Del

Sydhavn Teater har inddraget publikum online fra første prøvedag i forestillingen Luna Seconda, der også er skabt i et immersivt design, som inddrager publikum – hvad enten de er blandt de få, der får plads live eller oplever stykket digitalt hjemmefra. 

Sydhavn Teater har 2. marts premiereLuna Seconda, og det har på mere end en måde været et specielt prøveforløb for teatret. Covid-19 har sat rammen, som forestillingen fra start var tænkt ind, men ud over håndtering af restriktioner har teatret også inddraget en publikumsfølgegruppe i hele prøveforløbet. Teaterchef Mille Maria Dalsgaard har også tidligere arbejdet med inddragelse af publikum før premieren, men fortæller, at ”publikum denne gang har været med til at sætte anslaget, for de har været med fra første prøvedag”. 

Publikums blik

Forestillingens immersionsdesigner Jakob la Cour er er uddannet fra Det Kongelige Akademi for Design, hvor interaktion indgår som en del af faget og han bruger fortsat publikumsinddragelse i både teater og andre sammenhænge.

”Nogle instruktører er meget afvisende, men hvis de alligevel prøver, så kommer der jo altid noget ud af det”, siger han, der blev ramt af kuldegysninger af glæde over, at publikumsinddragelse blev tænkt ind fra start.

”Det er en disciplin og en balance, men det er bare så vigtigt at have publikum med, for man mangler ofte deres syn og blik i skabelsesprocessen. Når man arbejder med et immersivt design, er det afgørende og nødvendigt, at vi har kunnet teste elementer løbende i processen. Det giver meget mere vægt til de beslutninger, vi træffer, fx når vi står i et dilemma”. 

Immersivt design 

Før vi dykker dybere i prøveforløbet, skal vi lige have formatet immersivt design på plads. ”Immersion og interaktion er tæt på hinanden, men ikke helt det samme. I Danmark kalder vi det ofte interaktivt teater, mens immersive theater i England er en veldefineret genre med fx Punch Drunk som et klassisk eksempel. Her i Danmark er kompagnier som SIGNA og Cantabile 2 repræsentanter for genren, der handler om at inddrage og byde ind, være en del af forestillingen,” forklarer Jakob la Cour og fortsætter: ”Med Luna Seconda har det handlet meget om videodesign, men sådan er det ikke altid”. Han har siden nedlukningen i foråret udforsket, hvordan man kan lave scenekunst, når man ikke kan mødes.

luna seconda sydhavn teater
Siff Vintersol, Iza Mortag Freund og Malik Grosos. Luna Seconda, Sydhavn Teater. Foto: Søren Meisner

”Jeg er endt med, at det handler om liveness, nærvær og afvikling i realtime. Her er formatet kommet til at hedde cinematisk scenekunst, et format, hvor vi arbejder med levende skuespillere i et rum designet til, at kun få kan være der, og samtidig laver vi et andet produkt, der kan streames. Vi har derfor måttet sætte os i publikums sted med skærm og høretelefoner, og forsøgt at integrere den oplevelse i live-oplevelsen også som en form for crossover, hvor publikum på stedet får høretelefoner, når de kommer, ligesom dem, der ser med hjemmefra. Videodesignet fylder som sagt meget, fordi det føles live og giver nærvær, og det immersive greb er altså ikke interaktionen som sådan, men at de digitale virkemidler giver andre muligheder, fx kan man høre skuespillerne hviske helt tæt på, fordi alle har høretelefoner på både hjemme og i salen”, fortæller han. 

Mille Maria Dalsgaard forklarer uddybende, at netop det filmiske, hvor forestillingens streamingbilleder kastes op på et bobinette i rummet og dermed bliver en dobbelt eksponering, en art triplebillede. ”Kameraet er god til at skabe desorientering i rumoplevelsen og til at skabe forvirring om, hvad der virkeligt og hvad ikke af de spejlende lag. Formen spiller dermed både ind i teksten og vores egen tid med sit dobbeltspejlede perspektiv på tekstelementer som ebbe/flod, to måner, dommedagsscenarie/anden virkelighed,” fortæller hun.  

