Populært lige nu

Hvad nu, hvis Romeo og Julie ikke døde? Ny forestilling giver svaret

I den kommende uge har Københavns Shakespeare Kompagni verdenspremiere på en fortsættelse af William Shakespeares Romeo og Julie, der udspiller sig i en alternativ...
Annoncespot_imgspot_img

★★★☆☆☆ Julefeber – kaotisk teaterstemning i anderledes juleforestilling

Aarhus Teater har i deres udgave af julekalenderhittet Julefeber erstattet det sukkersøde med det sårbare og det magiske med det mystiske i en lidt ujævn fortælling, der først og fremmest er båret af en dynamisk scenografi og medrivende karaktertegninger.   

På den store, tomme scene står teenagedrengen Bjørn. Han vender sig forvirret rundt, mens en kakofoni af hviskende stemmer og ildevarslende lyde fylder teaterrummet. Julesokken er ikke fyldt med klassisk, sorgløs julestemning, der tager os på en magisk rejse ud af hverdagen. 

Annonce

I stedet trækker Julefeber det magiske ind i hverdagen, som en metafor for de problemer, fortællingens karakterer kæmper med. Og problemer er der nok af. Bjørn og hans familie flytter ind på loftet af det teater, hvor faren arbejder, fordi en ubehagelig splejs ved navn Slikkepinden vil have penge. Og savnet af børnenes afdøde mor spøger i kulissen til hjerternes fest. 

Midt i alt dette begynder Bjørn at miste kontrollen over sine vildt dansende lemmer og gro brunt hår ud af ørene. Efter megen modstand må han derfor indse, at han er ved at blive til en nisse. Det julede bliver på den måde en lidt overtydelig metafor for Bjørns rejse hen imod at stå ved sig selv og omfavne det, der ikke er “normalt”. 

Julefeber, Aarhus Teater. Foto: Emilia Therese
Julefeber, Aarhus Teater. Foto: Emilia Therese

Magisk minimalisme i scenografien

På teatret møder Bjørn den friske, men selvtvivlende balletpige Frede og bliver ad omveje viklet ind i balletskolens opsætning af Nøddeknækkeren. Mie Riis har drysset drejescenen med et sammenrend af ballettens glitrende julescenografi, sætstykker i finér og gammeldags møbler, der elegant tillader hurtige skift mellem scener. Sammen med Anders Kjems’ blåligt-mørke lysdesign og Lars Gaardes sælsomt xylofoniske lyddesign er den drejende scenografi også et enkelt og effektivt billede på, hvordan det hele kører rundt for Bjørn i én forvirrende julevælling. 

Et enkelt og effektivt billede på, hvordan det hele kører rundt for Bjørn i én forvirrende julevælling

Teaterstemningen får et ekstra nøk opad af de fire medvirkende balletdansere fra Balletakademiet Aarhus. Hertil har instruktør Line Paulsen krydret baggrunden med små glimt af balletmesteren, der smugryger på toilettet, balletpigerne, der øver og lærerinden, som falder over rekvisitterne i sit store kostume. Teaterversionen kommer med andre ord virkelig til sin ret, når Julefeber emmer af bagscenens vidunderlige kaos.

Julefeber, Aarhus Teater. Foto: Emilia Therese
Julefeber, Aarhus Teater. Foto: Emilia Therese

Ujævn handlingsdisponering

Det er ikke nogen nem opgave at koge en julekalender i 24 afsnit ned til en forestilling på et par timer. Dramatiker Julie Petrine Glargaard har fokuseret på Bjørns rejse fra normalitetssøgende julehader til selvkærlig nisse. Men handlingen er lidt ujævnt disponeret, så enkelte scener føles lige så lange som at vente på juleaften, mens Bjørns indre forvandling til tider går lige så stærkt som at brænde brunkager på.

Handlingen er lidt ujævnt disponeret

Julefeber er derfor til den langhårede side for en målgruppe fra 6 år. Også for de voksne tabes noget af den dramatiske spænding i distraherende detaljer, som balletmesterens lidt mystiske forhold til egern og julemandens revisorkedelige baggrundshistorie. 

Julefeber, Aarhus Teater. Foto: Emilia Therese
Anne Plauborg som John og Anders Baggesens som den smugrygende balletmester i Julefeber, Aarhus Teater. Foto: Emilia Therese

Karaktererne bærer fortællingen

Til gengæld er der masser af teatermagi på skuespilssiden, hvor et væld af veltegnede karakterer alligevel holder opmærksomheden skarp. Den legende kemi mellem Emil Busk Jensens splittede Bjørn og Mette Klaksteins sprudlende Frede er en fornøjelse. Og publikum får også serveret en række tiltrængte grin af Anders Baggesens teatralskt lunefulde balletmester, Emil Knutzons excentriske læge og Anne Plauborgs kajkagespisende pianist John. 

De medvirkende forstår at holde balancen mellem det alvorlige og det humoristiske

De medvirkende forstår at holde balancen mellem det alvorlige og det humoristiske, det menneskelige og det magiske. Og netop derfor køber man langt hen ad vejen den noget mærkelige historie, der kombinerer ballet, nisser og socialt udsathed. Undervejs er der en velfungerende publikumsinvolvering, hvor vi får mulighed for at være med i den berømte nissedans. 

Julefeber, Aarhus Teater. Foto: Emilia Therese
Julefeber, Aarhus Teater. Foto: Emilia Therese

Smittet med julefeber

Julefeber hylder modet til at være anderledes og omfavne alt det farverige, skøre og magiske. Og det budskab efterlever forestillingen selv. Der er langt til den traditionelle, vatbløde julestemning.

På godt og ondt får vi derfor en anderledes juleforestilling, der på trods af en omstændelig fortælling skaber øjeblikke, der smitter både små og store tilskuere med ægte julefeber. 

Dramatisering: Julie Petrine Glargaard. Iscenesættelse: Line Paulsen. Scenografi og kostumedesign: Mie Riis. Koreografi: Ida Frost. Lysdesign: Anders Kjems. Lyddesign: Lars Gaarde.

Medvirkende: Emil Busk Jensen, Mette Klakstein, Saga Guld/Mille West Rasmussen, Jannie Faurschou, Peter Høgsbro, Marie Marschner, Anders Baggesen, Anne Plauborg, Ask Berntsen, Emil Knutzon. Balletbørn fra Ballet Akademiet Aarhus: Alberte Forslund Skovholm, Anna Hansen, Augusta Grau, Emily Rose Melgaard Christoffersen, Ida Raabyemagle Foged, Kamma Møllgaard Braad, Liva Sølgaard-Kyng, Lucy Antonie O’Leary.

Julefeber spiller på Aarhus Teater fra 9. november – 21. december 2023.

Seneste

Vi skal tale håbet op gennem kunsten

SWOP festivalens seminar for professionelle blev i år afholdt...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Annonce
Josefine Brink Siem
Josefine Brink Siem
Ph.d. i Dramaturgi og anmeldelsesredaktør på Peripeti. Hendes interesseområde er især de affektive dimensioner af teater, TV-serier og film og hun beskæftiger sig bredt med forskning, undervisning og formidling inden for scenekunstområdet.
Annonce

Vi skal tale håbet op gennem kunsten

SWOP festivalens seminar for professionelle blev i år afholdt under overskriften The Regenerative Power of Art. Med en dyster keynote af Mikkel Krause Frantzen...