Del

”Guldet er inde i hvert enkelt menneske. Alle har en historie, som andre kan relatere til,” siger kunstner Tine Louise Kortermand, der står bag musikforestillingen TRAKTOR – folkets poesi, som netop har spillet for allersidste gang.

”Jeg arbejder altid med at inddrage folks historier i mine værker. Jeg bruger menneskers livserfaringer og transformerer dem til musik, teater og performance,” fortæller Tine Louise Kortermand, der gennem mere end et år rejste rundt på Fyn og øerne for at besøge vidt forskellige mennesker og høre deres historier. 

Hun kørte på sin guldbemalede traktor og indsamlede fortællinger fra de mennesker, hun mødte. Siden blev indsamlingsområderne udvidet til også at indbefatte Riga og Island gennem ekstra samarbejder. Men fælles for alle besøgene var formen og det resultat, Tine Louise Kortermand hele tiden havde for øje. Nemlig forestillingen TRAKTOR – Folkets poesi.

tine louise kortermand traktor
Fra forestillingen TRAKTOR – folkets poesi. Foto: Rico Feldfoss

Udgangspunkt i karnevallet

Det hele startede egentlig som noget ganske andet. Et karnevalsinspireret projekt, der skulle afvikles i samarbejde med Kulturhuset i Odense-bydelen Vollsmose. Derfor også traktoren dekoreret med guld- og diamantperler, der skulle gøre det ud for en alternativ vogn til et karnevalsoptog. Men da kulturhuset blev nedlagt i en sparerunde i kommunen, måtte Tine Louise Kortermand tænke i nye baner. I stedet rykkede hun sit projekt længere sydpå til kulturlaboratoriet, den nedlagte skosålefabrik, Polymeren i Faaborg-Midtfyn kommune. Men den guldglitrende traktor kom med og fik en central rolle i hele produktionen.

”Jeg havde tidligere lavet forestillingen Hvis du var i mine sko i Årslev på den nedlagte skosålefabrik, som kommunen havde opkøbt. Jeg spurgte, om jeg kunne lave mit projekt hos dem i stedet. Så blev det pludselig mere et landprojekt, hvor jeg kørte rundt til landsbyerne og lavede mine workshops,” fortæller Tine Louise Kortermand, da jeg fanger hende på telefonen, mens hun er i Malmø – i fuld gang med at gøre klar til de to allersidste opførelser af TRAKTOR – folkets poesi.

tine louise kortermand traktor
Fra forestillingen TRAKTOR – folkets poesi. Foto: Rico Feldfoss

Og netop det med at rejse omkring med sin kunst er vigtig for Tine Louise Kortermand. ”Jeg har altid arbejdet på den måde med at køre ud til folk. Jeg startede med en barnevogn, som vi kørte ud på landevejen med i kunstnergruppen Pussy Power. Siden blev det til knallert og tandemcykel.
Jeg er selv vokset op i en familie, hvor der ikke var penge til at opleve kunst og kultur. Det kan være svært for folk at komme til et galleri eller en koncertsal, som man ikke har relation til. Derfor kan jeg godt lide at komme ud til folk og møde dem der, hvor de er”.

Samfundsrelevans og fællesskab

”Jeg arbejder meget tit med hovedtemaer, der relaterer sig til igangværende samfundsdebatter. Og på daværende tidspunkt udsprang ideen til TRAKTOR – folkets poesi ud fra et enormt fokus på folk, der gik med tørklæder … at det skulle være farligt for ’sammenhængskraften’ at være forskellige,” siger Tine Louise Kortermand og fortsætter:

“Med TRAKTOR ville jeg pege på, at forskellighed kan være en udviklende kraft for et samfund. Jeg ville lave et karneval, hvor forskellighed er værdsat som en kvalitet. Jeg ville skabe et rum, hvor der var plads til forskellighed … at alle er lige – også på scenen – og hvor vi sammen udgør et stærkt fællesskab”.

tine louise kortermand traktor
Fra forestillingen TRAKTOR – folkets poesi. Foto: Rico Feldfoss

Musikken som omdrejningspunkt

TRAKTOR – folkets poesi blev skabt ud fra de mange fortællinger, som Tine Louise Kortermand indsamlede på sine traktorture. Ved hvert nyt sted var der en medvært, som kunne invitere familie og venner med til arrangementet, der var en slags musikalsk fortællerworkshop. 

”Når jeg ankom med traktoren, havde jeg en guldtrailer bagpå, hvor der lå et gammelt karlekammerskab – som reference til karnevalsstilen med de store optogsvogne. Jeg havde savet huller i siden af skabet og sat strenge i. Og tilsluttet elektronik og en loopstation, så jeg kunne lave et unikt og lidt spooky lydunivers,” forklarer Tine Louise Kortermand.

Workshop i Aarslev. Foto: Trine Hedegård Jensen

I første omgang havde Tine Louise Kortermand planlagt 14 besøg rundt om på Fyn, hvor hun besøgte alt fra en tamilsk-dansk venskabsforening i Nyborg til en gymnastikdag i Gislev. Det viste sig dog hurtigt, at rygtet om hendes workshops spredtes, og der var mange flere interesserede. Derfor endte hun med at afholde hele 31 arrangementer på Fyn og øerne, og efterfølgende tog hun også turen til både Riga Performance Festival i Letland og til Island, hvor hun indgik et samarbejde med lokale skoler samt A!Festival i Akureyri.

Personlige og vidt forskellige historier

Men formen var nogenlunde den samme for samtlige workshops.

