Som optakt til Living on the edge – IETM Aarhus 2023 var temaet for denne uges morgenbriefing hos Performing Arts Platform forholdet mellem Danmark, Færøerne og Grønland med særligt fokus på de indgroede magtstrukturer og narrativer, relationerne bygger på, og disses indflydelse på scenekunsten.
“Intet kan ændre sig, hvis vi ikke starter med at diskutere ansvar og dynamikker”.
Sådan lød konklusionen fra den dansk-grønlandske researcher, instruktør og producent Sirí Paulsen under onsdagens morgenbriefing, der i denne uge havde fået titlen Vejrudsigt for scenekunsten.
Forud for denne udtalelse gik en længere samtale om de vidt forskellige narrativer, som grønlændere og danskere har om vores indbyrdes forhold. Udgangspunktet var politiker Aki-Matilda Høegh-Dams insisteren på at tale på grønlandsk i Folketinget, hvor hun sidder som medlem af Siumut. For Sirí Paulsen var dette “et performativt stunt”, der illustrerer den relation, der stadig findes i Grønland, hvor det officielle sprog fortsat er dansk. Et faktum, hun kalder en “undertrykkelse, der har været der i lang tid”.
Morgenbriefing som optakt til IETM
Hver onsdag holder Performing Arts Platform i Aarhus en morgenbriefing, hvor alle interesserede i løbet af en times tid kan møde aktører fra scenekunstbranchen, der fortæller om et aktuelt projekt. Denne uges udgave fungerede som uofficiel optakt til IETM Aarhus 2023, hvor Performing Arts Platform er vært.
Her var projektleder på Living on the edge – IETM Aarhus 2023, Sigrid Aakvik, moderator på en talk mellem Sirí Paulsen, den færøske skuespiller og kunstnerisk leder af performancegruppen GUT/Productions Durita Dahl Andreassen, og den danske scenekunstner, dramaturg og producent Amanda Tilia Hamelle.
Sammen har de tre unge performere gennem samtaler og en fælles skriveproces i løbet af foråret beskæftiget sig med den fælles historie, Grønland, Færøerne og Danmark indgår i, og diskuteret magtstrukturer, kolonialisme og bæredygtighed i økologisk, økonomisk, social og æstetisk forstand.
LÆS OGSÅ: Internationalt netværksmøde i Aarhus sætter klimamæssig bæredygtighed i nyt perspektiv
Akavet, men væsentligt
Projektleder Sigrid Aakvik fortæller indledningsvist, at udgangspunktet for Living on the edge – IETM Aarhus 2023 har været et open letter fra den mexicanske kunstner Lázaro Rodríguez, i hvilket han peger på nogle af de problemstillinger, der findes i vores udvikling. Med afsæt i bæredygtighed i scenekunsten fik det Performing Arts Platform til at sætte fokus på kunstnere fra Grønland, Færøerne og til dels Island, der ikke har de samme muligheder som fx danske kunstnere. Også af helt lavpraktiske, infrastrukturelle årsager.
Men det viste sig hurtigt, at samtalerne mellem de tre unge performere var nødt til at begynde et helt andet sted end i scenekunsten. “Der er noget akavet i at skulle repræsentere,” understreger Sirí Paulsen, der sammenligner valget af de tre med løsningen i en HR-afdeling, som skal sikre, at der kommer “mindst to brune mennesker til samtale hvert år”. “Desværre er det den tilgang, vi har i den danske kulturbranche,” konstaterer hun.
Dermed har en af de væsentligste erkendelser været, at det grundlæggende er en både akavet og til tider ubehagelig samtale at tage, når man hver især er udvalgt netop pga. sin geografiske oprindelse. Men netop derfor er det vigtigt at tale om.
LÆS OGSÅ: Living on the edge: Scenekunsten i livtag med klimaet på festival i Aarhus
Der er ikke brug for, at nogen udefra tager over
Durita Dahl Andreassen er enig, selvom hendes udgangspunkt som færøsk skuespiller er ganske anderledes. “Der er ingen, der kan repræsentere et helt land,” understreger hun og forsøger at opridse de problemstillinger, der findes i den færøske scenekunstbranche netop nu, hvor den samme kunstneriske og administrative leder har siddet på posten på nationalscenen i over 20 år trods protester og ønsker om dynamik og flow i udviklingen fra branchen.
Sammen med professionelle kolleger har Andreassen nu i tre år boykottet nationalscenen, hvor de ikke vil tage arbejde, før bestyrelsen lytter til protesterne. “Hvad gør man? Hvordan finder man løsninger?,” spørger hun retorisk.
