Del

Skuespiller Nicolai Jørgensen stormer frem på de danske scener og på tv. Han har lige modtaget en Året Reumert Talentpris for sin medvirken i Shakespeare in Love på Østerbro Teater og så er han en mester i at skabe stærke, følelsesladede oplevelser til publikum fra scenen. Men hvad bliver han selv rørt over, når han sidder i salen?

Hvornår blev du sidst rørt i teatret – hvad skete der?

“Det var Faderen (2012) af Strindberg på Teateret ved Sorte Hest. Jeg kan ikke huske hvorfor. Jeg kan bare huske, at jeg græd helt ukontrolleret bagefter. Efter forestillingen var jeg nødt til at kravle ind i en nærliggende busk og ryge en smøg for at falde ned igen.”

Hvad får lettest følelser frem i dig i teatret?

“Tit er det fysiske forestillinger, som har let ved at bryde ind til noget i mig. Vores fysik taler et sprog, som er svært at matche verbalt. Mennesket er blevet så god til at lyve, snyde og skjule sig med ord. Min erfaring er, at kroppen sjældnere lyver. Derfor finder jeg tit en anden renhed og et andet fortællende aspekt i kropslighed. For mig er det også det ordløse, der sætter min forestillingsevne mest på arbejde. Alle de huller, som mangel på ord kan efterlade i et scene-rum, begynder vi som publikum selv at svare på og fylde ud med vores egen fantasi og vores egen personlige perspektivering.”

Hvilken følelse har du lettest ved at blive rørt over, når du sidder i salen?

“Total opofrelse med et twist af uretfærdighed. Det får mig til at tro på det gode i mennesket.”

Hvilken følelse vil du helst blive rørt over, når du sidder i salen?

“Jeg ville gerne blive mere rørt over den ’lykkelige slutning’. Men det sker ikke så tit. Typisk er det det uforløste, der rører mig mest. Måske er det melankolikeren i mig, der fortæller mig, at livet ikke er, som man troede. Det er smukt. Det viser, hvordan mennesket har udviklet en uovertruffen evne til at overleve, trods al den modstand man end måtte møde.”

Hvilke forestillinger har du lettest ved at blive rørt af –hvorfor tror du, det er sådan?

“En forestilling kan være mange ting, men alt skal ligesom gå op i en højere enhed, hvis man vil bevæge folk. Det er svært at gå efter at bevæge folk som et decideret mål. Det kommer automatisk, hvis man fortæller en god historie. Men som sagt er det typisk fysiske forestillinger for mit vedkommende.”

Hvornår grinede du mest i teatret?

“Jeg husker, at jeg grinede mest under Romeo og Julie (Det Kongelige Teater, 2016) med Peter Plaugborg som Grev Paris. Han lavede et meget underholdende karakterarbejde, hvor greven nærmest var legemliggjort som en hest, der spillede serenader på klaver. Og så griner jeg generelt af alt, hvad Bodil Jørgensen laver.”

Hvilke følelser vil du helst selv vække i publikum?

“Jeg oplevede, da jeg selv spillede for nylig, at folk tit havde verbale reaktioner på, hvad der skete på scenen. Det føltes som om, de havde lyst til at bryde ind i de spillede situationer og hjælpe de karakterer, som ikke kunne finde ud af at hjælpe sig selv. Det var fantastisk. De havde glemt illusionen og handlede helt instinktivt på, hvad der foregik på scenen. Mere kan man ikke ønske sig.”

Læs også: Her er Årets Reumert Talentpriser 2019

Artiklen er oprindeligt udgivet i ISCENEs trykte magasin marts 2019.

Nicolai Jørgensen, f. 1990

Udannet skuespiller fra Den Danske
Scenekunstskole i 2018. Har bl.a. medvirket i
Drengen der ville være vægtløs, Folketeatret
(2018), Revisoren, Nørrebro Teater (2018),
Misantropen, Grønnegårdsteatret (2018),
Doggystyle, DR (2018), Herrens veje, DR (2017-2018) og Mercur, TV2 (2017)