★★★★☆☆ Murder Ballad – pompøs musikalsk socialrealisme

På Fredericia Musicalteater bliver hjerter knust og hævnet i den ikke rasende spændende, men til gengæld sejt swingende musical Murder Ballad, der spilles for første gang i Danmark.

Fredericia Musicalteater bygger sig stille og roligt op som et nyt interessant knudepunkt for originale musicalopsætninger. Teatret er trods et vist person- og repertoiresammenfald ikke en genopstandelse for det hedengangne Fredericia Teater, der for alvor satte musicalgenren på den danske lystavle, men et nyt initiativ, der er kommet fint fra start.

Kærlighedens løfter

I Murder Ballad træder vi ind i et pornorødt univers i Kings Club Bar, hvor den rastløse rebel without a cause Tom og kunstneren Hannah er i de sidste kramper af et lidenskabeligt forhold. Hannah finder vejen væk og går fluks i gang med at bygge rede, da digterspiren Alex dukker op. Han for sin del smider poesibogen væk og får et ordentligt job, så der er råd til både IKEA-lamper og sandaler til parrets datter. Det lyder lidt kedeligt, og det er det også. Længslen spirer i Hannah og hun søger den forbudne frugt hos sin gamle kærlighed, der i mellemtiden er blevet træt af at feste.

Det kan selvfølgelig ikke ende godt. Det ved vi af erfaring og fordi en gennemgående tekstlinje er ”Jeg har set nok løfter blive brudt”. Omkring de tre slynger den sataniske fortæller sig med vidende blink og fulde glas. Også hun har noget på spil. Hvem der må dø, og hvem der dræber, må man selv tage til Fredericia at se.

Stærke stemmer i socialrealistisk setup

Murder Ballads, forestillingens titel, refererer til de traditionelle ballader, der beskriver mord ofte begået i lidenskabelig affekt, som blandt andet Nick Cave har givet et moderne udtryk på sin plade af samme navn.

Helt samme svidende fortættede univers møder vi ikke i Kings Club Bar. Dertil er historien og den rudimentære scenografi simpelthen for socialrealistisk. Men mindre kan også gøre det, og de fire på scenen har stemmer, der, sammen med det sejt swingende band, løfter fortællingen ud af det banale ved at lade musikken tale.  

Kurs mod katastrofen

Anne Fuglsig synger både vildt, blødt og sløret med herlig kvindekraft i duetmødet med Mads Æbeløs stilfærdigt charmerende Alex. ”Kys mig,” insisterer hun, cool og pjusket på samme tid. Anders Gjesing er den fødte bad boy, men får også givet sin stereotype machorolle som Tom et stænk af sårbar eksistentialisme. Line Staun Jensen varierer som fortælleren sin kraftfulde stemme i alle dæmoniens hjørner, mens hun sammen med de øvrige er på den direkte kurs mod slutningens katastrofe.  

Der er fuldt tryk på hele vejen, kun få øjeblikke af sart hudløshed får lov at fylde. Lidt mere balance mellem de to niveauer kunne nok nive lidt dybere i publikums røde hjerter. Men en musikalsk fest får vi. Murder Ballad slår fast, at musicalen atter har fået et nyt, modigt og eksperimenterende hjem i Fredericia.