Populært lige nu

Hvad nu, hvis Romeo og Julie ikke døde? Ny forestilling giver svaret

I den kommende uge har Københavns Shakespeare Kompagni verdenspremiere på en fortsættelse af William Shakespeares Romeo og Julie, der udspiller sig i en alternativ...
Annoncespot_imgspot_img

Tidligere balletmester Frank Andersen modtager Ballettens Venners Hæderspris 2023

I går uddeltes Ballettens Venners Hæderspris 2023 til Frank Andersen, tidligere solodanser og to gange balletmester ved Den Kgl. Ballet, instruktør og Bournonville-ekspert.

Formand for Ballettens Venner, Hanne Outzen, motiverede Hædersprisen på kr. 30.000 med bl.a. følgende ord: 

Annonce

“Samme energi, entusiasme, flid, ildhu, viljestyrke og målrettethed, som du lagde for dagen som danser, skulle blive din styrke i dit virke som balletmester i hele to omgange. D.v.s. hhv. i årene 1985 – 1994 og 2002 – 2008. ….Trods modvind og vanskeligheder skabte du fine resultater for Den Kgl. Ballet i dine to ballet- mesterperioder – ikke mindst med Bournonvillefestivalerne i 1992 og 2005, der ligesom ved Bournonvillefestivalen i 1979 samlede verdenspressen om Bournonvilletraditionen.

I 1991 kunne du og Den Kgl. Ballet præsentere en ny opsætning af August Bournonvilles Et Folkesagn med scenografi og kostumer tegnet af Hendes Majestæt Dronning Margrethe – og med landets statsministerfrue Anne-Marie Vessel Schlüter på instruktørsiden. Noget som næppe ville kunne forekomme andre steder i verden end i Danmark. Det var helt unikt. ….. Du og August Bournonville har betydet meget for hinanden.”

Læs talen i sin fulde længe her.

Applausprisen

Desuden uddelte foreningen Ballettens Venners Applauspris 2023 til Steen Koerner, streetdanser, koreograf og instruktør.

Medlem af bestyrelsen for Ballettens Venner, Pia Stilling, motiverede Applausprisen på kr. 20.000 med bl.a. følgende ord: 

“Du har siden du sammen med Kenneth Fogel dannede gruppenOut of Control været i vores kunstneriske bevidsthed og måske endda før det. Du har været nyskabende og har på alle måder din helt egen stil. ….Dit store og med et lidt fortærsket ord folkelige gennembrud hos det danske publikum kom med din udgave af ́Nøddeknækkeren ́ fra 2003, der spillede for fulde huse først på AvenyT og derefter i Tivoli i 2004 og 2005. …. Senere fortolkede du Bournonvilles Sylfiden, og du gav Cykelmyggen Egon danseliv. ….

Dit seneste udspil var i september i år These Shapes Are Made For Dancing på Galopperiet, Stadens museum for kunst. Du ligger ikke på den lade side.”

Læs talen i sin fulde længe her.

Priserne blev overrakt af Ballettens Venners protektrice, H.K.H. Prinsesse Benedikte.

Seneste

Vi skal tale håbet op gennem kunsten

SWOP festivalens seminar for professionelle blev i år afholdt...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Annonce
Annonce

Vi skal tale håbet op gennem kunsten

SWOP festivalens seminar for professionelle blev i år afholdt under overskriften The Regenerative Power of Art. Med en dyster keynote af Mikkel Krause Frantzen...