Kommunale sparerunder i Aarhus foreslår udflytning af Bora Bora til et alt for lille scenerum. Dansehallerne i København står fortsat uden fast scene en tid endnu, og på Dansekapellet har kommunen forhøjet lejen af teaterscenen så meget, at flere kompagnier ikke længere har råd til at spille i salen.
Det er noget rigtig møg for dansen og dens udøvere, men godt nok også for alle os publikummer, som holder af dans. For dans og fysisk teater kræver rum, plads og gerne en scene. Et krav, som omfatter det meste af scenekunsten, men særligt berører dansen, hvor ”…rummet er en afgørende faktor, når kunsten skal udvikles. Rummet er altid under bearbejdning, og rammerne definerer, hvad der er fysisk muligt at gennemføre. Kvadratmeter er et råstof, og det er fuldstændig afgørende for, hvilke typer af værker og produktioner, der kan skabes,” som danser og koreograf Marie Topp tydeliggør i dag i en kommentar på ISCENE.
LÆS OGSÅ: “Bora Bora er en vigtig partner i dansens skrøbelige økosystem”
Og lige nu er dansen i den grad truet af mangel på rum og kvadratmeter og af meningsløse rokader. Men man kan ikke bare proppe dans i mindre lokaler og flytte rundt på institutioner uden konsekvenser. Det er ikke givet, at de kan genetableres med samme kunstneriske kaliber som før. Når institutioner rives op ved rode, skal de først finde plads i et nyt system – om det så er Dansehallerne, Bora Bora eller danseuddannelsen, som nu skal finde fodfæste i Holstebro. Det kan tage årevis at finde sig til rette – uden garanti for, at det nogensinde vil lykkes. Og i al den tid kan kostbar scenekunsterfaring og årelang publikumsopbygning falde fuldstændig fra hinanden og – i værste fald – helt forsvinde.
Branchen er selv bekymret: ”Dans er en pladskrævende kunstart. Her kan man ikke hugge en hæl og klippe en tå for at det kan være der,” lyder det fx fra Aaben Dans i Roskilde på deres Facebook-profil. Mens den finske danser og koreograf Taneli Törma, i et interview til ISCENE, siger:
”Man kan ikke bare flytte noget, som fungerer, til et andet sted – ligesom man ikke bare kan fælde en masse træer og tro, at skoven så automatisk vil vokse et andet sted. (…) Politikerne tror, at hvis man nedlægger eller flytter et dansehus for at vinde nogle hurtige penge, kan det bare genopstå i andre lokaler eller andre byer. De har ingen tanke for kunstens økosystem.”
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst blandede sig også i debatten, da de kommenterede Aarhus Kommunes spareforslag, herunder flytningen af Bora Bora, og sagde:
”Vi ser os nødsaget til at udtrykke vores stærke bekymring for de langsigtede konsekvenser, besparelserne vil få for scenekunsten. ikke bare lokalt i Aarhus, men også i hele landet. (…) Det tager mange år at opbygge et stærkt, fagligt miljø også på scenekunstområdet, og hvis institutioner lukker ned, så vil det tage mange år at bygge op igen. Beslutningerne vil derfor have konsekvenser, der rækker mange år ud i fremtiden, og derfor vil tage mange år at rette op på.”
Så kære kommuner og kommende regering, støt op om scenekunsten. Det er så let at spare penge, men så utrolig dyrt at bygge op igen – både økonomisk, kunstnerisk og mentalt.
