★★★★★☆ Spejlvendt – forrygende samspil og vedkommende historie

Spejlvendt, der er det nyeste resultat af samarbejdet mellem HiLS DiN MOR og Folketeatret, er en både underholdende og tankevækkende ungdomsforestilling om at turde være sig selv. Med forrygende samspil mellem de to unge skuespillere, der spiller den dobbelte rolle som Alex.

Det rektangulære scenerum er afgrænset på tre sider af tunge, hvide gardiner og spejle i Lise Marie Birch og Lars Englund Frimanns scenografi til HiLS DiN MOR og Folketeatrets ungdomsforestilling Spejlvendt. Gulvet er sort-hvidt i et psykedelisk mønster, der matcher den surrealistiske stemning – eller måske nærmere fornemmelsen af at befinde sig et ikke nærmere defineret sted mellem drøm og virkelighed – der præger hele Mikkel Reenbergs underholdende iscenesættelse.

Helt ens uden egentlig at være det

Ind fra hver side af scenen træder to unge mennesker. De er klædt og opfører sig ens, spejler hinandens bevægelser og kigger på hinanden med samme type forbløffede udtryk på deres ansigter. Selvom Tryggvi Sæberg Björnsson og Lucia Vinde Dirchsen egentlig ikke ligner hinanden overhovedet, så bliver de på troværdig vis gennem deres gestik og mimik to udgaver af samme person.

Deres samspil er overbevisende og virkeligt velfungerende. De er begge Alex, som er hovedpersonen i William Lipperts fortælling, der i bund og grund handler om at lære at være sig selv fuldt og helt. Uanset hvad andre siger eller tænker. Men nu foregriber vi historien, for først skal vi forstå udfordringen…

LÆS OGSÅ: Jeg er Silas – pastelfarvet teenageteater med noget på hjerte

“Jeg er den rigtige Alex. Du er den forkerte,” råber de to udgaver af Alex i munden på hinanden. Hele miseren startede med en tøjkrise inden første skoledag i 9. klasse. For hvad vil være det rigtige at tage på, når man som Alex bor i Ciskøbing? Især efter de mange nye erfaringer, Alex har gjort sig hen over sommeren på Lanzerote og gennem mødet med Rita, der var så anderledes end alle andre.

Ikke altid enten eller

Selv Alex’ bedste ven, Benjamin, er usikker på, hvem Alex i virkeligheden er. Alex bebrejder sig selv. “Folk fatter ikke, hvem jeg er, når du tager nederdel på,” siger den ene version af Alex til den anden. Heldigvis dukker René Benjamin Hansens forrygende dragqueen, Sylvia Starlight, op som en katalysator for Alex’ udvikling og indsigt – og som en garant for både latterudbrud og eftertanke hos publikum.

“Jeg er den forvirrede frelser,” erklærer Sylvia indledningsvist, da hun første gang gør sin entré på scenen med Dame Edna-karisma og ditto glitrende briller, paryk og knæhøje, hvide lakstøvler. Sylvia Starlight er ganske enkelt skøn og fuldstændig sin egen. Og gennem en lang række tilbageblik på Alex’ oplevelser både før og i sommerferien hjælper hun de to med at indse, at det er ligegyldigt, hvad andre tænker.

“I er gået så meget op i at skjule jer selv, at I helt har glemt, hvad det er, I prøver at skjule,” konkluderer hun. Og derved åbnes den første sprække ind i Alex’ bevidst om, man ikke nødvendigvis selv behøver at vide, om man er en dreng eller en pige.

Morsom og alvorlig på samme tid

Med Spejlvendt demonstrerer HiLS DiN MOR igen, at de formår at holde sig til deres erklærede LGBTQ+ tematikker og alligevel hele tiden bringe nye, relevante emner på bordet. Det tilmed i en form, der både er svært underholdende og ganske tankevækkende for alle, der ser med.

Mikkel Reenbergs iscenesættelse holder hele tiden balancen på en knivsæg mellem det fjollede og det belærende. Spejlvendt er utroligt morsom, men også virkeligt alvorlig på samme tid. Temaet vil helt sikkert provokere nogen, men der vil – og det er langt vigtigere – også være mange, der vil føle sig set, hørt og forstået i William Lipperts fortælling.

LÆS OGSÅ: Dansk LGBT-teater møder homofobisk modstand på Færøerne