LÆS OGSÅ: Sydhavn Teater – Kunsten er det kulturelle kit i Sydhavnen

Den litterære stemme 

Mille Maria Dalsgaard har længe villet blande spil og forestilling, men prøverne viste, at det var selve teksten Luna Seconda, der skulle være i centrum. ”Fortællingen bærer forestillingen, så spileffekterne blev doseret meget. Her var det kunstneriske valg så åbenlyst, at vi måtte gå med det, selvom der selvfølgelig aldrig er et facit på den måde,” siger hun og fortæller, at publikumsfølgegruppen også har været med til at trække forestillingen i den retning:

”De er meget forskellige, de fem i gruppen, og det er netop i den diversitet, vores valgmuligheder bliver kvalificeret. Vi har måske oprindeligt ønsket at gøre forestillingen mere spilagtig, men det er så måske ikke lige med den tekst, og her kan bl.a. gruppens feedback være med til at skærpe fokus på, hvordan vi i det hele taget arbejder med tekst og digitale værktøjer. Teknologisk kan vi vildt meget, men hvis naturen går ind som med Corona, så er vi bagud, og det tema findes jo også i Luna Seconda. Vi vil ikke lave moralsk fortælling, men en filosofisk ud af en tekst med en enorm skarp kødelighed i sproget, en særegen stemme i den næsten magiske realisme, der dealer med nogle store temaer”.  

Hvad siger publikum?

Jesper Olesen har været en del af publikumsfølgegruppen. Han indrømmer, at han nok normalt går mere i biografen, end i teatret, men han bruger dog både teatret privat og i sin egenskab af gymnasielærer, hvor hans elever bl.a. spiller Shakespeare og har været med ham på studietur til The Globe i London. Helt forudsætningsløs er han ikke, men det kunne man formentlig godt være i denne sammenhæng, hvor det handler om at give feedback på sin oplevelse.

luna seconda sydhavn teater
Iza Mortag Freund, Maria Carmen Lindegaard og Malik Grosos. Luna Seconda, Sydhavn Teater. Foto: Søren Meisner

”Jeg vil gerne hjælpe, men jeg er jo også nysgerrig og vil gerne komme bag kulissen,” siger Jesper Olesen og fortæller, at gruppen ”talte en del om, hvordan man kunne bruge et digitalt aspekt, som ikke kun var filmet teater. I det lille udsnit, vi så sidst, var der ikke noget interaktivt, men det har jeg prøvet i fx Miss Sofies Choice (anden forestilling på Sydhavn Teater, red.). Jeg håber, at der også kommer noget af det denne gang gennem integration af det digitale i forestillingen”.

Mille Maria Dalsgaard var glad for gruppens input. ”De var ikke enige i gruppen, men det er publikum nok heller ikke. Men det var fedt at have dem med, og vi gør det igen,” siger hun. 

Usædvanlige prøveomstændigheder – instruction extended

Mille Maria Dalsgaard ville gerne have haft følgegruppen ind og se hele forestillingen i salen, men det lod sig ikke gøre på grund af restriktionerne, der også satte en stopper for at samle hele teamet til gennemspilninger. ”Det har været et stort logistisk arbejde at sikre et trygt arbejdsrum med adskilt prøveboble og teknikboble, og en helt konkret udfordring at instruere med mundbind, hvor spillerne ikke kan se mit ansigt,” siger hun.

Jakob la Cour supplerer: ”Det er nedslidende med alle de mundbind og hænder, der skal vaskes, men der er også spændende ting i det. Vi er blevet så digitale, at der også er muligheder i det, og her har det været en ekstra fordel, at vi har streamsetup, så nogle kan sidde og tage noter derhjemme”.

”Der er meget modløshed i branchen og blandt internationale kollegaer, så det har betydet meget her, at vi har konciperet et format fra start, som kunne udkomme lige meget hvad. Vi har hele tiden tænkt i, hvordan vi bevarer projektets autonomi og gør det modstandsdygtigt. Så på den måde, har vi brugt krisen til at styrke værktøjskassen,” opsummerer Mille Maria Dalsgaard den anderledes proces, idet hun også pointerer, at ”de nok ikke ville have lavet konceptet på den her måde, hvis forudsætningerne havde været anderledes live i teatret og live hjemme. Det er en slags ’instruction extended’, en vild proces, men selvom det er halsbrækkende at sidde og instruere med høretelefon og mikrofon, så de kan høre mig i kælderen, har jeg ro med det, fordi jeg været i rum med teksten før på vores immersive museum FUTURX.  

Følg nedtælling til forestillingen her.

Læs mere om immersivt design på Jakob la Cours hjemmeside her.

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Sydhavn Teater

Luna Seconda er anden del af trilogien Fjer, der er baseret på Ursula Scavenius’ prisvindende debutbog af samme navn. FJER (2015) er tre selvstændige fortællinger: Majinski, Luna Seconda og Fugleland.  Luna Seconda iscenesættes af teaterchef Mille Maria Dalsgaard som en multimedial sequel, dvs. den kan både opleves digitalt hjemme i stuen og for ganske få tilskuere i en af teatrets sale, P44.