Finsk nycirkus er den scenekunstgenre, der har det største internationale publikum, og feltet er vokset selv under pandemien. ISCENE har talt med direktør for Cirkus Info Finland, Lotta Nevalainen, og med kompagniet Agit-Cirk, der er forestillingsaktuelle på Baltoppen i denne uge.
”Nycirkus er den mest internationale kunstart i Finland,” slår Lotta Nevalainen fra den finske organisation Circus Info Finland straks fast, da vi mødes på zoom til en snak om feltet. Hun lægger ikke skjul på, at pandemien blandt andet derfor har været særdeles hård for de mange finske artister, der ikke har kunnet turnere som vanligt. Men der er dog også i denne tid kommet nye kompagnier til i det, Lotta Nevalainen beskriver som et særdeles dynamisk miljø. Et miljø, der er skabt nedefra af de individuelle grupper, der startede med at turnere med egne forestillinger for over 20 år siden.
Nogle af de første var kompagniet Circo Aereo, som blev grundlagt i 1996. WHS er et andet af de kompagnier, der har været med længe. De er især kendt for at integrere video og andre visuelle elementer som dukker og cirkuselementer som jonglering. Begge kompagnier har turneret i over 30 lande.
At blive nycirkusartist
Når man sammenligner med Danmark, er der langt bedre uddannelsesmuligheder for nycirkusartister i Finland. I Lahti har man siden 2002 kunnet tage en bachelorgrad i faget, mens man på universitetet i Turku kan studere et år længere og tone sin uddannelse enten som artist eller som underviser.
Lotta Nevalainen peger dog lidt overraskende på de mange cirkusskoler for unge som det mest afgørende parameter for den store, finske interesse for nycirkus. ”Det er en virkelig stærk base for faget. Det er populært, og interessen er stigende. En del af artisterne har den baggrund og rejser så til udlandet for at uddanne sig videre. Det er jo også fordi, genren er international. Man har altid turneret, også i gammeldags cirkus,” fortæller hun.
En del artister bliver i Frankrig og Spanien, men etablerer finske kompagnier, så de kan søge finansiering. Lotta Nevalainen anerkender, at de længerevarende uddannelser bidrager til et stærkt miljø, men tillægger altså ungdomsaktiviteterne størst betydning.
Læs mere om finsk ungdomscirkus her.
Færre midler i fremtiden
Der er for tiden 30-40 professionelle kompagnier i Finland. De har ikke samme status som landets teatre, men finansieres på samme måde som Det Frie Felt i Danmark gennem statsmidler og fonde. Finland har for kort tid siden besluttet at skære i statsstøtten til kunst generelt, da man af etiske grunde ikke længere ønsker at bruge midler fra Veikkaus Oy, der svarer til Danske Spil. Kompagnierne arbejder på meget små budgetter, hvor få personer ligesom i Danmark varetager en vifte af opgaver.
Lotta Nevalainen forventer, at nedskæringerne i nogen grad modsvares af, at kulturpolitikkerne vil åbne for faste scener til nogle af kompagnierne. En af Circus Info Finlands opgaver er netop at lobbye for bedre nationale muligheder for at turnere, ligesom organisationen arbejder for bedre muligheder for residencies.
Circus Info Finland er finansieret af staten, men opererer uafhængigt og varetager som sine søsterorganisationer Dance Info Finland og Theatre Info Finland kunstnernes interesser i alle aspekter. En struktur, der i Danmark er delt ud på flere forskellige organisationer.
LÆS OGSÅ: ISCENEs overbliksartikel om de finske brancheorganisationer
Bæredygtighed og social circus
Finsk nycirkus adskiller sig ifølge Lotta Nevalainen primært fra det øvrige nordiske felt med en meget stærk fysisk tilstedeværelse og en rå humor, ligesom feltet også er ret avanceret med lysdesign. Fællesnordisk er dog netop nu temaet bæredygtighed. Ifølge Lotta Nevalainen er det især de unge, der arbejder direkte med emnet fx i form af site specific-værker i naturen.
”Det er jo lidt et dilemma i vores branche, fordi vi samtidig rejser så meget. Men vi prøver at forankre kompagnierne mere lokalt ved simpelthen at blive længere og arbejde dybere med lokalmiljøet,” fortæller hun.
En anden trend er social circus, hvor artister sammen med socialarbejdere bruger faget til at skabe social inklusion og bedre velbefindende for den enkelte klient. Det er en ret integreret praksis i Finland inden for både social- og sundhedsvæsenet, og viden om emnet eksporteres så langt væk som til Japan.
