fordøjeligt. Og jeg har haft helt frie hænder. Jeg har brugt Christinas oplevelser og andres erfaringer og oplevelser med kræft, som Christina gestalter her,” fortæller Kamilla Wargo Brekling. 

“Det, man ikke orker eller tør høre, gør jeg muligt at lytte til. Jeg forsøger at finde en lethed i det tunge tema, forsøger at nuancere det voldsomme med det tragikomiske. Ellers kan man ikke holde det ud, og det skal man!” understreger Kamilla Wargo Brekling og tilføjer:

“Det er ikke naturalisme. Jeg klipper rundt i forløbet – og springer i tid. Jeg har fokus på det menneskelige. Tager en situation, breder den ud, går i detaljer, bruger gentagelser, beskriver og vil ikke forklare. Vi skal kunne spejle os i elementer af hendes fortælling – reaktioner, følelser, stemninger.”

Hvad kan kunsten give kræften? 

“Teatret og jeg valgte, at det her skulle være en ultraenkelt opsætning. Ingen scenografi, ingen rekvisitter, ingen lyd og ikke noget teaterlys. Her har vi mennesket i fokus. Der er intet at gemme sig bag. Christina går på scenen uden andet end sig selv – et iscenesat selv, hun stiller sit menneske og sine oplevelser til rådighed for en større fortælling. Hun spiller rollen. Hun er rollen,” siger Kamilla Wargo Brekling.

Gennem snakken med både Kamilla og Christina er det tydeligt, hvordan mødet med temaet har flyttet deres eksistentielle fokus i tilværelsen. Der er et før og et efter sygdommen, og spørgsmålet er, hvem man er på den anden side. Og det handler monologen også om…

”Ingen er den samme, efter man har haft kræft,” lyder det fra Christina Selden. ”Den er et opgør med pænheden, det ordentlige. Når man bliver ramt, falder alt det pæne fra hinanden. Der er ikke tid til så meget forstillelse længere. Jeg oplever, at jeg nu ved mere om mig selv, sætter pris på det, jeg har, i stedet for hele tiden at være på vej. Jeg siger ikke, at folk ikke skal gå efter deres mål, men der er også en værdi i at være lidt mere tilfreds med det, vi har lige nu og her,” runder hun af

teater v

Denne artikel er udgivet i et mediesamarbejde med Teater V med fuld redaktionel frihed for ISCENE.

20% af billetindtægterne fra HVORFOR MIG? går til Kræftens Bekæmpelse så længe forestillingen spiller.

Lyserød Lørdag, den 9 oktober 2021, går hele billetindtægten til brystkræftsagen.

Læs mere om forestillingen her.