Populært lige nu

Holdet er stjernen – Eva Kragerup og Eva Præstiin takker af på Betty Nansen Teatret

Direktørduoen Elisa Kragerup og Eva Præstiin har siden 2019 arbejdet med kollektive tilgange til at skabe scenekunst på Betty Nansen Teatret under navnet BETTY...
Annonce

Syddjurs Kommune bliver vært for weekendudgave af Aprilfestival

Rønde og Ebeltoft kommer til at bugne af teater 21-23. april 2023, når Syddjurs Kommune bliver vært for en weekendudgave af Aprilfestival – teater for små & store.

Annonce

Aprilfestivalen er verdens største turnerende teaterfestival med scenekunst for børn og unge. Den rykker fra kommune til kommune hvert år, men på grund af eftervirkninger fra Covid-19 måtte den oprindelige værtskommune for 2023-udgaven trække sig. Nu er der fundet en ny vært. Syddjurs Kommune husede en fuld version af festivalen tilbage i 2018, mens festivalen i 2023 kun vil løbe over tre dage.

100 teatre og mere end 300 opførelser

Fra fredag til søndag den 21. til 23. april vil der være flere end 100 teatre, der leverer mere end 300 opførelser, og cirka 25.000 billetter vil være gratis tilgængelige for borgere, besøgende og teateropkøbere fra hele landet.

Kommunen får besøg af en række internationale gæster og omkring 300 formidlere fra hele landet på jagt efter forestillinger til deres lokalområde. Der vil være teater for både småbørn, skolebørn og unge spredt d i alle tænkelige lokaler i Rønde og Ebeltoft. Skoler, biblioteker, kulturhuse og haller bliver omlagt til teatersale, hvor Danmarks bedste børneteatre vil præsentere deres forestillinger.

”Det er jo ret vildt det her! Vi er enormt glade for, at Teatercentrum har lyst til at afvikle festival i Syddjurs Kommune igen! En Aprilfestival byder på rigtig mange gode oplevelser, som vil være til gavn for børn og unge i hele kommunen. Vi er stolte over at kunne sætte os selv på landkortet som en dynamisk kommune, der med kort varsel kan påtage sig værtskabet for så stor en event, og vi glæder os rigtig meget til at byde landets teatre og publikum fra nær og fjern velkommen!”, siger Heine Skovbak Iversen, formand for Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget.

Annonce

Læs ISCENEs reportage fra Aprilfestival 2022

Fornyet samarbejde

Det er Teatercentrum, der er en selvejende institution under Kulturministeriet, der står bag festivalen, og som står for planlægningen af festivalen i samarbejde med Kultur og Fritidsforvaltningen i Syddjurs Kommune. Teatercentrum valgte i slutningen af oktober at satse på afviklingen af en weekendfestival i Syddjurs Kommune, hvor de allerede kender mange af spillestederne og kommunen fra et vellykket samarbejde i 2018.

”Normalt varer Aprilfestival en hel uge, hvor der i hverdagene er teater på alle skoler og daginstitutioner. Desværre står den korte forberedelsestid til 2023-udgaven samt et reduceret budget i vejen for at kunne afvikle den traditionelle uge-festival. Derfor bliver årets festival udelukkende et stort åbent weekendprogram, som alle kan dykke ned i. Det skal nok blive en rigtig spændende og familievenlig weekend”, lover kommunikationskonsulent på Teatercentrum, Søren Kristoffer Kløft.

Den endelige beslutning om økonomi og afvikling af festivalen træffes af Kulturministeriet, når en ny regering træder til.

Seneste

På vej til KLAP-festival 1

Om 14 dage starter KLAP-festival med scenekunst for børn...

Fællesskab, samskabelse og scenekunst – interview med Teaterhusets bestyrelse

Teaterhuset er Danmarks største forening for unge samskabere af...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

På vej til KLAP-festival 1

Om 14 dage starter KLAP-festival med scenekunst for børn...

Fællesskab, samskabelse og scenekunst – interview med Teaterhusets bestyrelse

Teaterhuset er Danmarks største forening for unge samskabere af...

Det skal du se på KLAP-festival 2025

KLAP-festival
Annonce

På vej til KLAP-festival 1

Om 14 dage starter KLAP-festival med scenekunst for børn og unge. I år er festivalen placeret i Kolding, så vi spurgte Merete Due Paarup,...

Fællesskab, samskabelse og scenekunst – interview med Teaterhusets bestyrelse

Teaterhuset er Danmarks største forening for unge samskabere af scenekunst. Den frivillige forening har 2-300 medlemmer i alderen 15-35 år og kæmper lige nu...