Stærke kvinder
Lotta Nevalainen nikker genkendende til vores observation af, at der er mange kvindelige artister i finsk nycirkus. ”Det skyldes nok dels, at både ungdomsskolerne og bacheloruddannelsen er meget domineret af piger, så de bliver nødt til at lave forestillinger uden mænd. Det giver et afsæt for de finske kvinder, der generelt er meget do-it-yourself. De rejser ud sammen, uddanner sig og starter nye kompagnier,” siger hun.
Hun mener også, at de ældre kvindelige artister, fx Sanna Silvennoinen fra førnævnte Circo Aereo, er stærke rollemodeller og gode til at samarbejde med de nye. De unge har haft det særlig svært under pandemien, så Cirkus Info Finland har også meget fokus på at støtte dem. Det gør de gennem udvikling af digital promotion, fx online showcases, og gennem relationelt arbejde på tværs af landegrænser.
Læs mere og se forestillingstrailere fra en række finske artister og kompagnier her.
At gå mod nord, når andre går mod syd
Agit-Cirk er et andet ældre kompagni, der netop nu er aktuelt i Danmark. Kompagniet blev etableret i 2005. De kombinerer cirkuselementer med musik og poesi. De kommer til Baltoppen med forestillingen 2+2+2, der ikke har en traditionel fortælling, men udforsker forskellige (køns)roller med absurd humor og færdigheder. Akrobaten Jenni Lehtinen medvirker i forestillingen, og vi fangede hende til en snak om kompagniet og forestillingen.
”Vi grundlagde Agit-Cirk af helt praktiske grunde, for man skal jo have et kompagni for at søge midler og sælge sit show,” fortæller hun, men uddyber så kompagniets vision, som er alt andet end praktisk:
”Vi ville gøre noget andet, noget som andre artister ikke gjorde. Vi har altid villet lave noget småt, når andre skruede op. At gå mod nord, når andre gik mod syd. Nu oplever vi det, som om vi faktisk får sat yderpunkterne sammen. Vi laver mange forskellige projekter. Nogle er forestillinger, nogle er festivaler, nogle har at gøre med at hjælpe andre cirkusartister med at skabe, nogle er tværfaglige eksperimenter og nogle er familievenlige forestillinger, og noget handler om at skabe bedre arbejdsbetingelser. Vi har det samme ideologiske grundlag, men er blevet mere voksne”.
Cirkus ud til nye målgrupper
Agit-Cirk har som erklæret mål at få kunstformen nycirkus ud til nye publikumsgrupper. Det har de blandt andet gjort ved at bygge et mobilt performancetelt, som de kalder KomsioDome. Det er et let telt, som er nemt at sætte op og tage ned, fordi det hverken har stænger eller pløkker.
”Vi kan bruge det alle mulige steder og har optrådt med det i en gammel kirke, i en maskinhal, i et parkeringshus, på private gårdspladser og i parker,” fortæller Jenni Lehtinen.
En anden måde at komme bredere ud på, er kompagniets tværæstetiske forestilling Periphery, der som navnet antyder, bliver spillet i barer, biblioteker, skoler, plejehjem, rehabiliteringscentre i perifære, små landsbyer i det nordlige og østlige Finland og siden også i Helsinkis forstæder. Kompagniet har også skabt den tværæstetiske Silence Festival i den lille by Kaukonen i den finske del af Lapland. Festivalen fik statens kunstpris i 2017 og er i dag en selvstændig organisation.
2+2+2 – små historier om lighed og køn
Inspirationen til 2+2+2 kommer fra antagelser om køn. Både generelt og i cirkusverdenen. “Vi ville undersøge temaet og lege med det fysisk. Så i showet ser man en præsentation af kønsroller, men også af roller. Nogle af scenerne er reelle forslag, andre er ren ironi,” fortæller Jenni Lehtinen, der også fremhæver, at forestillingen leger med cirkusperformancens narrative antagelser.
”Ideen var at tage alle karakteristika som typisk mande- og kvindetøj væk og stole udelukkende på de fysiske bevægelser. Vil publikum så bare se et menneske, der bevæger sig, eller er vi stadig fanget i vores kønskasser?” spørger hun.
2+2+2 havde premiere i november 2019 og blev hårdt ramt af pandemien, fordi alle aftaler blev ændret gang på gang. Først nu spiller forestillingen igen, og ved opsætningerne i Danmark er to fra det originale cast udskiftet.
”Den kunstneriske kerne og alle elementerne er jo de samme som til premieren, men det har været lidt svært at genopsætte, fordi forestillingen er båret af den enkelte artists unikke bevægelsesmønster og måde at være på scenen på,” afrunder Jenni Lehtinen.
Artiklen er udgivet i et samarbejde med Finlands Kulturinstitut i Danmark med fuld redaktionel frihed for ISCENE.
