Populært lige nu

Sex på scenen med hjælp fra intimcoach

Interview med skuespiller Anne Plauborg

Årets ultimative højdepunkt i TeaterVejle

Det er tid for præsentation af sæsonprogrammer og i Vejle har teaterforeningen TeaterVejle i et par år satset stort på at sende deres trykte...
Annoncespot_imgspot_img

Marianne Klint: ”Vi styrer efter mottoet: kunsten er chefen og teatret er stjernen”

Den 1. oktober 2022 tiltrådte Marianne Klint som teaterdirektør for Aveny-T. Her et lille år efter tog ISCENE en snak med den nye direktør om hendes visioner for teatret.

“Aveny-T har markeret sig som en åben scene, der producerer og præsenterer scenekunstneriske værker om unge, med unge og/eller af unge. Teatret rækker ud mod et ungt publikum – i alle aldre, der interesserer sig for scenekunstens mangfoldighed og mange forskellige genrer. Teatret vil desuden åbne op for andre kunstformer som film, musik, litteratur og billedkunst. Aveny-T skal være et univers. Vi styrer efter mottoet: kunsten er chefen og teatret er stjernen”.

Ny huskunstnerordning og demokratisk tilgang til kuratering

Hvad tager du med videre fra før?  

“På Aveny-T har vi lanceret en huskunstnerordning, og det første hold er i gang med arbejdet. Vi stræber efter hvert år at kunne ansætte nye huskunstnere, der skal udvikle nye forestillinger til de to scener. Til at hjælpe med at vælge i ansøgningerne er der sammensat et kunstnerisk råd, som automatisk sluser de nye huskunstnere ind i rådet i rullende udskiftning. Så den viden, der genereres i en sæson, ikke forsvinder og kan bruges konstruktivt til at forfine modellen. En model, der efterlader direktøren med et overskud til at samarbejde med det frie felt og tilrettelægge et bredt co-produktions- og gæstespilsrepertoire.

Målet er at skabe en teaterprofil, der er baseret på en mere demokratisk tilgang til kuratering, hvor publikumsudvikling er i højsædet. Samtidig ser jeg teatret som en kombination af en kunstnerisk eksperimenterende smeltedigel og en kommerciel forretning og har mange års erfaring med netop at finde en snitflade mellem de to paradigmer og stole på, at de ting godt kan sameksistere”.

Huskunstnerne på Aveny-T sæson 2023/24. Foto: Emil Indiana Holm
Huskunstnerne på Aveny-T sæson 2023/24. Foto: Emil Indiana Holm

Momentum-model banede vejen

“Jeg har været så privilegeret at få lov til at udfolde mit lederskab på Teater Momentum i Odense fra 2009-2022. Her arbejdede vi med en tilsvarende model, hvor teatret fik ny kunstnerisk leder hver sæson, som fik lov til at udvikle og gestalte teatrets egenproduktioner – typisk i et trilogiformat. De samme principper for uddelegering af faglig kompetence, forsøger jeg at tage med videre til Aveny-T.

Som leder stoler jeg på, at uddelegering af ansvar og beslutningskraft er den eneste måde, en lille organisation kan komme til at løfte i flok. Det er faktisk en forudsætning for, at det kan lykkes at få humlebien til at holde sig på vingerne, så opgaven med at skabe en tryg og ordentlig arbejdsplads på Aveny-T har været – og er – den helt store opgave for mig som ny leder. Uden tryghed, trivsel og arbejds-flow, vil det ikke lykkes os at drive teatret i den rigtige retning”. 

Insisterer på ordentligt arbejdsmiljø

Hvor sætter du ind med helt nye tiltag og hvad inkluderer disse tiltag?

“Det er publikumsudviklende at holde teatret åbent. Nye besøgende trækker flere nye med. Derfor har vi lanceret årskortet, som er en langsigtet strategi, der vil bære frugt i løbet af nogle sæsoner. Årskortet i et hus med mange titler og eksperimenter er særligt attraktivt, fordi man som årskortholder får så meget forskelligt for pengene og dermed også udfordrer sig selv og sin egen smag som publikum. At udbyde årskort til et bredt repertoire vil betyde, at der kommer et nyt (ungt) publikum til klassisk teater, men også til fx moderne dans, performance, nycirkus og musikteater.

