Populært lige nu

Her er de otte nominerede skuespillere til Teaterflisen 2024

Nu kan hele landet igen være med til at afgøre, hvilken kendt skuespiller, der i år skal have sin bronzekarikatur støbt ned i en...

Bud på ny scenekunstreform: Seks indsatsområder skal bringe scenekunsten ind i fremtiden 

Dansk Teater fremlagde mandag deres forslag til en eventuelt kommende scenekunstreform, da Scenekunstens Årsmøde løb af stablen i Skuespilhuset under CPH STAGE.  Dansk Teater har...
Annoncespot_imgspot_img

★★★★☆☆ Lægen – fremragende skuespil i statisk elektrisk tænkedrama

Fremragende skuespilpræstationer holder opmærksomheden skarp i Folketeatrets opsætning af Lægen – Robert Ickes intellektuelle taledrama om forholdet mellem religion, videnskab og identitet. Her er intet krystalklart, bortset fra Iben Hjejles strålende forvaltning af titelrollen.  

Ruth Wolff er først og fremmest læge. Med benhård faglighed og en ukuelig insisteren på regler leder hun et institut på et hospital, hvor ingen kan lide hende, men alle beundrer hende. Og selvom Ruth finder det grimme låneord “trender” aldeles uelegant, så er det præcis, hvad hun gør. Da hun nægter en katolsk præst at give den sidste olie til en 14-årig pige, der ligger for døden af blodforgifting efter en hjemmeabort, begynder en shitstorm at blæse i rasende fart.

Lægen, Folketeatret. Foto: Gudmund Thai
Lægen, Folketeatret. Foto: Gudmund Thai

Mediemøllens ubarmhjertige malen

En bitter magtkamp går i gang på instituttet, som kompliceres yderligere af stærke politiske, religiøse og økonomiske interesser. Hun udsættes for had online, og der males hagekors på hendes bil. I krydsklip mellem Ruths arbejdsliv og privatliv følger vi hendes stædige kamp. For at holde sammen på sig selv. For at holde sin privatperson ude af debatten. Og for at holde på, at hun handlede lægefagligt korrekt. Men kan man fuldstændig adskille sin person fra sin gerning? 

Det scenografiske udtryk er stramt med rene linjer og hvide kitler

Det scenografiske udtryk er stramt med rene linjer og hvide kitler. Roterende bagpaneler og en veludnyttet drejescene understreger, sammen med Daniel Foghs skæbnesvangre lydunivers, fornemmelsen af den følelseskarrusel, Ruth smides ind i. Og den mediemølle, der bliver ved med at male. Kim Bjarkes iscenesættelse har dog lagt hovedfokus på den lynende begavede dialog, som er en smule overmættet med temaer. Lægen fremstår derfor som helhed statisk i sit udtryk. 

Lægen, Folketeatret. Foto: Gudmund Thai
Iben Hjejle og Camilla Lau i Lægen, Folketeatret. Foto: Gudmund Thai

Statisk elektricitet

Når det statiske alligevel bliver elektrisk, skyldes det derfor først og fremmest en perlerække af fremragende skuespilpræstationer. Niveauet er tårnhøjt på tværs af hele ensemblet, hvor især Laura Kronborg Kjærs hektisk charmerende teenager, Sarah Brobergs myndigt svigefulde institutrival og Camilla Laus opportunistiske snu sundhedsminister skal fremhæves.  

Niveauet er tårnhøjt på tværs af hele ensemblet

Iben Hjejle er imponerende præcis i portrætteringen af Ruths stoisk fortvivlede rejse fra stålsat selvsikkerhed til tøvende eftertænksomhed. Da hendes ansigt blæses op på en storskærm i forbindelse med en TV-debat, får vi et rislende skarpt destilat af karakterens måbende målløshed og stålsatte stædighed. Selvom hun nok mest er læge, bliver Ruth også menneskeliggjort på fineste vis. 

Lægen, Folketeatret. Foto: Gudmund Thai
Lægen, Folketeatret. Foto: Gudmund Thai

Et forsvar for menneskeligheden

Selvom skuespillerne formår at tilføje karaktererne følelsesmæssig nerve, er Lægen først og fremmest et drivende intellektuelt angreb på det absolutte. Alle taber i et medielandskab, hvor den, som er mest sort/hvid får flest clicks. Og Ruth knækker nakken på sin ubøjelige insisteren på at adskille sin faglighed fra al menneskelighed. 

Lægen er først og fremmest et drivende intellektuelt angreb på det absolutte

Castingen, hvor hvide spiller sorte og kvinder spiller mænd på kryds og tværs, føles som et unødvendigt overtænkt greb, indtil pointen pludselig lander med et bump i anden akt. Ikke at se sig selv som del af en bestemt gruppe er et privilegie, som ikke er alle forundt. Men hvis vi reduceres til intet andet end repræsentanter for stadigt mere skarpt opdelte grupperinger, forsvinder vores menneskelighed. Så hvordan forholder vi os nuanceret til vores bias? Det spørgsmål runger i luften. 

Seneste

Midler til fejring af revyens 175 år 

Kulturministeriet meddeler i en pressemeddelelse i dag, at et...

Mungo Park søger tre skuespillere til ensemblet 

Ansøgningsfrist: 20. august 2024 kl. 20.00

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Midler til fejring af revyens 175 år 

Kulturministeriet meddeler i en pressemeddelelse i dag, at et...

Mungo Park søger tre skuespillere til ensemblet 

Ansøgningsfrist: 20. august 2024 kl. 20.00

Crossing the Line vil åbne for flere tværkunstneriske samarbejder

Interview med Jeremy M. Thomas-Bøgsted og Rasmus Rhode

Uigennemsigtighed og skævfordeling i støtte til egnsteatre

I kølvandet på uddelingen af ekstra midler til syv...
Annonce
Josefine Brink Siem
Josefine Brink Siem
Ph.d. i Dramaturgi og anmeldelsesredaktør på Peripeti. Hendes interesseområde er især de affektive dimensioner af teater, TV-serier og film og hun beskæftiger sig bredt med forskning, undervisning og formidling inden for scenekunstområdet.
Annonce

Midler til fejring af revyens 175 år 

Kulturministeriet meddeler i en pressemeddelelse i dag, at et bredt flertal i Folketinget har fordelt over 300 mio. kr. til kulturlivet fra de årlige...

Mungo Park søger tre skuespillere til ensemblet 

Ansøgningsfrist: 20. august 2024 kl. 20.00