Populært lige nu

Sex på scenen med hjælp fra intimcoach

Interview med skuespiller Anne Plauborg

Årets ultimative højdepunkt i TeaterVejle

Det er tid for præsentation af sæsonprogrammer og i Vejle har teaterforeningen TeaterVejle i et par år satset stort på at sende deres trykte...
Annoncespot_imgspot_img

Omfattende forestilling på Odense Teater: Otte Shakespeare-skuespil i ét

Odense Teater har snart premiere på Det Europæiske Slagtehus. En forestilling, der er sammensat af otte af Shakespeares skuespil. Instruktør Tue Biering har kogt de mange tekster ned til et seks timers scenekunstværk – der ikke blot udfordrer vante tidsrammer for en forestilling, men også inkluderer et enormt mudderbad – hver aften!

Odense Teater har bygget scenerummet om til Tue Bierings iscenesættelse. For scenen skal kunne holde til både regn og mudder, når der blændes op for bearbejdelsen af Det Europæiske Slagtehus, der er baseret på hele otte Shakespeare-skuespil. Det betyder, at hvis de otte skuespil skulle have været spillet i fuld længde, ville forestillingen vare næsten 25 timer (uden pause). 

I Shakespeares otte værker indgår der 404 karakterer og næsten 200.000 ord fordelt på 24.803 verslinjer. På Odense Teater – hvor såvel længde som mængden af ord er kogt markant ned – står 14 skuespillere på scenen i forestillingen, som publikum kan nyde på de fem timer og fordøje i den ene times pause, som er indlagt undervejs. 

Scenografien til Det europæiske slagtehus, Odense Teater. Foto: Nicolaj Spangaa
Scenografien til Det europæiske slagtehus, Odense Teater. Foto: Nicolaj Spangaa

Mudder, regn og blod

Selve forestillingen er et enormt scenografisk og kostumemæssigt udstyrsstykke. Der klargøres mere end 100 plader til scenografien, som bliver ødelagt og udskiftet hver dag.

Der indgår desuden 40 tons harpet muldjord, svarende til 26,7 m3, 27 sække eller 3 stk. containere, levende dyr på scenen og 15 liter teaterblod. Fordi der også er et ”regnvejr” i scenerummet, som søler jorden til, så ender det hele hver aften som et stort mudderbad.

Derfor er gulvet i scenografien fremstillet, så det er vandtæt, men samtidig kan klare belastningen fra både stillads, hest og jord.

500 kostumedele og masser af vask

Når Det Europæiske Slagtehus iscenesættes bliver det med 70 kostumer, samt statister med ca. 500 kostumedele. Derfor er der indkøbt to ekstra industrivaskemaskiner for at klare vaskeopgaven efter hver forestilling. På sidescenen etableres et afskyldningskar til skuespillere, så de kan vaske sig for mudder, blod mm.

Scenografien til Det europæiske slagtehus, Odense Teater. Foto: Nicolaj Spangaa
Scenografien til Det europæiske slagtehus, Odense Teater. Foto: Nicolaj Spangaa

Tre sceneteknikere arbejder ni timer dagligt med klargøring og afvikling af forestillingen. Derudover skal yderligere to mand i dagtimerne rengøre og klargøre scenen til aftenens forestilling. Sceneteknikerne kommer til at være rigtig meget på scenen, da de undervejs bygger en mindre scene ovenpå den eksisterende scene i huset.

Mængden af teknisk udstyr og rekvisitter er så stort, så Odense Teater kommer til at indtage både snedkerværkstedet og samlerum, når forestillingen skal spilles.

Hvordan der konkret er arbejdet med forestillingen, fortæller instruktør Tue Biering om i et interview, som kan læses på ISCENE i den kommende uge.

Det Europæiske Slagtehus får premiere på Odense Teater 15. september 2022. Læs mere her.

dramaturg odense teater logo

Denne artikel er udgivet i et mediesamarbejde med Odense Teater med fuld redaktionel frihed for ISCENE.

Seneste

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

★★★★☆☆ Dæmningen – klimateater fra Lammefjordens muld

Mei Oulunds magisk-realistiske Dæmningen snor sig gennem tid og...

Er kulturjournalistikken blevet for doven?

På Fyn er de store kulturinstitutioner gået sammen med...

Årets Reumert indfører kønsneutrale priser

Fra og med i år vil der ikke længere...
Annonce
Annonce

★★★★☆☆ Dæmningen – klimateater fra Lammefjordens muld

Mei Oulunds magisk-realistiske Dæmningen snor sig gennem tid og rum i en verden af mudder, vand, urjordiske norner, fallerede fiskere og entreprenante politikertyper. Den...