Fra slutningen af april og frem til starten af maj var teatret HiLS DiN MOR på en længe planlagt turné på Færøerne med deres børneforestilling En kænguru som dig. Men allerede før holdet ankom til Færøerne, mødte de modstand fra grupper, der var imod forestillingens LGBT-tematikker.
Det kræver kun et højtråbende mindretal at gå effektivt til kamp på sociale medier. Det har børnetv-karakteren fra DR, Mads Geertsens Onkel Reje, fået at mærke i den seneste tid. Men også i mindre skala kan opråb på sociale medier få konsekvenser for dem, de er rettet imod. Det måtte danske HiLS DiN MOR sande, da næsten halvdelen af deres planlagte forestillinger på turnéen på Færøerne blev aflyst.
Allerede da holdet bag HiLS DiN MORs børneforestilling En kænguru som dig stadig befandt sig på båden på vej mod Færøerne, tikkede de første aflysninger af forestillinger ind. Skepsis fra flere forældregrupper over forestillingens tematik fik skolerne til at melde afbud, og derfor blev flere forestillinger helt aflyst. Forestillingerne, der var planlagt i et samarbejde med LGBT+ Føroyar, var ellers et gratis tilbud til skoleklasser og skulle have spillet i fire forskellige kulturhuse på Færøerne.
Teater med en skjult agenda?
Et af de steder, hvor En kænguru som dig skulle spille, var Nordens Hus i Tórshavn. Men på Nordens Hus’ Facebook-side var der, allerede før HiLS DiN MOR ankom til Tórshavn, en lang række negative kommentarer på de opslag, hvor kulturhuset gjorde reklame for forestillingen. Nogle af de mest homofobiske kommentarer er blevet fjernet, men størstedelen af debatten ligger der stadig og vidner om heftig modstand mod hele projektet.
“Personer fra konservative, religiøse miljøer anklagede Nordens Hus for at skjule oplysninger om forestillingen, og desuden mente de, at undervisningsmaterialet indeholdt en skjult agenda. At HiLS DiN MORs agenda var at påvirke børn og unge til at vælge en LGBTQ+-livsstil,” fortæller Réne Benjamin Hansen og Jesper Frølund Hansen fra HiLS DiN MOR.
Kultursammenstød
Men hvad er det for mekanismer, der får mennesker, der ikke har oplevet forestillingen ved selvsyn, til at være så meget imod den? ISCENE refererede HiLS DiN MORs oplevelser på Færøerne for Jakob Bæk Kristensen, der er postdoc ved Roskilde Universitet og forsker i onlinefællesskaber, for at få et bud på, hvad der ligger til grund for episoden.
“Den ekstreme modstand ses ofte der, hvor der i forvejen foregår et kulturelt skred. LGBT+ er et af de områder, hvor vores kultur er i gang med at skride. Der er nogle gamle kulturer med lange traditioner for, fx hvordan teater og børneopdragelse skal være, og så er der den nyere, nonbinære, ikke-heteronormative kultur, som har vundet meget ind det sidste årti. Det er en igangværende kamp midt i et kulturelt skred, som trækker skarpe linjer mellem de to sider,” siger Jakob Bæk Kristensen.
“Det er en indignation, der bliver tændt i folk, særligt når det har med deres børn at gøre. Men det er også i høj grad en modstand, der opstår, når man ser en gruppe, der er radikalt anderledes end en selv, som forsøger at overtage noget, man ser som sit eget territorium”.
Politisk modstand
Denne udlægning passer godt med HiLS DiN MORs oplevelser. På teatrets hjemrejsedag blev debatten rykket fra de sociale medier til avisspalterne, da de færøske politikere Jenis av Rana og Steffan Klein Poulsen fra Miðflokkurin skrev et læserbrev, i hvilket de beskyldte Nordens Hus for med dansk indflydelse at forsøge at lokke færøske børn til at tro, at det er naturligt at være homoseksuel.
“Når de peger specifikt på hjælp fra Danmark, så er der allerede dér en klar bevidsthed om, hvilken gruppe man selv hører til, og hvilken gruppe, der er modstanderne. Ellers ville de ikke fremhæve det så tydeligt som et problem, at det kommer fra Danmark. Der er dem, der er mere forkerte derovre i Danmark, som nu forsøger at trænge ind på deres territorium,” siger Jakob Bæk Kristensen og uddyber:
“Det er en identifikation af en gruppe, man er modstander mod. Derfor kan de gå imod det uden at vide mere om forestillingen. Det, der aktiverer modstanden, er, når en gruppe, man i forvejen er modstander af, forsøger at trænge sig ind”.
Også positive tilbagemeldinger
“Den modstand, vi har mødt, kommer fra et fåtal, der råber meget højt og har et solidt netværk, der får forældre til at lægge pres på skoler og skolebestyrelser i kommunerne for at skærme børn fra holdninger, som forældrene ikke er enige i. Og det er ikke kun tiltag som vores, der får sat foden for døren – det kan også være, hvis punkmusik indgår i en workshop eller lignende, der ikke passer ind i en konservativ måde at anskue livet på,” udtaler Jesper Frølund Hansen og René Benjamin Hansen.
HiLS DiN MOR oplevede da også, at nogle forældre gik i stik modsat retning. De valgte selv at tage børnene fri fra skolen for at tage dem med ind og se den forestilling, som skolen havde valgt at melde afbud til. Også dette er en mekanisme, som ofte går i gang i denne type konflikter, forklarer Jakob Bæk Kristensen.
“Det er et sammenstød mellem grupper, der sikkert vil føre til modreaktioner, som får den modsatrettede gruppe til i endnu højere grad at insistere på at se forestillingen. Man skal også huske, at det også er i orden at være imod noget. Det er i orden at sige i en sober tone, at man fx ikke synes om en børneforestilling,” understreger han afslutningsvist.
Rusker op i debatten
Turneen med En kænguru som dig blev noget anderledes end planlagt, men HiLS DiN MOR endte dog med at spille forestillingen for omkring 500 publikummer på Færøerne. Og selvom det kun er halvt så mange som ventet, så er holdet bag forestillingen glade for, at det lykkedes.
“Diskussionen kører videre på Færøerne, efter at HiLS DiN MOR er taget hjem, og selvom der ikke var så mange, der nåede at se forestillingen, som planlagt, så har den lille, homoseksuelle boksekænguru alligevel været med til at ruske op i en debat i samfundet, som det er vigtigt at tage,” konkluderer Réne Benjamin Hansen og Jesper Frølund Hansen.