Organisatorisk findes der nu en stab på 6-7 fastansatte medarbejdere, nogle på deltid og en del timeansatte, til at varetage de tekniske opgaver, til pr og markedsføring og til drift af forhuset. Aveny-T er i virkeligheden ikke større end de mindste institutionsteatre, men holder til i en kæmpe og historisk teaterbygning. Der bor et paradoks i at tilskudsgivere, samarbejdspartnere, kontraktansatte og publikum tror, at huset er stærkere, end vi reelt er.

At drive et hus, der opleves som et stort teater, skaber forventninger, vi konstant arbejder med at afstemme i forhold til vores omverden. Vi insisterer på ordentligt arbejdsmiljø, og det kan der ligge nogle udfordringer i, når verden opfatter os som et kraftcenter, og vi samtidig kører i højt tempo, mens vejen så at sige asfalteres. Men med et stærkt team og kunstnere, der løfter med, kan humlebien holde sig på vingerne”.

LÆS OGSÅ: Aveny-T har ansat tre huskunstnere for sæson 23/24

Egne huskunstnerforestillinger øverst i hierarkiet

Hvad kan publikum glæde sig til at opleve på teatret, som de ikke har oplevet før din tid som teaterchef?

“Generelt vil der være flere titler på repertoiret pr sæson, som spiller i kortere tid af gangen. Aktuelt er der over 20 titler på repertoiret i sæson 2023/24. Tidligere har teatret satset mere på meget store produktioner, der spillede længere og dermed langt færre titler pr sæson. 

Øverst i hierarkiet placerer vi vores egne huskunstnerforestillinger stærkt forfulgt af co-produktioner, som vi producerer og præsenterer til både store- og lille scene samt site specific. Herefter vil en række gæstespil få plads på scenerne. Og endelig vil der være en masse beslægtede aktiviteter som koncerter, filmvisninger, Aveny-T Korets prøver, udstillinger og meget mere”. 

marianne klint Grubleren, huskunstner Nina Rask. Aveny-T. Foto: Emil Indiana Holm
Grubleren, huskunstner Nina Rask. Aveny-T. Foto: Emil Indiana Holm

Den mest aktive scene i Storkøbenhavn

“Vi er godt i gang med at blive en af de mest aktive scener i Storkøbenhavn, og det hænger sammen med, at vi tænker teatret som et tilholdssted. Et forsamlingshus. At være direktør er et ombud, og man vil sjældent høre mig bruge vendingen ”mit teater” om Aveny-T-. Det er vores teater, for vi har alle sammen betalt for lokaler og drift. Princippet er derfor, at hvis der er plads på scenen og topkvalificerede kompagnier står i kø for at få plads, og det er teknisk muligt, så åbner vi op.

Der er et kæmpemæssigt behov for scenekapacitet i hele landet. Og institutionerne er nok generelt for underbemidlede til at kunne håndtere at åbne mere op. Det kan derfor føles som om, projektteatrene næsten har bedre råderum, og derfor er det for mig en forretningsmodel at slå sig sammen med de grupper, der bringer en finansiering med sig til produktion. Mange teatre tager gæster ind, men jeg hører fra det frie felt, at der stadigvæk er et kolossalt behov for scenekapacitet. Så på Aveny-T bidrager vi i det omfang, det er muligt. Vi taler om det muliges kunst”.

Behov for fast tilskud

Hvad er de største udfordringer ved overtagelsen af teatret?

“Aveny-T er presset på driftsøkonomien. Vi modtager årligt 4 mio. kr. fra Frederiksberg Kommune, hvoraf en meget stor del går til husleje og den fysiske drift af huset. Derudover har vi de senere år fået mellem 2 og 3,5 mio. kr. år via Folketinget på ordninger, der først er faldet på plads i sidste øjeblik. Til sammenligning får teatrene i Det Københavnske Teaterfællesskab cirka 20 mio. kr. om året.

I regeringens finanslovsforslag for 2024 er der afsat 2,6 mio. kr. til Aveny-T, hvilket vi er meget stolte over, da det giver en fast, flerårig støtte. Men der er reelt behov for cirka 5 mio. kr. om året i driftstilskud udover pengene fra kommunen, så vi håber på øget tilskud i den endelige finanslov eller anden hjælp. Vi har brug for stabil driftsøkonomi, så vi kan langtidsplanlægge, fokusere på at søge fonde og markedsføre – og sælge billetter til – fremtidige forestillinger og andre projekter”.

Mest spændende udfordring

“Den største og mest spændende udfordring er at føre en institution ind i en ny æra af ordentlighed og gode, stabile vilkår. Det håber jeg, en samlet branche vil stå sammen om at kræve, at vi får mulighed for. Konkret for teatrene vil det nok betyde, at vi inden længe skal have en ny scenekunstreform. Helst inden humlebierne falder ned og flere små steder braser sammen.

