Populært lige nu

Sex på scenen med hjælp fra intimcoach

Interview med skuespiller Anne Plauborg

Årets ultimative højdepunkt i TeaterVejle

Det er tid for præsentation af sæsonprogrammer og i Vejle har teaterforeningen TeaterVejle i et par år satset stort på at sende deres trykte...
Annoncespot_imgspot_img

Black Box Theatre skifter navn til Holstebro Teater

Som en hyldest til hjemstavnen skifter Black Box Theatre nu navn til Holstebro Teater. Det nye navn skal skabe en større lokal forankring og en stærkere repræsentation af byen, når teatret er på turné nationalt og internationalt.

Det nye navn betyder også, at teatrets professionelle dansekompagni, Black Box Dance Company, skifter navn til Holstebro Dansekompagni. Navneskiftet er netop blevet blåstemplet på et byrådsmøde d. 20. april.

Hyldest til lokalområdet

”Efter det år vi nu har oplevet føles et frisk navneskift helt rigtigt. Især et der hylder og fremhæver vores rødder i Holstebro. Vi ændrer ikke kurs, men bygger videre på det, som vores publikum allerede holder så meget af. At få Holstebro med i vores navn giver åbenlys mening. Vi bor i Holstebro, vi skaber forestillinger i Holstebro, vi optræder i Holstebro, og så er vi til, fordi Holstebro tror på kunsten – og det fortjener en hyldest”, udtaler Anders Jørgensen, direktør for Holstebro Teater & Musikteatret Holstebro, i en pressemeddelelse.   

Også Marie Brolin-Tani, kunstnerisk leder og koreograf for Holstebro Dansekompagni, er glad for navneskiftet: 

”Navnet Holstebro Dansekompagni føles helt rigtig. Både nationalt, fordi vi tydeligt kommer til at repræsentere en af Danmarks stærkeste kulturbyer, og ikke mindst internationalt, hvor vi allerede bliver omtalt som ’kompagniet fra Holstebro’. Med vores nye navn, Holstebro Dansekompagni, synliggør vi vores ophav, og giver os selv en stærkere identitet i vores fremtidige udvikling.”

Internationalt anerkendt dansekompagni 

Teatret i Holstebro har siden 2010 haft til formål at skabe moderne scenekunst med basis i tværkunstneriske produktioner, der favner alt fra teater, kunst, musik og dans. I 2011 blev Holstebro Teater omdannet til egnsteater og fik i samme ombæring etableret sine tre kunstneriske kompetencer, som teatrets forestillinger særligt udmærker sig ved: musical, børne- og ungdomsteater og dans.

LÆS OGSÅ: Black Box Dance Company og Aarhus Teaterindgår 2-årigt samarbejde

I 2013 etablerede teatret derfor sit eget professionelle dansekompagni under navnet Black Box Dance Company, der siden da har oplevet stor succes – i særdeleshed på den internationale scene. Hvert år søger over 1000 unge professionelle dansere til Holstebro i håbet om at kunne arbejde i det Reumert-nominerede dansekompagni, som på nuværende tidspunkt rummer otte professionelle dansere fra hele verden. 

Holstebro Dansekompagni er fortsat det eneste professionelle dansekompagni i Danmark udenfor København.

Kilde: Pressemeddelelse

Seneste

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

★★★★☆☆ Dæmningen – klimateater fra Lammefjordens muld

Mei Oulunds magisk-realistiske Dæmningen snor sig gennem tid og...

Er kulturjournalistikken blevet for doven?

På Fyn er de store kulturinstitutioner gået sammen med...

Årets Reumert indfører kønsneutrale priser

Fra og med i år vil der ikke længere...
Annonce
Annonce

★★★★☆☆ Dæmningen – klimateater fra Lammefjordens muld

Mei Oulunds magisk-realistiske Dæmningen snor sig gennem tid og rum i en verden af mudder, vand, urjordiske norner, fallerede fiskere og entreprenante politikertyper. Den...