Nordens største festival for fortællekunst Wordsfestivalen løber af stablen i juni i Helsingør. “Fortælling er ligesom musik – der findes mange instrumenter og mange genrer”, fortæller festivalleder André Andersen, der her giver et bud på hvorfor den mundtlige fortællings tidløse hypnotiske kraft er større end selv mobiltelefonens.
Hvad er kernen i mundtlig fortælling, også kaldet Live fortælling?
“Mundtlig fortælling er et samspil mellem en fortæller og et publikum. Her er ikke tale om højtlæsning, men om overlevering af historier fra mund til øre. Det er i dette møde, mellem tilhøreren og fortælleren, at magien opstår. En dygtig fortæller læser ikke “bare” et eventyr op, men finder nye lag, nye farver og serverer en god gammel kending med en ny smag.”
“Den moderne fortæller leder ikke “kun” efter sine fortællinger i gamle, støvede bøger, men skaber dem også selv ud fra hverdagens begivenheder eller indre følelser. Som når blues-sangeren synger om fattigdom eller en rapper beretter om livet i ghettoen, kan også fortælleren grave dybt og levere tragiske fortællinger om skilsmisse, alkohol og død. En dygtig fortæller kan ligefrem være en stemme og en mening i samfundets debat og samtid – en oase af eftertænksomhed i hverdagens tempo og de mange nye mediers konstante kalden.”
Gamle koner og brune værtshuse
Hvad er for dig de tre vigtigste bestanddele i en virkelig god mundtlig fortælling?
“Hvad og hvorfor: En god fortælling skal vide, hvad den vil og hvorfor, den fortælles. Har fortælleren ikke nogen grund til at fortælle historien, så kan dit publikum sagtens gennemskue dig. En god fortæller prøver ikke at regne ud, hvad publikum godt vil høre men giver dem en fortælling, de ikke vidste, de gerne ville høre.”
“Stramt fortalt, men ikke overfortalt: Fortællingen skal være stramt fortalt uden at være overfortalt. Der skal være plads til, at tilhøreren kan danne sine egne billeder. Den skal starte et sted, noget skal ske, og så slutter den med, at vi har lært et eller andet af den. Dette skal være instinktivt til stede.”
“Skab tryghed hos tilhøreren: Fortællingen skal serveres med lethed og (selv)sikker hånd, så publikum føler tryghed ved fortælleren og kan læne sig tilbage og nyde historien. De skal vide, at fortælleren nok skal få dem sikkert igennem handlingen, så de kun skal bruge energi på at lytte og skabe deres egne billeder.”
Hvad kan Wordsfestival, som de øvrige festivaler ikke kan?
“Fortælling er ligesom musik – der findes mange instrumenter og mange genrer. I musikkens verden er der fx klassisk, visesang, jazz, blues og rock´ ´roll, det samme er gældende for historiefortælling:
Der er traditionelle eventyr med gamle koner i skoven. Der er moderne storbyfortællinger med gul smog og brune værtshuse. Den improviserede fortælling opstår her og nu foran publikum, og en skæv fortælling kan handle om, hvorvidt vi kan flyve, hvis vi, ligesom brumbassen, ikke ved, at vi ikke kan flyve.
Fortællinger kan blive fortalt med store armbevægelser og højtråbende stemmer eller siddende helt stille på en barstol. Det er alt sammen et spørgsmål om fortællerens kunstneriske valg.”
At holde fortællerne til ilden
Hvori består fordelene i at samle historiefortællere i én festival?
“Når mange fortællere samles på en festival, kan publikum opleve det hele: det fine, spinkle og elegante vs. det rå, larmende og beskidte. Wordsfestival skiller sig ud fra andre festivaler, fordi vi gerne vil udfordre vores fortællere hele tiden. De skal ikke komme sovende og nemt igennem festivalen og gøre, “som de plejer”. Vi udfordrer dem ved at sætte to fortællere sammen for at skabe noget nyt eller give en fortæller en sjov location – og beder ham eller hende om at skabe en fortælling til denne location. Vi tænker nyt, og samtidig er vi glade for vores traditioner.”
