Populært lige nu

Hvad nu, hvis Romeo og Julie ikke døde? Ny forestilling giver svaret

I den kommende uge har Københavns Shakespeare Kompagni verdenspremiere på en fortsættelse af William Shakespeares Romeo og Julie, der udspiller sig i en alternativ...
Annoncespot_imgspot_img

Debat om ungdomsteater viser mediernes svaghed

Konsekvensen af den manglende fagindsigt blev særligt tydelig i denne uge, hvor Politiken bragte et interview, der siden har skabt debat om dansk ungdomsteater.

Danmarks bedste kulturredaktion” står der under linket til Politikens website, når man googler dem. Jeg ved ikke, hvordan man er bedst, men som minimum kan man vel forvente en fagprofessionel formidling og vægtig kildekritik, før man lader en forside på Kultursektionen fyldes med misvisende ytringer om ungdomsteatret i Danmark. 

Annonce

Jeg hentyder selvfølgelig til interviewet med Aventy-Ts direktør, Jon Stephensen, og hans udsagn om, at dansk teater ”er den eneste kunstform, der mangler at anerkende unge som målgruppe” (Politiken, 8. feb. 2021).

Ophedet debat

Efterfølgende har debatten raset og skal ikke ruskes op her. Det skal i stedet bekymringen for den manglende fagprofessionelle formidling af det scenekunstneriske felt i et landsdækkende medie. For Politiken har i årevis dyrket en kulturel profil, som ”har etableret dem som et medie, der præger og sætter den kulturelle dagsorden” (Nete Nørgaard Kristensen, forsker i kulturjournalistik på Københavns Universitet i Kulturmonitor d. 10. feb. 2021).  

Der lyttes til Politiken – også blandt magthaverne, som skal styre pengestrømmen til medier og scenekunst – og det kan få konsekvenser for det scenekunstneriske landskab, hvis ukritisk mikrofonholderi bliver den agenda publikum, branche og magthavere fremadrettet skal navigere efter.   

Kun taletid til institutionsteatre

Politiken reagerede efterfølgende på kritikken af interviewet – dog ikke til ISCENE, hvor vi forsøgte at få en kommentar fra kulturredaktøren, men i deres egen avis. Her udtalte tre teaterdirektører sig om Jon Stephensens kritik. Alle tre teaterdirektører arbejder i København eller Nordsjælland, og ingen kritik af det, men ungdomsteatret er landsdækkende og udvikles i den grad også uden for de store institutionsteatre – aktørerne herfra fik bare, endnu engang, ikke taletid. 

Anna Malzer, direktør på Mungo Park, var en af de tre adspurgte i Politiken. Hun undrede sig efterfølgende på FB: ”Hvis der er noget, der er irriterende, så er det, at Politiken ikke ringer til nogle af dem (ungdomsteatre der producerer rundt om i landet, red.) i stedet for os institutionsfolk. But that’s media-life, og omvendt forstår jeg også, Politiken ikke har tid til at ringe til andre end dem, som står først på listen”. 

LÆS OGSÅ: Jon Stephensen forvrænger virkeligheden – og Politiken lader ham ukritisk gøre det

Moderne ’media life” er dog mere end at ringe til ”de første på listen”. For de fortællinger, som præsenteres i medier, kan få indflydelse på de valg og beslutninger, som siden træffes hos både publikum, branche og magthavere. Derfor er det afgørende, at formidlerne har en fagprofessionel baggrund, så aktuelle og relevante problematikker kan formildes vægtigt, med kritisk substans og relevant perspektiv. Konsekvensen af manglende fagindsigt blev desværre alt for tydelig i ugens greb på en ellers spændende debat.  

Seneste

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Annonce
Rie Hammer
Rie Hammer
Rie Hammer, chefredaktør ISCENE. Tidligere ansvarshavende redaktør på teatermagasinet Teater1. Fra 2001-2006 anmelder og skribent på gratisavisen Urban og har sideløbende skrevet stykker for børn og unge. Rie Hammer er formand for Foreningen Danske Teaterjournalister, formand for Forenede Kritikere samt juryformand for Årets Reumert.
Annonce