Musicalen Seebach på Fredericia Teater er en kavalkade af kendte Tommy- og Rasmus-hits. Se den for musikken og for den underholdende fortælling om både kærlighed og tragedie i en familie.
Du kender nok Rasmus Seebach og hits som Engel, Lidt i fem og Natteravn – og måske kender du også popsangerens far, Grand Prix- og popstjernen Tommy Seebach.
Det er netop de to, der er hovedpersoner i Fredericia Teaters musical Seebach, som er en historie om familien Seebach: Faren Tommy, moren Karen samt børnene Rasmus, Nicolai og Marie. Det er dog Tommy, om hvem langt de fleste historier kredser på den ene eller anden vis i den omtrent to en halv times lange fortælling – og det er Grand Prix-hits som Disco Tango, Krøller eller ej og Hip hurra – Det’ min fødselsdag, der for alvor får publikum til at klappe højt og vrikke på stolesæderne.
Foto: Søren Malmose
Scenografien er a la Fredericia Teaters anmelderroste Klokkeren fra Notre Dame – mindre storslået, men stadig flot! – og den roterende scene og brugen af visuelle effekter er en glimrende medfortæller til historien om Tommy og resten af familien Seebach. For når bagtæppet forvandles fra eksempelvis Rasmus Seebachs pladestue til Tommy og Karen Seebachs lejlighed, følger man som publikum nemt de mange klip i både tid og handlingstråde.
Marie og Nicolai fungerer som fortællingens voice over og træder ofte ud af forestillingens tid og rum for at binde historierne sammen. Det er altså ofte replikker og ikke de kendte hits, der holder fortællingen på sporet – og selvom historien er fængende og sangene gode, kan det godt ærgre lidt, hvis man som undertegnede elsker musicals, hvor samtlige sanges indhold er lige så vigtige for forståelsen som replikkerne.
Seebach afsluttes med en fin sløjfe, hvor Tommy får genoprejsning og æres af sin familie, trods den smerte, hans alkoholproblemer har forvoldt dem. Derefter bliver publikum del af et brag af en musikalsk finale, hvor en række af Rasmus Seebachs største hits bliver fremført i koncertform. Oplevelsen adskiller sig ved at være næsten udelukkende båret af sang, og det står i skarp kontrast til den ellers meget replikbårne musical. Koncerten gør da heller ikke én klogere på fortællingen om familien Seebach, og den fremstår som en selvstændig del af musicalen, der lader publikum forlade salen med Rasmus Seebachs hits i tankerne frem for den ellers rørende pointe om Tommy Seebachs genoprejsning.
Foto: Søren Malmose
At se Seebach kan stemningsmæssigt sammenlignes med en god fodboldkamp eller andre folkelige begivenheder: Du kender sangene, du kender (sandsynligvis) også historien, og du nok både griner og får tårer i øjenkrogene undervejs. Skuespiller Pelle Emil Hebsgaard ikke bare ligner, men også lyder som Tommy Seebach og leverer en overbevisende præstation som en mand, hvis jagt efter det store hit – og måske også genetiske arv – får ham selv til at gå i hundene og en familie til at smertes.
Kort sagt: Se Seebach for perlerækken af hits og for en familiehistorie, som du ikke nødvendigvis kan spejle dig i, men som dog rummer en vigtig pointe om, at det selv for familier med de bedste intentioner ikke altid går, som man håber på eller drømmer om.