For Andreassen er situationen et klassisk eksempel på en situation, hvor man ser sig om efter hjælp fra udlandet, hvilket hun mener er den helt forkerte løsning. “Man har brug for noget, men ikke for, at der bliver taget over”. Den færøske nationalscene bør repræsentere den færøske scenekunst, og blive ledet af skiftende færøske kunstnere.
Vigtig viden er gået tabt, men nye traditioner kan skabes
I Grønland er der netop forandringer på vej hos Grønlands Nationalteater, der snart får sin første grønlandske leder. For Sirí Paulsen, der selv arbejdede på teatret, da det i sin tid fik status af nationalteater, er stedet og ikke mindst skuespillerskolen, der er tilknyttet, vigtig for hele bæredygtighedsbregrebet i den grønlandske scenekunstbranche.
Med koloniseringen af Grønland er meget af den grønlandske historie gået tabt. Blandt andet når det kommer til sydvestkystens traditionelle maske- og trommedans, der blev forbudt af fanatiske kristne, som anså den som værende hedenske ritualer. Derfor findes der i dag ingen klare kilder, der kan fortælle om trommerne eller dansen, som den oprindeligt tog sig ud i området.
“Det er ikke så lang tid siden, at frygt har været en del af følelsen over for vores egne traditioner,” fortæller Paulsen om de få steder, hvor man i årevis dyrkede maskedans i smug. Derfor har det også været et vigtigt skridt på teatret at genskabe disse traditioner. Det handler om at “tage ejerskabet tilbage”, understreger hun og tilføjer: “Vores kulturarv, som vi opfinder den, er bedre end ingenting. Det er så tæt, vi kan komme”.
Trend eller permanent opgør med kolonisering?
Der er da heller ingen tvivl om, at emner som dekolonisering fylder meget i 2023 – også på årets scenekunstfestivaler. “Det hele kan få en smag af noget, som er lidt modeagtigt,” mener Amanda Tilia Hamelle.
I hendes optik er “de narrativer, der er de dominerende i dansk selvforståelse,” meget bagudskuende og langt bagefter i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, som fx. Norge og Sverige. Men hun ser også, at der er forandring på vej. “Vi er mange scenekunstnere, som gerne vil lave en meget fastlåst kultur om,” fastslår hun. “Vi må pege på systemerne i stedet for elementerne. Bæredygtighed i en scenekunstnerisk kontekst kan handle både om CO2, men det kan også handle om det sociale”.
LÆS OGSÅ: CPH Stages internationale indsats sætter fokus på kunstnere fra Grønland og Færøerne
Der findes et oprigtigt interesseret publikum
Men hvad findes der af scenekunstneriske tilbud i Danmark, som man kan se, hvis man interesserer sig for, hvad der sker i Grønland, spørger Sirí Paulsen retorisk. Hun mener ikke, at forestillinger med grønlandske skuespillere skabt af en dansk instruktør for alvor giver indblik i grønlandsk scenekunst.
“Der er et publikum, der oprigtigt interesserer sig for det, de grønlandske kunstnere har på hjerte,” mener hun. Så hun undrer sig over, hvorfor ingen af producenterne i Danmark interesserer sig for det.
“I Danmark forholder man sig ikke til Grønland og Færøerne i sin hverdag, men på Færøerne må man hele tiden forholde sig til Danmark,” siger Durita Dahl Andreassen, der mener, at der både er fællestræk og store forskelligheder i, hvorledes det postkoloniale udtrykker sig hos grønlændere og færinger. Færinger spejler sig i grønlændere og finder ligheder og forskelle, som indgår i den uudtømmelige samtale om selvstændigheden og færøskheden.
Artikelserie om den vigtige samtale
Som udgangspunkt blev de tre unge scenekunstnere hentet ind for at skabe et skriv om dansk scenekunst med flere nordatlantiske stemmer repræsenteret. I stedet bliver deres arbejde nu samlet som en artikelserie, der udgives på Performing Arts Platforms hjemmeside før og efter sommerferien.
Hvis forholdet mellem Danmark og Færøerne og Danmark og Grønland skal forbedres, er det en forudsætning, at man tør gå ind og deltage aktivt i den akavede samtale. Det må være én af konklusionerne i samtalen under Vejrudsigt for scenekunsten.
De tre unge scenekunstnere har været åbne over for hinanden og derigennem skabt rum for en vigtig dialog. “Man læner sig ind i det uvisse og ubehagelige for at forstå og lære,” konstaterer Amanda Tilia Hamelle.
“Akavetheden må gerne være der. Så kan vi snakke om det. Det er en samtale, vi kan og skal have,” siger Durita Dahl Andreassen.
Morgenbriefingen Vejrudsigt for scenekunsten blev afholdt af Performing Arts Platform onsdag den 24. maj 2023.
