Populært lige nu

Kirsten Dehlholm er død

Instruktør og kunstnerisk leder Kirsten Dehlholm er gået bort, 79 år gammel. Det skriver Hotel Pro Forma i dag i en pressemeddelelse. Kirsten Dehlholm...

Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg møder kritik efter uddeling af ny scenekunstpakke

Da Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune for nylig udmøntede en ny scenekunstpakke, lød der kritik fra branchen om, at kommunen løb fra sine...

Roskilde 2024 Art & Activism – minianmeldelser af danseperformances

Roskildes Art & Activism-program bød blandt meget andet på en række danseperformances, som vi løbende giver minianmeldelser under festivalen. Under programmets tematiske overligger Utopia...
Annoncespot_imgspot_img

★★☆☆☆☆ Xistens – kunstig intelligens gør ikke klicheer mere interessante

Teater GROBs nye direktør Sargun Oshana debuterer med en banal idé, der ikke kan bære en hel forestilling. Kunstig intelligens møder den pulserende menneskelige krop i Xistens. Det kommer der meget lidt ud af, når man kun fodrer intelligensen med almindeligheder.

Det må jo have lydt godt på papiret eller inde i hovedet på de mennesker, der fik ideen til at lade en kunstig intelligens skrive en forestilling om det at være menneske. Eller som den krukkede titel lyder: Xistens. Det manus, der kom ud af den øvelse, er en guirlande af klicheer. Og klicheer bliver ikke dybere af at være skrevet af en robot.

Xistens
Xistens på Teater GROB. Foto: Karoline Lieberkind.

Som et nylonskrig

Først skal man jo fødes. Så ned ad trapperne mellem publikum ruller en flosset, kødfarvet klump til en bastung version af What a Wonderful World. Som et nylonskrig trænger Stephanie Nguyen ud af klumpen. ”Dreaming of being a human being on the planet Earth in this time of history,” messer en stemme fra mange steder i rummet. I sig selv en visuelt frapperende scene, men derfra sker ikke så meget mere. Ikke visuelt, ikke fortællermæssigt.

Det fremgår ikke, hvordan den kunstigt skabte tekst er genereret. Hvad intelligensen er blevet fodret med for at spytte almindeligheder ud i metermål. ”Teknologien er overalt. Mennesket er en del af naturen. Your life is going away fast”.

Måske er tanken, at banaliteterne skal åbne et rum ind i os. Ramme os i hjertet. Det kunne iscenesættelsens idelige brug af publikumshenvendelser tyde på. Der holdes hånd og øjenkontakt. Vi skal mærke det her. Vi er en del af det. Vi er mennesker, der kan drømme og gøre store ting, som afskedsreplikken lyder, efter den eksistentielle smalltalk er blevet løseligt forbundet med en række kriser i verden, som nogen tydeligvis bør gøre noget ved.

Xistens
Xistens på Teater GROB. Foto: Karoline Lieberkind.

Kunne man udfordre sig selv lidt mere?

Anvendelsen af kunstig intelligens i scenekunstnerisk sammenhæng er vel stadig i sin vorden, men behøver det blive så forudsigeligt? Kunne man måske have udfordret sig selv lidt og puttet bare lidt farligere emner ind i maskinen? Ingen kan være uenig i forestillingens fragmenterede politisk korrekte udsagn, men flytter de omvendt noget? Andet end rundt på stolen, mens man forsøger at holde kedsomheden stangen?

Stephanie Nguyen er en fremragende skuespiller, der altid drager interessen med sine dynamiske kombinationer af krop og tale. Også her træder hun fuldtonet igennem med stærk autenticitet, men hvor er det dog skønne spildte kræfter i en forestilling, der bare er en idé. En idé, som ikke udfordrer tanken – endsige udvikler kunsten – hos hverken dens skabere eller os, der skal se på den.

Lyt til ISCENEs podcast Instruktøren har ordet med Sargun Oshana

Seneste

★★★★★☆ Et skærsommernats drøn – dekonstrueret woke-schwung galore

Et skærsommernats drøn på Teatret Slotsgaarden er et intelligent,...

Hand to hand – europæisk samtidscirkus-projekt på PASSAGE Festival 2024

Hvordan kan samtidscirkus i offentlige rum bidrage til en...

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

★★★★★☆ Et skærsommernats drøn – dekonstrueret woke-schwung galore

Et skærsommernats drøn på Teatret Slotsgaarden er et intelligent,...

Hand to hand – europæisk samtidscirkus-projekt på PASSAGE Festival 2024

Hvordan kan samtidscirkus i offentlige rum bidrage til en...

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening...

Kirsten Dehlholm er død

Instruktør og kunstnerisk leder Kirsten Dehlholm er gået bort,...

Her er de nominerede til Revyernes Revy 2024

I dag kan Skuespillerforeningen af 1879 og Revyernes Revys...
Annonce
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Kritik- og debatredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.
Annonce

★★★★★☆ Et skærsommernats drøn – dekonstrueret woke-schwung galore

Et skærsommernats drøn på Teatret Slotsgaarden er et intelligent, stringent mashup af blankvers, shakespearesk seriøsitet, rablende farcetempo, balstyriske karakterer og samtidssatire, der svider, forløst...

Hand to hand – europæisk samtidscirkus-projekt på PASSAGE Festival 2024

Hvordan kan samtidscirkus i offentlige rum bidrage til en bæredygtig udvikling af cirkusdisciplinerne – og samtidig skabe lokalt forankrede forbindelser på tværs af erhverv...

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening i et kunstnerisk kredsløb? Og hvad gemmer kunstnerne selv? Den digitale bevægelse i samfundet har...