“De erfarne wordsgængere ved fx godt, at de skal sætte uret til kl. fire søndag morgen, for her er der som altid solopgangsfortællinger med udsigt til Sverige på programmet. Så vi er både nyskabende og traditionsbundne – og alle der fortæller på Wordsfestival har LIVE fortællingen som deres professionelle virke. Dette behøver ikke at gælde alle fortællefestivaler, men det er kendetegnende for Words. Vi laver ikke et “fortælletræf” for fortællernes skyld, men en festival for vores publikum.”
Adskiller jeres fortællinger fra de fortællinger, man ser i andre medier og hvis ja, hvordan?
“Mundtlig fortælling adskiller sig fra alle andre fortælleformer ved, at de netop er mundtlige og hverken oplæste eller tilsat billeder. Det er her og nu-fortællinger i et samspil mellem fortælleren og tilhøreren.”
Fra sabeltigeren til fartdjævelen
Hvor gunstig er tidsånden for noget så radikalt u-teknologisk som fortællekunst på Wordsfestival? Frygter I at blive udraderet af Netflix, HBO, de hundredvis af podcast-tilbud og lign.?
“Vi mærker hos vores publikum på Wordsfestival en stor taknemmelighed for, at vi er her som modspil til den teknologiske tidsalder. Mundtlig fortælling giver fordybelse og eftertanke, samtidig med at den opleves nu og analogt. Du kan ikke sidde og være på et socialt medie samtidig. Vi er ikke i konkurrence med Netflix, HBO o. lign, tværtimod. Vi er en pause fra de digitale medier og SoMe-strømmen, der kan hjælpe os med at huske, hvem vi er, og hvor vi kommer fra.
Vi har fortalt historier siden tidernes morgen. Fra vi sad og lavede knive af sten og fortalte om sabeltigeren, der lige har stjålet den nedlagte hjort til nutidens idiot ude på motorvejen, hvis amokkørsel lige har lært dig at værdsætte livet endnu mere. Alt det kan du komme i kontakt med i nærværet med en god fortæller, så du glemmer den digitale brummen fra inderlommen.”
LÆS OGSÅ: Her er sommerens scenekunst-festivaler
Er der kulturelle forskelle, hvad historiefortælling angår og dermed risiko for, at noget vil blive lost in translation?
“Hvad det kulturelle angår, nej, faktisk ikke. Der er en større chance for, at du bliver beriget, og at din verden åbner sig endnu mere, hvis der er kulturelle forskelle. Du kan risikere at få noget, du ikke vidste, at du godt kan lide. Fortællingen kan være et vindue ind i en anden kultur, om det så er fra Vestjylland til Storkøbenhavn eller Irland til Japan.”
“Sprogmæssigt kan en fortæller selvfølgelig være udfordret ved at skulle fortælle på et andet sprog end sit modersmål, men det er ikke sikkert, at det opfattes sådan for lytteren. Jeg har talt med engelske fortællere, der også føler sig beriget, fordi de hører deres sprog blive brugt på en anden måde, end de selv ville bruge det. Spændende omveje i noget som en englænder typisk ville formulere lige ud ad landevejen, kan altså – for selvsamme englænder – være både en kulturel og kunstnerisk berigelse.”
Hvad betyder fortællerens fysiske fremtoning – kan den siges at være en slags medfortæller?
“Ja, men igen skal der være en bevidst handling bag. Sidder du på en barstol eller på en pude på gulvet. Står du op og bruge store armbevægelser, eller har du hænderne i lommen.
Man siger, at overdrivelse fremme forståelsen. Det er sandt, men i fortælling kan underdrivelsen være et ligeså godt værktøj til at få dit publikum til at forstå, hvor du vil hen. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet.”
Læs mere om Wordsfestival her