Kommunerne er trængte og det mærkes også flere steder i landet, hvor vi hører om ”budgetforbedringer”, som gør kraftigt indhug i institutioner, der i forvejen ikke har noget at tære på. Der skal findes løsninger for de udsultede institutioner, der ikke er blevet tilført midler i en generation, og som udsættes for nye krav fra myndigheder og medarbejdere om at være professionelle, rummelige, afbalancerede arbejdspladser”. 

Fremtiden

Hvad skal der stå, hvis du skal fuldende følgende sætninger for dine visioner:  

Jeg var den, som… “fik skabt ro og god stemning på Aveny-T, så unge kunstnere trygt kunne gå på arbejde, medarbejderne kom glade hjem fra arbejde og publikum fik noget kvalitetsindhold at lade sig underholde af og kunne reflektere over.”

Om 10 år er teatret… “et af de væsentligste steder for en autentisk samtale mellem mennesker og et væsentligt rum for den demokratiske samtale. Konkret er Aveny-T fast på finansloven med 10 millioner kroner i årligt tilskud og et flagskib for at insistere på dannelse baseret på almen udveksling af synspunkter. Teatret er blevet et uundværdigt univers (-itet).”

Det største aftryk, teatret fik sat, var“da vi lykkedes med at skabe en genre, som kunne eksporteres til andre teatre rundt om i landet, fordi det blev fast pensum for alle ungdomsuddannelser at deltage i. Det fik lige så stort et impact som Dr. Dantes Aveny fik for 30 år siden, da de opfandt teaterkoncerten – men denne gang har ambitionen været at få skabt et landsdækkende koncept med mange samarbejdspartnere.”

Teatrets største succes var… “konsekvent at arbejde med publikumsudvikling, så det faktisk lykkedes at få ungdommen med på, at det måske er (scene-)kunsten og de samtaler, der opstår, når vi har en fælles kunstnerisk reference, der skal redde os alle sammen.”

Det bedste, vi gjorde for publikum, var… “at fastholde ambitionen om, at kvaliteten skal være i top og at den bedste publikumsudvikling sker, når publikum oplever det ypperligste.”

Seneste

Lucia Vinde Dirchsen: “Der er plads til jer – lige præcis som dem, I er”

I sidste uge offentliggjorde Årets Reumert-juryen, at der fremover...

De nominerede til Årets Reumert 2024 – få overblikket her

De nominerede til Årets Reumert 2024 er i dag...

Aalborg Teater får ny ledelse

Aalborg Teater meddeler i dag, at to nye direktører...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Lucia Vinde Dirchsen: “Der er plads til jer – lige præcis som dem, I er”

I sidste uge offentliggjorde Årets Reumert-juryen, at der fremover...

De nominerede til Årets Reumert 2024 – få overblikket her

De nominerede til Årets Reumert 2024 er i dag...

Aalborg Teater får ny ledelse

Aalborg Teater meddeler i dag, at to nye direktører...

★★★★★☆ Amager Revyen 2024 – smittende spilleglæde i stærkt tekstunivers

Amager Revyen 2024 bobler af gode tekster, der med...
Annonce
Rie Hammer
Rie Hammer
Rie Hammer, chefredaktør ISCENE. Tidligere ansvarshavende redaktør på teatermagasinet Teater1. Fra 2001-2006 anmelder og skribent på gratisavisen Urban og har sideløbende skrevet stykker for børn og unge. Rie Hammer er formand for Foreningen Danske Teaterjournalister, formand for Forenede Kritikere samt juryformand for Årets Reumert.
Annonce

Lucia Vinde Dirchsen: “Der er plads til jer – lige præcis som dem, I er”

I sidste uge offentliggjorde Årets Reumert-juryen, at der fremover kun er kønsneutrale priser. For skuespiller Lucia Vinde Dirchsen, der selv er nonbinær, er det...

De nominerede til Årets Reumert 2024 – få overblikket her

De nominerede til Årets Reumert 2024 er i dag blevet offentliggjort med et bredt felt af genrer og produktioner fra hele landet repræsenteret. Som...

Aalborg Teater får ny ledelse

Aalborg Teater meddeler i dag, at to nye direktører er fundet og fastansat. Claus Nørgaard Poulsen, der har været midlertidig direktør siden februar, bliver...