”Jeg bad folk om at lukke øjnene og gå ind i deres hus – altså mentalt. Der skulle de finde en ting, der var meget vigtig for dem. Så spurte jeg, hvad de fandt og hvorfor den ting var vigtig. Én fandt en hundepels, en anden en fodboldstøvle. Nogle var meget drømmende i deres svar, mens andre igen var mere konkrete. Der var blandt andet en kvinde, der sagde, at der voksede planter ud af væggene i hendes hus. Så improviserede jeg en sang på stedet ud fra det, folk fortalte mig. Med inspiration i de forskellige historier udmundede sangene sig genremæssigt også meget diverst,” fortæller Tine Louise Kortermand.

Udskæring af ord på workshop i Kassebølle på Langeland. Foto: Tine Louise Kortermand

”Efter min minioptræden gik vi alle ind i stuen hos den person, jeg var på besøg hos. Her skulle vi sammen lave en titel og en historie om de ting, som deltagerne fandt inde i deres ’indre’ huse. Hende med planterne mente fx, det handlede om, at hun havde haft en meget stresset periode. For at finde ro gik hun hver morgen gik ud i haven og drak kaffe sammen med katten. Så naturen havde en kæmpe betydning for hendes healingproces. Det kom der en sang ud af. Jeg bad alle om at finde en titel, der passede til deres historie. Titlen skulle også kunne generere en tankestrøm hos andre bagefter”.

Farverige ranker af ord

Som afslutning på hvert besøg bad Tine Louise Kortermand alle de medvirkende om at klippe deres ord ud i farvet karton. En fysisk udgave af deres personlige fortælling.

tine louise kortermand traktor
Fra forestillingen TRAKTOR – folkets poesi. Foto: Rico Feldfoss

”Det endte med, at jeg havde 551 ord. De ord hængte jeg efterfølgende op i scenerummet, hver gang jeg optrådte med projektet. Det er igen ligesom til et karneval, hvor der hænger guirlander af farvet papir. Men det er også med til at manifestere projektets fællesskab,” understreger Tine Louise Kortermand. 

Performance med musik og video

Da alle workshops og besøg rundt om på både Fyn, Island og Riga var afsluttet, mødtes Tine Louise Kortermand med det kunstneriske hold, der udover hende selv bestod af to trapezkunstnere og to musikere. ”Vi mødtes over tre gange, hvor jeg hængte alle ordene op på en snor og fortalte dem om alle de forskellige historier. Vi skiftedes til at tage et ord ned og sammen improvisere over den historie”. 

tine louise kortermand traktor
Fra forestillingen TRAKTOR – folkets poesi. Foto: Rico Feldfoss

De mange fortællinger blev spundet sammen og viklet ind i hinanden. Der var blandt andet en del mennesker, som havde historier om dyr, som havde stor betydning for dem. Disse er i nogle tilfælde blevet samlet til én fortælling, eller til en historie, der umærkeligt bevæger sig gennem flere fortællinger. TRAKTOR – folkets poesi blev opbygget af musik, sang, fortællinger, kropslige udfoldelser fra de to artister samt en række videoklip, hvor folkene fra de forskellige workshops selv fortæller deres historier.   

”Videoerne er en kavalkade af menneskers fortællinger, som vi binder sammen til én historie. Som en novellesamling. Med videoerne peger vi på, at alle historierne er nogle, som andre folk har skåret ud og fortalt os. Det er en del af dramaturgien,” siger Tine Louise Kortermand, der er uddannet billedkunstner med speciale i video. Derfor er det for hende oplagt at bruge videoen som medfortællende element i sine værker. Men også musikken spiller en central rolle.

”Jeg kan godt lide at mixe de musikalske genrer, så det er en blanding af klassisk, pop, folkemusik og elektronisk musik. Mange genrer blandet sammen henvender sig til flere forskellige mennesker. Kunsten bliver et møderum på tværs for alle typer mennesker, så folk, der hører heavy, kan møde folk, der hører opera. Til hverdag er vi meget opdelte i forskellige typer mennesker. Jeg kan godt lide, at kunsten kan være en samlende kraft.”

tine louise kortermand traktor folkets poesi
Tine Louise Kortermand og guldtraktoren. Foto: Rico Feldfoss

Almengyldige historier skaber relationer

Det er en vigtig detalje, at forestillingen har undertitlen folkets poesi. Poesien i iscenesættelsen lå lige så meget i formen som i fortællingerne. I de almengyldige historier.

”Der kom nogle fine billeder fra folks indre, som også viser forskelligheden blandt menneskene, der har deltaget i projektet. Alle historierne jeg har fået er vildt poetiske i sig selv og ofte meget rørende. Selvom ikke alle har oplevet fx utroskab, så kan man alligevel godt sætte sig ind i, hvor vigtig en historie om det, om ikke at føle sig elsket, er. Guldet er inde i hvert enkelt menneske. Alle har en historie, som andre kan relatere til. Når nogen ser anderledes ud end en selv i deres ydre, kan en indre historie som alle kan relatere sig til, gøre det lettere at knytte bånd, lytte og forstå dem, som ikke ligner en selv”.

Projektet med TRAKTOR – folkets poesi er slut, understreger Tine Louise Kortermand. Men at arbejde med projekter, der tager udgangspunkt i menneskers personlige fortællinger vil altid være en vigtig del af hendes arbejde. Hun er da også allerede i fuld gang med to nye projekter i det fynske.

SE OGSÅ: Videoklip fra forestillingen

Læs mere om projektet her.

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Nordic Performance Art med fuld redaktionel frihed for ISCENE.